Cabinn aarhus
Cabinn aarhus
Cabinn aarhus
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Centrumhotel i hjertet af Aarhus
  • Morgenmadscafe og døgnåben reception
  • Jyllands største hotel
cd top arrow

Centrumhotel ved Aarhus Å

4 dages kør selv-ferie på hotel i cafekvarteret i Aarhus

Tjek ind på Aarhus’ måske bedste adresse, hvis I er til storbyferie i den jyske hovedstad. For her ved Åen kan I ikke bo mere centralt, hvis I elsker cafeliv, bymiljø og seværdighederne i latinerkvarteret – og CABINN Aarhus er helt up to date med små, men velindrettede værelser, hvor der både er god komfort, en magelig seng og morgenbuffet at begynde dagens oplevelser med. Men ellers er det nok ikke her, I kommer til at tilbringe mest tid: Når I træder ud af hotellets dør, ligger byens tilbud foran jer som et tag selv-bord. På forsiden af hotellet ligger alle cafeerne langs Åen hele vejen op til Vadestedet (250 m), på bagsiden træder I direkte ud i Latinerkvarteret omkring Aarhus Domkirke – så her er i dén grad lagt op til at nyde alle byens tilbud og de spillesteder og restauranter, som man kun finder i Aarhus.

Stik f.eks. over på Teater Bodega (100 m) og få en gammeldaws frokost med sild og snaps akkompagneret af anegalleriet fra kulturparnasset på alle væggene. Nyd den gamle bys middelaldercharme omkring Klostertorvet (400 m), smut forbi havnen og det nye kulturmekka på Dokk1 (300 m), og slingr ned ad Vestergade på vejen op til Den Gamle By (1,2 km) eller ARoS – kunstmuseet med den regnbuefarvede hat (900 m). Her på toppen kan I tage den helt særlige rundtur i det enorme kunstværk Your Rainbow Panorama, og det giver samtidig et rigtigt godt overblik over Aarhus, hvor alt ligger inden for komfortabel rækkevidde, så man faktisk bare behøver sine gåben for at nå det hele på en weekend eller miniferie i storbyens puls.

Men har I blod på tanden, byder Aarhus også på en række oplevelser uden for centrum, som man ikke lige finder andre steder: Skovene og strandene ved Risskov og Moesgaard er pragtfulde naturperler til vandreturen eller en dukkert i det klare vand. Og det nye, flotte Moesgaard Museum (9 km) – MoMu – har givet sin oprindelige beboer, Grauballemanden, en kæmpe renæssance i strømlinet arkitektur på bakkedraget over den gamle herregård. Her har museumsoplevelsen rystet støvet af sig og inviterer til interaktive udstillinger med knald på effekterne – og her kan man slutte oplevelsen af med at få en forfriskning på tagterrassen og nyde den forrygende udsigt over Aarhus Bugt. Velkommen til Aarhus – den lille, overkommelige storby med det store smil.

Læs mere 
Ankomst
CABINN Aarhus

Faciliteter

  • Elevator

Adresse

Kannikegade 14
8000 Århus C
Danmark

Hotelbeskrivelse

Hotellet ligger i hjertet af Aarhus med det nye bymiljø omkring Aarhus Å på denne ene side og hovedindgangen ud mod Bispetorvet, hvor man finder Aarhus Domkirke og Aarhus Teater.

Hotellet blev opført i 2001 og ombygget i 2015 med 401 værelser og er dermed Jyllands største hotel. Her er lobbyarealer med siddemøbler, arbejdsborde og døgnåben reception, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer, sandwich, frugt og snacks 24/7. Her er desuden en gæstecomputer, som man er velkommen til at benytte samt gratis Wi-Fi med en hastighed på op til 100 MB over hele hotellet.

Hotellet har morgenmadscafe, elevator til alle etager og er røgfrit på alle indendørs arealer.

Der er mulighed for parkering (mod gebyr, DKK 120,-/døgn) i hotellets parkeringskælder. Pladserne er dog begrænsede og kan ikke forudbestilles, men forhør jer i receptionen ved ankomsten. Hotellet henviser også gerne til nærmeste offentlige p-hus.

Indkvartering

Værelserne er indrettet som små luksuskahytter, enkelt, moderne og funktionelt, hvor der er sparet på pladsen men ikke komforten. Alle standardværelser har en udtræksseng, eget badeværelse, elkedel med gratis te og kaffe, skrivebord, TV, samt gratis Wi-Fi. Bemærk: Evt. ekstraopredning i overkøje.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.00.

I weekender og på helligdage serveres morgenmaden kl. 7.30–10.30.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdighederne i og omkring Aarhus centrum

  • Åen i Aarhus er et af indre bys mest populære cafeområder. Åboluevarden var tidligere en hovedfærdselsåre til havnen med tung trafik, der dækkede Århus Å, men siden bystyret i 1989 besluttede at åbne åen har det helt efter hensigten skabt et blomstrende bymiljø med masser af cafeer og restauranter langs bredden: 0 m.
  • Teater Bodega er en institution i Aarhus – og her er man havnet i en tidslomme. Menukortet er også fra før, verden gik af lave; tarteletter, stegt flæsk og andre danske klassikere i rigelige portioner. Væggene er dækket af portrætter af danske teaterstjerner, for stamkunderne har gennem mere end 100 år talt skuespillernene på Aarhus Teater: 100 m.
  • Vadestedet er det sted i Aarhus, hvor der ultimativt flest caféer og natklubber samlet. De ligger side om side hele vejen langs med åen, og på en dejlig sommerdag er det lige her, man sætter sig for at se og blive set: 250 m.
  • På den nye havnefront har kulturmekkaet Dokk1 (eller Dokken) fra 2015 en central placering. Her ligger hovedbiblioteket, cafe og koncertsal m.m., og man bør svinge forbi ”Livsklokken” og vente på et gong. Det kan nybagte forældre nemlig aktivere på Aarhus Universitetshospitals fødeafdeling, når en ny verdensborger ser dagens lys: 300 m.
  • Kaffe på Klostertorvet er en af de klassiske Aarhus-oplevelser, som aldrig mister sin magi. Her i Latinerkvarteret bag domkirken og Aarhus Teater står tiden stille mellem de oprindelige, gamle gyder og små dukkehuse fra 1400-tallet: 400 m.
  • Aarhus Street Food var en af de første, danske aktører på banen med 25-30 gadekøkkener samlet under ét tag ved det gamle godsbaneanlæg: 650 m.
  • Aarhus har altid været i front med udviklingen, og det er byens ikoniske rådhus, tegnet af Arne Jacobsen og indviet i 1941, også et tidligt bevis på. Man kan komme op i det 60 meter høje og marmorbeklædte tårn, hvis man orker de 327 trin og 9 etager: 650 m.
  • Overfor rådhuset står Musikhuset, som siden åbningen i 1982 har været førende på området som Skandinaviens største koncerthus. Programmet omfatter et hav af forestillinger, musicals og klassiske såvel som rock-koncerter: 800 m.
  • Spanien er Aarhus’ gamle, navnkundige badeanstalt, som efter en større renovering er opgraderet med lækre wellnessfaciliteter. Her er offentlig adgang (mod gebyr) til f.eks. grossererbadet, lørdagsgus i saunaerne eller bare et par baner i svømmehallen: 800 m.
  • ARoS Aarhus Kunstmuseum er det mest besøgte kunstmuseum i Skandinavien og med til at tegne byens nye profil – helt bogstaveligt. Olafur Eliassons tilbygning på taget fra 2011; Your Rainbow Panorama, kan ses viden om og giver besøgeren en spektakulær udsigt over Aarhus by: 900 m.
  • Bruuns Galleri er byens største shoppingcenter med 100 butikker og åbent alle ugens dage: 1 km.
  • Jægergårdsgade er stedet, man søger hen, hvis man vil have hyggelig og intim gadeshopping i specialbutikker blandet med cafeer og byens mest hippe restauranter: 1,1 km.
  • Den Gamle By er et levende billede på Danmarks fortid – også den nærmeste. Udover de smukke bindingsværkshuse og toppede brosten fra middelalderen byder ”byen i byen» på et 70’er-kvarter, hvor man træder direkte ind i sin egen barndom i et nostalgisk møde med velfærds-Danmark anno 1974: 1,2 km.
  • Tivoli Friheden i Marselisborg Skov har 40 forlystelser for legebørn i alle aldre og er desuden bare en hyggelig oase om sommeren (åben fra påske til efterårsferien samt med julemarked i november-december): 3 km.
  • Marselisborg Slot er kongefamiliens ferieresidens. Slotsparken er åben for besøgende, når kongefamilien ikke opholder sig på slottet: 3,6 km.
  • Den uendelige bro er et slags midlertidigt permanent kunstværk, som sættes op i vandet ud for Marselisborg Dyrehave i maj måned og tages ned i oktober. Et flot sted at ende på en gåtur langs Aarhus’ dejlige kyst: 4,1 km.
  • Det nye, flotte Moesgaard Museum (MoMu) er bygget på bakken over de oprindelige museumslokaler på Moesgaard Herregård. Museets mest kendte beboer er stadig Grauballemanden, men han har fået meget mere interessante omgivelser og modspil med interaktive, moderne kommunikationsmidler, den flotte Evolutionstrappe og tagterrassen på toppen med panorama over Aarhus Bugt: 9 km.
På udflugt i Mols Bjerge og øvrige Østjylland

  • Kalø Slotsruin ved Kalø Vig blev opført i begyndelsen af 1300-tallet af Kong Erik Mendved. Det er en fascinerende oplevelse at vandre over de gamle, brostensbelagte spor over vandet ud til borg-øen: 32 km.
  • Nationalpark Mols Bjerge har et udendørs infocenterved Karpenhøj Naturcenter med udstilling, madpakkerum og toiletfaciliteter. Det er et godt sted at orientere sig om afmærkede stier til vandreture, cykelruter samt mountainbikebaner, der findes i hele nationalparken: 33 km.
  • På kun 20 min. via motorvejen kan I være på Danmarks højeste punkt. Fra genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj ved Skanderborg er der en formidabel udsigt – også mod de to nærtliggende toppe, der gør Ejer Bavnehøj (170,35 m.o.h.) rangen stridig ved at være hhv. 31 og 51 cm højere; Yding Skovhøj og Møllehøj: 35 km.
  • Memphis Mansion (tidl. Graceland) i Randers er en næsten tro kopi af Elvis Presleys hjem i Memphis indrettet med udstillinger, souvenirshop og den originale, all american diner Highway 51, der bl.a. serverer Elvis’ livretter: 39 km.
  • Fregatten Jylland ligger i en duft af tang og tjære på knagende planker i Ebeltoft – som i sig selv er et besøg værd. Den gamle købstad Ebeltoft har fejret 700-års jubilæum, og den gamle bydel står næsten som i middelalderen: 49 km.
  • På halvøen mellem Horsens og Vejle fjorde har egnens mange kunsthåndværkere arbejdende værksteder. På en lille udflugt kan det desuden anbefales at besøge små originale ø-samfund som Hjarnø og Endelave med færgen fra Snaptun: 65 km.
  • Jellingstenene, Danmarks dåbsattest rejst af Harald Blåtand i år 965, hører sammen med de to store gravhøje, hvor Gorm Den Gamle og dronning Thyra menes at være begravet, til Jelling Monumenterne, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv: 77 km.
  • Robert Jacobsens skulpturpark i Tørskind Grusgrav: 96 km.
Familiens favoritter i Jylland og på Fyn

  • Randers Regnskov – træd ind i en verden med brusende vandfald og fritgående dovendyr i den 3.600 m2 store tropiske regnskov: 42 km.
  • Djurs Sommerland – Nordens største sommerland med mere end 60 forlystelser for hele familien (åbent maj-oktober): 44 km.
  • Skandinavisk Dyrepark ved Kolind - dyrepark med bl.a. elge, isbjørne og ulve (åbent april-oktober): 45 km.
  • FÆNGSLET i Horsens er et anderledes museum, hvor man får indblik i livet inden for murene. Den sidste indsatte blev løsladt i 2006, og i dag kan man besøge cellerne, se hvor filmen «Hvidsstengruppen» blev optaget eller besøge Cafe Lorentzen, der er opkaldt efter stedets kendte udbryderkonge (åbent dagligt hele sommeren): 47 km.
  • Danmarks Industrimuseum giver et overraskende indblik i, hvordan industrialiseringen ændrede Danmark voldsomt for mere end 100 år siden. Museet fylder 20.000 m2, er indrettet i byens store, gamle gasværk og fortæller historien gennem bl.a. sanseoplevelser for pilfingre, prustende dampmaskiner og arbejderlejligheder, som de så ud dengang (åbent dagligt året rundt): 48 km.
  • Ree Park Safari giver masser af vilde indtryk i dyrenes verden og naturskønne rammer på Djursland (åbent april-oktober): 51 km.
  • GIVSKUD ZOO med løveparken, de berømte gorillaer og en stor dinosaurudstilling. Man kan opleve parkens dyr på en tur rundt i egen bil eller med Safaribussen (åbent april-oktober): 80 km.
  • Bridgewalking på Lillebæltsbroen i Middelfart er hurtigt blevet en af Danmarks mest populære attraktioner (for alle over 140 cm), siden den blev indviet af Kronprinsesse Mary i maj 2015. Turen går med guide og sikkerhedsliner over jerndragerne på den gamle Lillebæltsbro. Book evt. tid på forhånd på www.bridgewalking.dk – der kan være rift om billetterne!: 94 km.
  • LEGOLAND i Billund med miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder og masser af forlystelser for store og små (åbent april-oktober): 95 km.

Blogindlæg relateret til CABINN Aarhus

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


CABINN Aarhus
Kannikegade 14
8000 Århus C
Danmark

E 010° 12.594'
N 56° 9.334'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Midt i Danmark, tæt på det hele og perfekt til at opleve alle seværdighederne i Jylland og på Fyn.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4 af 5  
Baseret på 25 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
3 af 5
Faciliteter
3.8 af 5
Morgenmad
3.7 af 5
Aftensmad
4.6 af 5
Beliggenhed
4.5 af 5

CABINN Aarhus

Pris pr. person i standardværelse
DKK 1.499,-

Miniferie i Aarhus inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • Kaffe/te ad libitum på værelset
;