Strandgaarden badehotel
Strandgaarden badehotel
Strandgaarden badehotel
Strandgaarden badehotel
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Historisk Læsøgård fra 1727
  • Moderne værelser og hyggelig frugthave
  • Idyllisk klitlandskab med egen strand
cd top arrow

Strandgaarden Badehotel

3 dages kør selv-ferie på historisk strandhotel i Vesterø på Læsø, Danmark

Træk stikket på en romantisk miniferie – fyldt med ro og velvære og ikke mindst i de mest intime og hyggelige rammer på Strandgaarden Badehotel. Her er I havnet i en lille oase, hvor historiske omgivelser, nærvær og natur er nøgleordene under jeres ophold. Hver morgen kan I sætte jer til bords i den originale bindingsværksbygning fra 1727 og nyde at få dagens første måltid serveret, mens I lægger planer for en oplevelsestur på den lille Kattegat-ø. Om eftermiddagen er det tid for en tur ned til Strandgaardens egen badestrand, der lokker kun 100 meters gang herfra gennem klitterne. Gå en tur eller tag et dyp i havet – det er ren energi uanset vejr og årstid, og I kan hurtigt være tilbage på hotellet og få varmen. Jo, det er ren ferienostalgi, der venter jer med indkvartering på den gamle Læsøgård i klitlandskabet ud til Kattegat.

Når I ankommer til ferieidyllen, bliver I mødt af den friske, salte havluft og duften af lyng og marehalm, der omgiver Strandgaarden Badehotel, og når I bor her bag første klitrække, er naturen og roen en del af kulissen. I sommermånederne mangedobles indbyggerantallet, og forretningslivet blomstrer, mens foråret og efteråret byder på ren antistress: Uanset, hvornår I besøger Læsø er der tid til at opleve alt det bedste af, hvad øen har at byde på. Badehotellet ligger lige syd for Vesterø Havn (1 km), og det er også her, I lægger til med Læsøfærgen, så faktisk kunne I helt undvære bilen: Læsø er flad som en pandekage, alle attraktioner nås nemt med cykel eller øens gratis busforbindelser, og på den måde kan I samle appetit til de gode madoplevelser, der venter jer på Læsøs mange spisesteder, hvor I kan nyde alt fra de berømte jomfruhummere til hjemmelavet Læsø-is med sydesalt.

Måske får I ligefrem brug for en kur? Læsø Kur, der er et af de nyeste skud på stammen af unikke Læsøoplevelser, byder på den mere behagelige af slagsen, og så har kurbadet har desuden en helt speciel indretning: I Vesterøs gamle havnekirke kun 500 meter fra hotellet – og her er alle bade og behandlinger naturligvis baseret på det berømte Læsøsalt. Bagefter kan I oplagt gå på opdagelse i historien bag Læsøsaltet i en af øens mest besøgte seværdigheder: Saltsyderne på Rønnerne (8,2 km), som fortæller historien om middelalderens guld, og hvordan udvindingen af saltet har præget livet på Læsø på godt og ondt.

Læs mere 
Ankomst
Strandgaarden Badehotel

Faciliteter

  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Strandvejen 8
9940 Læsø
Danmark

Hotelbeskrivelse

Den gamle, trelængede strandgård blev opført i 1727 og har en lang historie bag sig som blandt andet sommerpensionat på Læsø. I dag er Strandgaarden Badehotel et moderne hotel med en dejlig, gammel frugthave, hvor man kan sidde og nyde duften af hybenroser og havets brusen i årets lune måneder – og få skridt herfra breder 150 meter hvid badestrand sig, som hører til hotellet. Strandgården ligger blot 1 km fra færgelejet i Vesterø Havn, hvor I ankommer til med færgen fra Frederikshavn.

I hovedbygningen i den gamle, hyggelige del af bygningen, som kan dateres tilbage til 1727, findes reception, morgenmadsrestaurant, opholdsstue med pejs og TV samt gratis Wi-Fi.

Indkvartering

Alle komfortværelser er beliggende i stueplan i ”den sorte længe” ved siden af hovedhuset. Alle værelser er moderne og lyst indrettet med eget badeværelse, føntørrer, lille fladskærms-TV og gratis Wi-Fi. Nogle værelser har desuden egen terrasse vendt ud mod gårdhaven.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.30.
Check-out senest kl. 10.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-9.30.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Rart at vide

Cykeludlejning
Det er muligt at leje cykler hos Winther Cykler, som ligger ca. 500 meter fra hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Gå på opdagelse i kulturarven og naturperlerne på Læsø

  • Lige bag hotellet breder den hvide sandstrand sig – lige oplagt til en dukkert på en lun dag som til vinterbadning. Og hele året er en gåtur langs de brusende bølger en ren vitaminindsprøjtning: 100 m.
  • På Læsø er det gratis at køre med bussen. Rute 840 kører mellem Vesterby over Byrum til Østerby. Nærmeste stoppested er på Vesterø Havnegade for enden af Nattergalevej: 350 m.
  • Læsø Kur er indrettet i Vesterøs gamle havnekirke. Her tilbydes en række kurbade med forskelligt saltindhold, spabade, koldtvandsbassin, sauna, dampbad, udendørs opvarmet spa samt muligheden for at bestille massage, saltinhalation eller anden behandling med øens råvarer, Læsøsalt, alger og ler. Fra glastaget i kirketårnet er der panorama over klitlandskabet og havet: 500 m.
  • Vesterø Havn er forbindelsen til omverdenen med Læsøfærgen til og fra Frederikshavn. De to færger Margrete Læsø og Ane Læsø sejler dagligt fra Frederikshavn og har en overfartstid på 90 minutter. I lavsæsonen er der 3-4 overfarter, mens der i højsæsonen er op til 7 overfarter om dagen. Det er nødvendigt at komme i god tid før færgen sejler: Som bilist skal du være tjekket ind 20 minutter før afgang, gående og cyklister 10 minutter før afgang. Book din billet på Læsøfærgens hjemmeside: laesoe-line.dk. Her kan du også kan se den aktuelle fartplan, priser for turen og meget mere. Færgen lægger til i Vesterø Havn: 1 km.
  • Fra Vesterø Havn kan I også komme på sælsafari med fiskekutteren Seadog, der er ombygget til moderne passagerbåd (sælsafarien kræver tidsbestilling, og der sejles kun i godt vejr): 1 km.
  • Storhaven gårdbutik og cafe er fyldt med lokalt producerede specialiteter, uldvarer og unikahåndværk. Storhaven producerer også den lokale og meget elskede Læsø-is, som findes i masser af varianter lavet med udgangspunkt i øens råvarer og mælk fra Thise. Ungerne kan klappe dyrene i Storhavens lille mini-zoo, og i cafeen kan der købes lette retter og god kaffe (åben fra påske t.o.m. efterårsferien): 6,6 km.
  • Sømand Thorvald Hansens 17 meter høje og knaldrøde tårn i Byrum kan besøges året – og døgnet – rundt – og udsigten heroppe fra er formidabel over den flade ø: 6,8 km.
  • På Krogbækgaard kan man leje islandske heste og på den måde opleve Læsøs vilde natur, hvor den ikke er så tilgængelig til fods – eller bestille en hestevognstur: 7 km.
  • Tur på Rønnerne (vadehavet) med Rønnerbus eller hestevogn er en rigtig Læsø-klassiker. Rønnerne er det store “marskområde” på sydøen, hvor saltsydehytterne i middelalderen lå tæt, og det er samtidig Danmarks næststørste ”vadehav” efter det sønderjyske. Rønnerne består af Færøn, Langerøn, Kringelrøn og Hornfiskrøn og er med sine 1741 hektar vidt udstrakt med strandenge og heder, der er et paradis for fugle og sjældne planter: 7,5 km.
  • Læsø Saltsyderi på Rønnerne er eneste levn af de historiske sydehytter på Rønnerne, og her kan man opleve, hvordan øens gamle guldåre stadig bidrager til velfærden ved at producere Danmarks dyreste salt! Her bliver det salte grundvand fra Rønnerne omdannet til sydesalt i sydehytterne efter de gamle sydeteknikker. Saltet bliver håndlavet i de rygende, åbne jernpander, nøjagtigt som i middelalderen, og i højsæsonen fortæller syderne om sydeprocessen og saltets historie, og børnene kan prøve selv at syde salt: 8,2 km.
  • Museumsgården er et frilandsmuseum indrettet i en original firlænget tanggård – Lynggården – i Byrum. Med sit enorme sølvgrå tangtag er den et af de efterhånden få eksempler på de tanghuse, der tidligere var så almindelige på Læsø – og som ikke findes andre steder i verden. Gården var beboet af Sine Krogbæk indtil 1949, og indboet er stadig placeret, som da hendes forældre overtog gården omkring år 1860 med åbne ildsteder, alkovesenge, uden elektrisk lys og med brønd på gårdspladsen. I dag byder Museumsgården også på egen stubmølle og udstillingsdel om konstruktionen af tangtage, de mange planter, der kan vokse på tagene, læsødragter inkl. sølvsmykker samt en malerisamling med bl.a. værket ”Læsøpige i Nationaldragt” af Michael Ancher: 9 km.
  • Læsø er flad som en pandekage og dermed oplagt for cykel- og vandreture for alle aldre og konditionstal. Modsat i middelalderen, hvor saltsyderne havde ribbet øen for alt brændbart, er størstedelen af arealet på Læsø i dag skov. Derudover findes flotte klitplantager med indlandsklitter, store birkeskove med rensdyrlav og selvfølgelig hele kystlinjen på den 118 m² store ø. Der findes masser af afmærkede ruter, og her kan blot nævnes naturstien omkring Foldgårdssøen, som jævnligt er udtørret, men giver et smukt indblik i Læsøs særegne natur. Der mulighed for at nyde den medbragte kaffe ved borde/bænke på parkeringspladsen: 11 km.
  • Læsø Seaside Golfklub er præmieret og særdeles naturskøn med 18-hullers seaside-bane og 6-hullers par-3-bane. Banerne er omkranset af skov, lyngklædte klitter og søer, og der tilbydes forfriskninger inkl. havudsigt efter spillet i restauranten: 15 km.
  • Hedvigs Hus syd for Østerby er et andet af de karakteristiske Læsøhuse, som er åbent for offentligheden. Huset er ca. 300 år gammelt og bygget med strandingstømmer som bindingsværk og tangtag – for historien om Læsøhusene er også historien om snarrådige kvinder på en fattig ø, hvor alt træ blev brugt til saltsydning, mændene konstant var på havet at fiske og selv strå til tagtækning en mangelvare. Det var kvinderne som opfandt metoden med at udnytte tang – eller retter ålegræs, som der var rigelige mængder af – til at bygge tag. Det havde som bonus en særdeles god brandhæmmende effekt samt isoleringsevne, og derfor førte man ofte tangen helt ned til eller forbi vinduerne. Den helt unikke metode og tradition holdes i dag i hævd som Læsøs helt specielle kulturarv: 16,7 km.

Blogindlæg relateret til Strandgaarden Badehotel

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Strandgaarden Badehotel
Strandvejen 8
9940 Læsø
Danmark

E 010° 55.247'
N 57° 17.288'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Læsø Kur - kun 5 min fra Strandgaarden

Læsø Kur - kun 5 min fra Strandgaarden

Lækre kurbade med øens egen råvare, saltet, udendørs opvarmet spa og udsigt over havet fra tårnet: Sving forbi Læsø Kur, der er indrettet i unikke historiske rammer!

Velkommen til badehotellet på Læsø

Velkommen til badehotellet på Læsø

I denne lille film får du den første velkomst af værten – og så kan du roligt begynde at glæde dig til at opleve en lille luksusferie og det gode køkken på Strandgaarden Badehotel.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.5 af 5  
Baseret på 30 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.7 af 5
Værelse/lejlighed
3.9 af 5
Faciliteter
4.2 af 5
Morgenmad
4.6 af 5
Aftensmad
5 af 5
Beliggenhed
4.8 af 5

Strandgaarden Badehotel

Pris pr. person i komfortværelse
DKK 1.599,-

Sommerferie på Læsø inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • Lån af badekåbe
  • Fri parkering
;