Den gamle graensekro
Den gamle graensekro
Den gamle graensekro
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Kgl. privilegeret kro fra 1600-tallet
  • Hyggelig, gammel krostue og rummelige værelser
  • Kun 3 km fra UNESCO-listede Christiansfeld
cd top arrow

Julemarkederne i Sønderjylland

4 dages kør selv-ferie på historisk 3-stjernet kro ved Christiansfeld i Sønderjylland, Danmark

Bo på den historiske grænsekro lige midt i Sønderjyllands sjæl: Det var uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red direkte ind i sønderjydernes hjerter under genforeningen i 1920. Atmosfæren emmer stadig af nostalgi og charme i de gamle stuer blot 3 km fra honningkagebyen Christiansfeld, der i juli 2015 blev kronet som en af Danmarks mest unikke seværdigheder og optaget på UNESCOs liste over verdensarv. I december får stemningen et ekstra løft, når de julepyntede kager fra Brødremenighedens Honningkagebageri spreder deres søde duft over byens tage – og er I her første søndag i advent, kan I komme med på den traditionelle julevandring til Christinero (2 km), hvor store som små kan møde julemanden og høre skøn julemusik mellem træerne, som forhåbentlig har hvid sne, der tynger grenene ned. Fra torsdag d. 4. til lørdag d. 6. december 2025 venter en ekstra magisk oplevelse i Kolding (13 km) – her finder den populære Kolding Light Festival nemlig sted. Kolding byder også på et julepyntet centrum med hyggelige butikker og et par julemarkedsweekender i juletiden, hvor I blandt andet kan besøge julemarkedet ved Geografisk Have, Koldinghus og Trapholt (18 km). I alle weekender i juletiden kan I besøge de historiske julemarkeder i Ribe (53 km) og Tønder (74 km).

I Ribe er julemarkedet inspireret af fortællingen om Peters Jul fra 1886 og finder sted i Høker Peters Kælder og i omkringliggende boder, kaffestuer og julestuer, hvor handlen går livligt, mens domkirkens klokker ringer til julefest. Ribe er ikke bare Danmarks ældste by – den er Nordens ældste by, der i 2010 kunne fejre 1300 år som handelsby. Det er lykkedes den gamle stad at bevare en stor del af de forgangne tiders arkitektoniske perler, der side om side skaber en historisk stemning på det summende julemarked. I Ribe kan I også møde byens vægter, for her holdes den middelalderlige tradition nemlig i hævd: Vægteren går rundt i byens gader og de trange gyder, sørger for ro og orden og synger hver time et såkaldt vægtervers for at lade indbyggerne vide, hvad klokken er.

I Tønder bugner hylderne af kulørte julegaveidéer og -nips i Det Gamle Apoteks 1.200 m² store juleland, som allerede åbner i oktober – en sand turistmagnet, som får busserne til at parkere på rad og række og slippe spandevis af turister ud i de historiske lokaler. Når I står dér mellem al den skinnende julepynt, må I endelig ikke glemme at besøge Julemandens Postkontor, hvor I kan få jeres post stemplet af julemanden selv. Tønder blev i 1993 kåret til ”Årets juleby i Danmark”, og den 763 år gamle købstad med de kringlede gader og charmerende trappegavlhuse er da også den helt rigtige kulisse for et af Danmarks hyggeligste og allermest stemningsfulde julemarkeder. God jul!

Læs mere 
Ankomst
Den Gamle Grænsekro

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Trådløst internet

Adresse

Koldingvej 51
6070 Christiansfeld
Danmark

Hotelbeskrivelse

Den Gamle Grænsekro går i folkemunde under navnet Grænsekroen og er også kendt som Frederikshøj Kro. Kroen har som kgl. privilegeret gæstgiveri dannet ramme om store historiske begivenheder, royale besøg og festlige lejligheder gennem generationer. Det går en røverhistorie om, at stedets snarrådige kromand i 1864 fik indflydelse på, at kroen forblev dansk: Han skulle efter sigende have påvirket tyskerne under grænsedragningen med en omgang smiger, god mad og drikke – og på den måde lokket dem til at trække grænsen syd for kroen!

Kroen ligger i landlige omgivelser lige nord for Christiansfeld på den gamle landevej mellem Kolding og Haderslev. Strækningen blev i 2004 døbt Kongens Allé og beplantet med 271 lindetræer – et for hver kommune i Danmark – samt 14 træer omkring Kongestenen som en folkegave til kronprinsparrets bryllup.

Den Gamle Grænsekro har bar, morgenmadsrestaurant samt a la carte-restaurant, der er indrettet i den hyggelige, gamle krostue. I opholdsstuen med billard er der udgang til solterrasse, hvor der er udeservering i godt vejr, og udendørs findes der legeplads med bl.a. trampoliner. Der er desuden gratis trådløst internet (Wi-Fi) på kroen.

Der er gratis udendørs parkering samt ladestationer til elbiler (mod gebyr) ved kroen.

Indkvartering

Alle værelser er rummelige og hyggeligt indrettet med eget badeværelse, kaffe-/tefaciliteter, radio, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-22.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-16.00.

Morgenmad serveres kl. 8.00-11.00 i weekender og på helligdage.
Der serveres eftermiddagskaffe med småkager på opholdets anden dag i krostuen.
Opholdets kromenu serveres i krostuen på en valgfri aften, som aftales med receptionen ved ankomsten.
Bemærk, at kroens restaurant kan være lukket søndage. På ophold henover en søndag vil de inkluderede serveringer derfor blive aftalt nærmere ved ankomsten.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 100,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rart at vide

Grænsekroens restaurant kan være lukket på søndage.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Honningkager, julemarkeder og Kolding Light Festival

  • Genforenings- og Grænsemuseet er et lille museum drevet af ildsjæle, som fortæller en stor historie. Her er alt om det berømte kongeridt samt udstillinger af både kanoner fra Skamlingsbanken og benproteser, der blev brugt til at smugle gods over den gamle grænse med. OBS: Kun åbent i begrænsede tidsrum ud over sommeren (se åbningstider på www.genforeningsmuseet.dk): 10 meter.
  • Der er anlagt trampesti fra Genforeningsmuseet langs et stykke af den slettede 1864-1920 grænse, som i 56 år adskilte Sønderjylland/Nordslesvig fra Danmark: 15 meter.
  • Honningkagebyen Christiansfeld blev d. 4. juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv som et af kun syv steder i Danmark. Byen er en af Danmarks mest særprægede – og planlagte – grundlagt af Chr. VII i 1773 som koloni for en brødremenighed oprindeligt fra Tyskland. Rangen af verdensarvsby får Christiansfeld både for sin velbevarede, oprindelige arkitektur såvel som sit stadig levende bymiljø.
  • Hvert år er der juleudflugt til skoven Christinero fra Prætorius Torv – en gåtur på ca. 2 km. På vejen er der en konkurrence for børn, hvor vinderen findes samme dag, og i skoven venter julemanden med musik, gløgg, æbleskiver og slikposer. Inden mørket falder på, tænder man lygter, som deles ud til deltagerne, og sammen går man tilbage til Prætorius Torv, hvor man finder byens smukke julebelysning: 3 km.
  • Brødremenighedens Honningkagebageri anno 1783 på Lindegade i Christiansfeld: 3,5 km.
  • Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld blev gjort til mindested efter krigen mod Tyskland i 1864. Stedet byder desuden på vandrestier i smuk natur: 10 km.
  • Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg, spejler sig i slotssøen i Koldings centrum. Her kan I også opleve Kolding Light Festival, som byder på en magisk oplevelse i december, hvor Koldings gader forvandles til et lysende landskab af kunst, interaktive installationer og spændende videoprojektioner. Siden 2013 har denne lysfestival været en fast tradition, hvor både lokale og besøgende kan nyde byen i et andet lys. Under festivalen kan I opleve en unik lyssætning, som løfter Koldings arkitektur og historiske steder som Koldinghus, der er oplyst og byder på specielle aktiviteter som skyggeteater. Udover lysfestivalen byder Kolding på et rigt udbud af julemarkeder i december, hvilket gør jeres besøg endnu mere stemningsfuldt. I kan spadsere gennem byens gader, der er dekorerede med stemningsfuld, glitrende belysning, og besøge julemarkederne i Koldinghus og Trapholt (18 km): 13 km.
  • Vingsted Historiske Værksted med jernalderlandsbyen ved Vingsted Sø i Bredsten: 40 km.
  • Ribe – Danmarks ældste by og Nordens ældste handelsby. Besøg Ribe Domkirke eller gå en tur i de idylliske gamle gader: 54 km.
  • Jellingstenene er også på UNESCOs liste over verdens kulturarv: 56 km.
  • Gråsten Slot og rosenhave, kongefamiliens sommerresidens. Slotshaven åben for besøgende, når familien ikke opholder sig på slottet: 68 km.
  • Sønderborg – smukt beliggende ved Als Sund. Besøg blandt andet Museum Sønderborg på Sønderborg Slot: 82 km.
Andre attraktioner i Syd- og Sønderjylland

  • Haderslev har både domkirken, sine smalle gamle gader, et hyggeligt miljø omkring havnen og Haderslev Dam, gode indkøbsmuligheder samt Ehlers Museet og Slesvigske Vognsamling at byde på: 17 km.
  • Trapholt Kunstmuseum med udsigt over Kolding Fjord: 18 km.
  • Robert Jacobsens skulpturpark i Tørskind Grusgrav: 39 km.
  • Aabenraas brostensbelagte gader og den gamle havn med træskibene, der vidner om byens maritime storhedstid i 1800-tallet: 41 km.
  • Aquadome i Billund - gigantisk tropisk badeland: 66 km.
  • Grænsehandel ved Kruså: 66 km.
  • Rømø er et møde med den rå Vadehavsnatur og yndigste, uspolerede ø-stemning. Oplev f.eks. Nationalmuseets Kommandørgård, der er et enestående indblik i livet og traditionerne på øen. Turen hertil går over den næsten 10 km lange Rømødæmning : 70 km.
  • Shoppingtur til Flensborg, der udover gågadernes mylder af specialforretninger byder på hyggelige gamle kaptajnsgårde og mikrobryggerier på havnen: 77 km.
  • H.C. Andersens Odense med eventyrdigterens fødehjem: 91 km.

Blogindlæg relateret til Den Gamle Grænsekro

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Den Gamle Grænsekro
Koldingvej 51
6070 Christiansfeld
Danmark

E 009° 28.824'
N 55° 22.811'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Midt i Danmark, tæt på det hele og perfekt til at opleve alle seværdighederne i Jylland og på Fyn.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.1 af 5  
Baseret på 205 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
3.8 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
4 af 5

Den Gamle Grænsekro

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.699,-

Julemarkedsophold i Sønderjylland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 x 2-retters kromenu
  • 1 x eftermiddagskaffe med hjemmebagte småkager
  • Rabat på greenfee
;