Fahrhaus farge hotel
Fahrhaus farge hotel
Fahrhaus farge hotel
Fahrhaus farge hotel
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Direkte ved Weserfloden
  • Familiedrevet hotel med udsigtsrestaurant
  • Nær ubådsbunkeren Valentin og 20 minutter fra Bremen
cd top arrow

Færgeidyl mellem Bremen og Bremerhaven

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel ved Weserfloden og ved færgelejet Farge, nord for Bremen, Nordtyskland

Med en smuk beliggenhed direkte ved Weserfloden og med nærhed til krigsmonumentet, ubådsbunkeren Valentin (3,5 km), har I et perfekt udgangspunkt for at opleve både Bremen (30 km) og Bremerhaven (53 km) på jeres weekendophold eller miniferie i Nordtyskland. I skal bo på det familieejede Fährhaus Farge Hotel og starter morgenen med den store morgenbuffet, som serveres med en enestående udsigt over vandet og bådtrafikken. Efter dagens udflugter står det veldækkede bord i restauranten klar til servering af aftenens middag – og det skaber en særlig ro i krop og sjæl at kigge ud over floden, som farves rød af solnedgangen, og hvor I kan se lysene, som tændes på den anden side af flodstranden. Det er smart at bo lidt uden for Bremen med al den ro, som hører med, og I kan trygt parkere bilen på hotellets parkeringsplads.

Det mest interessante udflugtsmål er selvfølgelig Bremen, den historiske hansestad. Besøg Bremens imponerende katedral fra 1000-tallet, hvis 98 meter høje kirketårn er et af byens store landmærker. Tag også et ekstra kig på prædikestolen i katedralen, som var en gave fra Sveriges dronning Christina i 1600-tallet. Og i det imponerende renæssancerådhus, som er med på UNESCOs verdensarvsliste, ligger en stemningsfuld restaurant i kælderhvælvingen, hvor I kan vælge vin fra et vinkort med et af verdens største udvalg af tyske vine. Og kommer I hertil i juletiden, er det historiske julemarked på Marktplatz et perfekt sted at komme i julestemning.

Uanset årstid byder rejsemålet på mange oplevelser: spiller I golf, er der en god golfbane på Golf-Club Bremer Schweiz (7 km) – og der er mange gode vandre- og cykelstier, hvor I kan begive jer ud i det idylliske, kuperede naturområde rundt om og langs Weserfloden. Har I børn med på ferien, kan I også besøge Weserhalvøen Elsflether Sand (4 km), hvor store som små kan bygge sandslotte, se på fugle og spotte efter skibe. Der er heller ikke langt til den stemningsfulde by Vegesack (7 km), som byder på en skøn havnepromenade med renoverede træskibe samt hyggelige caféer og fiskerestauranter. Vegesacks gågade er også et ægte shoppingparadis med både små originale butikker og mere kendte varemærkekæder. I Vegesack venter desuden en god svømmehal (9 km), hvor I kan tilbringe et par timer med sjove badeoplevelser eller et varmt saunabad om vinteren. Se frem til en oplevelsesrig ferie i dette ferieområde mellem Bremen og Bremerhaven.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven – rabat på entre
Opholdet inkluderer en rabatkupon til Deutsches Auswandererhaus, der er en af de største turistattraktioner i Bremerhaven. Når du afleverer din rabatkupon fra Happydays (frem til 31.12.2026), får du 10 % rabat på enkeltbilletter (normalpris EUR 15,80 pr. voksen og EUR 9,00 pr. barn 5-16 år). Deutsches Auswandererhaus ligger i byen Bremerhaven i delstaten Bremen (afstand fra hotellet: 53 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din rejsebestilling.

Klimahaus Bremerhaven – rabat på entre
Opholdet inkluderer en rabatkupon, som giver rabat på entrebilletten ved Klimahaus Bremerhaven, hvor du kan følge med på en rejse rundt om Jorden. Klimahaus Bremerhaven er et interaktivt oplevelsescenter for både børn og voksne, hvor du kan opleve natur, klima og vejrfænomener i bl.a. Alperne, Polynesien og på Antarktis. Når du viser rabatkuponen fra Happydays (frem til 31.12.2026), får du 10 % rabat på enkeltbilletter (normalpris EUR 20,- pr. voksen fra 18 år, EUR 16,- pr. barn fra 14-17 år og EUR 12,- pr. barn fra 4-13 år. Børn op til 4 år gratis). Klimahaus Bremerhaven ligger i byen Bremerhaven i delstaten Bremen (afstand fra hotellet 53 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din feriebooking.

Ankomst
Fährhaus Farge Hotel

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Trådløst internet

Adresse

Wilhelmshavener Strasse 1
D-28777 Bremen
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Det 4-stjernede Fährhaus Farge Hotel ligger ved det lille færgeleje Farge direkte ved Weserfloden nord for Bremen. Det er nemt at komme hertil via motorvej A270, som ligger kun 3,5 km fra hotellet. Det tager desuden kun 20 minutter at køre ind til Bremens centrum.

På det familieejede hotel er der reception (åben kl. 6.00-22.00), elevator, bar, à la carte-restaurant og solterrasse med udsigt over floden samt udeservering i sommersæsonen. Her er også kaminstue samt mulighed for at leje en cykel.

Der er gratis parkering ved hotellet.

Indkvartering

Alle standardværelser har udsigt mod landsiden eget badeværelse med føntørrer, skrivebord og stol, minibar (mod gebyr), gratis trådløst internet (Wi-Fi), telefon og TV.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 17.00-21.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Morgenbuffet serveres kl. 8.00-10.00 i weekender og på helligdage.
På søndage serveres middagen frem til kl. 20.00. Kommer I senere end det, serveres middagen som en kold tallerkenplatte på værelset.
Børn 0-3 år får kun morgenmad. Der kan tilkøbes yderligere måltider på hotellet.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder i Farge og historiske Vegesack

  • Der er gode muligheder for at vandre og cykle i området. I kan blandt andet tilgå den kvalitetscertificerede cykelrute Weser Radweg, som består af flere etaper (i alt 520 km) mellem Hannover Münden i Weserbergland og Cuxhaven ved Nordsøen. I får mere information på hotellet, og de kan også give jer rutevejledning til nærmeste turistbureau.
  • Lige ved jeres hotel ligger et krigsmonument fra Anden Verdenskrig, ubådsbunkeren Valentin. Den bombesikrede, 430 meter lange og 22 meter høje ubådsbunker i området ved Farge ved Weserfloden var tiltænkt som en enorm ubådsbase under Anden Verdenskrig. Tyskerne planlagde at bruge den til at serieproducere de avancerede Type XXI-ubåde. Projektet var ekstremt ambitiøst, og bunkeren skulle være stor nok til at rumme flere ubåde samtidigt. Allierede bombeangreb og krigens afslutning satte en stopper for byggeriet, og i dag står bunkeren som et monument fra en mørk periode i historien og et minde om mange menneskers lidelser. Tusindvis af tvangsarbejdere (koncentrationslejrfanger og krigsfanger) fra hele Europa blev tvunget til at arbejde under meget inhumane forhold for at færdiggøre projektet, og mange mistede livet under arbejdet. Et besøg på Bunker Valentin er en stærk oplevelse, hvor man ikke kan undgå at blive imponeret over de enorme dimensioner og samtidig få en dyb respekt for de mennesker, som arbejdede og led her: 3,5 km.
  • Weserhalvøen Elsflether Sand ligger mellem floderne Weser og Hunte og er med sin vidtstrakte sandstrand et friluftsparadis for cyklister og vandrere. Sandstranden indbyder til både solbadning og sandslotsbygning samt ship-spotting, hvor I kan se store og små skibe sejle forbi: 4 km.
  • I befinder jer ved floden mellem Bremen og Bremerhaven, og 10 minutter fra hotellet ligger den historiske havneby Vegesack, hvor Lesum rinder ud i Weser. Her blev den første tyske havn bygget for næsten 400 år siden. I kan mærke historiens vingesus i Vegesacks museumshavn, hvor I kan studere mange smukke og restaurerede træskibe. Det er afslappende at spadsere langs Weser-promenaden, og her kan I bl.a. se skulpturen af en hvalfinne; et monument over byens hvalfangsttradition. Gågaden i hjertet af Vegesack byder på en moderne kontrast med mange butikker, som byder på et stort shoppingudvalg med en maritim baggrund med små oaser, hvor I kan nyde en kop kaffe, en frokost eller en kold, tysk øl. Vegesack Harbour Festival finder desuden sted hvert år i den første weekend i juni: 6 km.
  • Nærmeste golfbane er Golf-Club Bremer Schweiz E.V. Golfbanen blev anlagt i 2003, og banens 18. hul har en speciel egenskab: den ligger i to delstater. Afhængigt af spillets gang spiller I det sidste hul enten i Bremen eller Niedersachsen: 7 km.
  • Vegesack Schwimmbad har gode bademuligheder året rundt for hele familien. Udover de 25 meter lange svømmebaner samt 1- og 3-metersvipper er her et svømmebassin med en behagelig vandtemperatur til afslapning og badeleg. Man kan også tage en pause i saunaafdelingen med alt fra finsk sauna til biosauna, fodbad, infrarød kabine og isbad med mere. Der er også mulighed for at købe massagebehandlinger på stedet og at spise et let måltid i caféen. I sommersæsonen kan I også bade i udendørsbassinet: 9 km.
  • Schönebeck-slottet ligger i udkanten af den smukke Schönebecker Aue-dal, som også kaldes for Bremer Schweiz eftersom det er her, Bremens sletter slutter, og bakkerne begynder. Det store statelige bindingsværkshus blev bygget i 1600-tallet af familien von der Borch og er det eneste bevarede aristokratiske residens i delstaten Bremen. I dag tilhører huset byen Vegesack, og Heimatmuseum viser sine omfattende samlinger frem. Her får I indblik i den lille by Vegesack ved Weser, som langsomt blev bosat og vækstede som havneby, hvor flodstranden bød på gode forudsætninger for både handel og søfart: 11 km.
  • Oldenburg er en by i den nordvestlige del af Tyskland med en fascinerende historie, som strækker sig tilbage i middelalderen, og i 1700-tallet tilhørte byen Danmark. Den livlige universitetsby er ikke kun kendt for sin smukke arkitektur, grønne parker og rige kulturliv; den er også kendt som grønkålens hovedstad. På trods af, at Oldenburg ligger 40 km fra havet, er hverken sejlbåde eller containerfartøjer et usædvanligt syn i byen, eftersom kanalerne Hunte og Weser fører de store fartøjer ind i havneområdet. Besøg bl.a. det storslåede slot, der engang var hjem for Oldenburg-dynastiet, som spillede en vigtig rolle i dansk og norsk historie. Slottet er i dag et museum med spændende udstillinger: 25 km.
Oplevelser i storbyen Bremen

  • Besøg det spændende oplevelsescenter Universum i Bremen, som er et trækplaster for alle aldre. Her finder I 300 udstillinger opdelt efter teknologi, mennesker og natur. Bevæg jer rundt mellem udstillingerne, hvor I har gode muligheder for at lege med og prøve forskellige eksperimenter. Når mørket sænker sig, tændes facadebelysningen på ”Sølvhvalen”, som lyser op i forskellige farver. Det samme gør det 27 meter høje tårn, Turm der Lüfte, hvor der på hver etage findes en udstilling om luft og vejr. Uden for hovedindgangen til Universum kan man desuden blive klogere på trækkraft; en folkevogn kan løftes op blot ved at trække i et reb: 29 km.
  • Bremen har en af Europas største havne med perfekte muligheder for havnerundture, men I kan også rejse verden rundt på et par timer på Übersee-museet, som blev grundlagt af byens søkaptajner, og hvor man blandt andet kan opleve en stillehavsø, et kinesisk hus, en japansk have og et kosaktelt: 30 km.
  • Schlachte er Bremens nydesignede promenade langs Weserfloden, hvor det hele sommeren summer af liv fra restauranter og cafeer, mens turistbådene passerer forbi i pendulfart: 30 km.
  • Schnoor er Bremens ældste kvarter med byhuse fra det 15. og 16. århundrede: 31 km.
  • Turbådene sejler på Weser hele sommeren, og en havnerundfart med en af de hyggelige turistbåde giver et spændende indblik i den gamle hansestad fra vandsiden. Bådene lægger til ved Martini-kajen: 31 km.
  • Brauerei Beck ligger på den anden side af floden og har siden 1873 stået bag den berømte Bremen-øl. Bryggeriet er åbent for rundvisning med tilhørende ølsmagning: 31 km.
  • På den gamle markedsplads er det rådhuset og Roland (statuen af byens beskytter rejst i 1404), der er de største seværdigheder. De blev begge optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2004, og rådhuset går for at være et af Europas betydeligste bygningsværker fra gotikken og Weserrenæssancen (opført i 1405-08). Men også det yndige porcelænsklokkespil og ikke mindst figurerne Bremer Stadtmusikanten fra Grimms eventyr er populære hos turisterne. Det siges, at det bringer held, hvis man rører ved begge æslets hove. I juletiden er det på Marktplatz ved rådhuset, at man finder Bremens historiske julemarked: 32 km.
  • Böttcherstraße er en 100 meter lang gyde klemt inde mellem en blanding af ældgamle bygninger fra hansaperioden og progressiv arkitektur fra perioden 1922-1931 – så progressiv, at den blev fordømt af Hitler. Ved indgangen kan man bl.a. beundre det gyldne facaderelief Lichtbringer fra 1936: 32 km.
Bremerhaven, Helgoland, Stade og Hamburg

  • Floden Weser munder ud i Nordsøen ved Bremerhaven. Her kan I også udforske en rig søfartshistorie. Bremerhaven byder på en herlig blanding af modernitet og tradition med imponerende havneanlæg, spændende museer og en livlig atmosfære. Oplev bl.a. Deutsches Auswandererhaus – museet for de store masseudvandringer til Amerika i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor Bremerhaven var anløbshavn for de store oceandampere til bl.a. New York. Besøg også Klimahaus Bremerhaven 8° Ost, som er et unikt videnskabs- og oplevelsescenter, som tager jer med på en fascinerende rejse gennem verdens forskellige klimazoner. I kan også tage på en sightseeingtur med havnebussen, som går gennem containerhavnen, som syder af liv med sine gigantiske skibe fra hele verden (påstigning ved turistbureauet ved Alter Hafen): 53 km.
  • Fra midten at juni til midten af september kan I sejle fra Bremerhaven med katamaranen MS Nordlicht (1 time og 45 minutter) til øen Helgolands stejle og karakteristiske røde klipper, som hæver sig op over Nordsøen (ca. 70 meter fra land). Helgoland er en unik ø, toldfrit område, med en svimlende historie, og her findes hverken biller eller cykler: 53 km.
  • Stade ved Elben går for at være Nordtysklands ældste by. Den samlede desuden store rigdomme i middelalderen som hansestad og ligger oplagt for et stop på turen til og fra Danmark, når man kører gennem det smukke Altes Land – Nordtysklands frugthave: 91 km.
  • Verdens største fuglepark, Weltvogelpark Walsrode, har mere end 4.000 fugle fordelt på 675 fuglearter samt en stor blomsterpark med bl.a. 5.000 rhododendronbuske, som blomstrer i foråret på det 36 hektar store område. Her er også 5.000 m² overdækket areal med flere indoor-attraktioner, og hovedattraktionen er de underholdende fodringer og enestående flyvningsshows, hvor showets stjerner er den sydamerikanske kondor Carlos, den afrikanske sekretær Boots og den nordamerikanske havørn Lady. Parken har restaurant og legepladser (åben april-oktober): 92 km.
  • Serengeti Safaripark i Hodenhagen (åben april-oktober) tager jer igennem forskellige verdensdele og deres dyr. Man kører gennem parken i bil og kan spotte leoparder, giraffer, tigere, løver, næsehorn, elefanter, men også zebraer, aber, kameler og antiloper. I en del af parken er der klappedyr, hvilket mindre børn synes er mindst lige så sjovt som de vilde dyr på savannen. Serengeti Park har også en afdeling med forlystelser som airboat og riverrafting: 104 km.
  • Forlystelsesparken Heide Park Soltau har attraktioner, shows og underholdning for alle aldre (åben april-oktober). Heide Park er en af de mest populære forlystelsesparker i Tyskland, og med et areal på 850.000 m² er den også Nordtysklands største oplevelsespark. Her kan besøgende vælge mellem mere end 50 seværdigheder og shows, så der er bestemt garanti for en begivenhedsrig dag for alle. Parken byder på forskelligartede forlystelser, temaverdener og events, men Heide Park er især et slaraffenland for fans af rutsjebaner. Heide Park har en af verdens stejleste trærutsjebaner med en topfart på 110 km/t. Her er desuden en populær pendant til Det Gyldne Tårn i Tivoli, nemlig Scream, hvor man kan nyde udsigten over parken og opleve suset i maven i det frie fald. For de mindste findes Gurli Gris’ Land: 110 km.
  • Gør ophold i den internationale havneby Hamburg på vejen hertil eller hjem. Besøg f.eks. topattraktionerne Miniatur Wünderland og de UNESCO-listede pakhuse i Speicherstadt: 146 km.

Blogindlæg relateret til Fährhaus Farge Hotel

Nyhed
Berchtesgaden – oplevelser mellem bjergtoppe og smaragdgrønne søer
260831013957_1 0001 031 final herbst berchtesgaden print
Nyhed
Miljømærke til elbil i Europa: Få styr på den grønne og blå mærkat
260807111805_miljomaerker elbil
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Kort

Radius omkring hotel:


Fährhaus Farge Hotel
Wilhelmshavener Strasse 1
D-28777 Bremen
Tyskland

E 008° 31.201'
N 53° 11.889'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

'HC' var på ”ein smuttur” til Bremerhaven

'HC' var på ”ein smuttur” til Bremerhaven

Happydays’ indkøber Hans Christian deler sine bedste tips fra Bremerhaven, blandt andet museerne Deutsches Auswandererhaus og Klimahaus. Et andet tip er udsigtsplatformen oppe på Atlantic. Herfra har du en fantastisk udsigt over byen, havnen og kysten. Desuden er der mange caféer og restauranter, søfartsmuseum og ubådsmuseum samt shoppingcenter og zoo. I Bremerhaven kommer ingen til at kede sig, for her er der ferieoplevelser for alle aldre!

Nordtysklands udvandrermuseer

Nordtysklands udvandrermuseer

Hamburg og Bremerhaven var Europas svar på Ellis Island under de store udvandrerbølger omkring år 1900. Få en smagsprøve på oplevelserne på de to byers museer her.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.9 af 5  
Baseret på 36 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.9 af 5
Service
4.1 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.8 af 5
Morgenmad
3.8 af 5
Aftensmad
3.8 af 5
Beliggenhed
4 af 5

Fährhaus Farge Hotel

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 2.449,-

Miniferie i Nordtyskland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x 2-retters middag
  • Velkomstdrink
  • Afskedsgave ved afrejse
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entrebilletter til Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven
  • 10 % rabat på entrebilletter til Klimahaus Bremerhaven
;