Sådan behandler Happydays dine personlige oplysninger
Privatlivspolitik
Ejeroplysninger
Denne hjemmeside udbydes af
Happydays (CVR: 27518761) og Happydays II (CVR: 39840693)
Nordvej 12, Vangen
DK-9900 Frederikshavn
Tlf. 70 20 34 48
mail@happydays.nu
Happydays og personoplysninger
Happydays indsamler information om alle besøg på hjemmesiden. Samtidig opfordrer vi vores gæster til at afgive information. Indsamling af information på Happydays' hjemmeside sker under overholdelse af gældende lovgivning.
Herunder kan du læse, hvorfor vi indsamler personlige oplysninger, og hvad vi bruger dem til.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Happydays indsamler oplysninger om gæster på to måder:
Ved brug af cookies.
Ved at brugeren selv afgiver personlige oplysninger.
Hvorfor bruger vi cookies?
Cookies fortæller os, hvor lang tid du besøger hjemmesiden, hvilke sektioner og hvor mange rejsesider der bliver læst, om din computer har besøgt os før, hvilken browser og styresystem du bruger, etc.
Informationen er med til at sikre, at funktioner og design på hjemmesiden fungerer optimalt, og at din brugeroplevelse bliver så hurtig og relevant som muligt.
Informationen er anonym og opsamles sammen med informationerne fra alle de andre brugere, således at vi får en statistisk oversigt over brugen af Happydays.nu.
Hvad er en cookie?
En cookie er en lille tekstfil. Den indeholder ingen personlige oplysninger, og informationerne, vi modtager, er derfor anonyme. De fleste internetbrowsere giver dig mulighed for at slette cookies, blokere for dem eller advare dig og bede dig om din accept, før der gemmes en cookie. Alt efter hvilken browser du anvender, kan du i dens indstillinger og hjælpefunktioner få information om, hvordan du sætter din browser op til at behandle cookies.
Sådan sletter du cookies
Hvis du ikke ønsker cookies, kan du altid slette dem. Vi håber dog ikke, at du sletter dem, da de er med til at forbedre hjemmesiden og gøre os i stand til at levere en løbende forbedret service til dig som kunde.
Personlige oplysninger
Generelt beder vi kun om personlige oplysninger, når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, eller hvis du booker en rejse hos Happydays.
Når du booker en rejse, kræver det, at du afgiver oplysning om navn, adresse, by, etc. Vi opbevarer disse data sikkert, og de videregives kun i forbindelse med nødvendige informationer, såsom til hoteller.
Ifølge lovgivningen har vi pligt til at gemme disse kundeoplysninger i minimum 5 år.
Når du tilmelder dig Happydays’ nyhedsbrev, afgiver du dit samtykke til, at Happydays må gemme dit navn og e-mail samt evt. køn og alder etc., hvis du har oplyst det. Ved at registrere dig bliver du automatisk medlem af vores rejseklub, som er ganske gratis og uforpligtende, samt modtager vores nyhedsbrev pr. e-mail, og du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet og medlemskabet igen. Du modtager kun henvendelser fra Happydays.
Oplysninger som e-mailadresse, køn, alder etc. afgivet ved tilmelding af nyhedsbreve bruger vi til at målrette nyhedsbreve, onlinemarkedsføring generelt samt yde en bedre service for rejseklubbens medlemmer. Oplysningerne er med til at sikre, at medlemmerne automatisk får de berettigede rabatter og fordele.
Vi deler disse oplysninger med tredjepart i forbindelse med annoncering og optimering på Happydays' digitale platforme på Facebook, Google og YouTube. Det kan f.eks. betyde, at du får vist Happydays-annoncer her.
Brugerrettigheder
I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge Persondataloven, som også følger EU's persondataforordning af 25.5.2018, ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der er registreret på dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og kræve de data slettet, som ikke er underlagt lovgivningens dokumentationskrav i minimum 5 år. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.