Comwell kolding
Comwell kolding
Comwell kolding
Comwell kolding
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Indendørs swimmingpool
  • Solterrasse og 24-timers roomservice
  • 40 minutter til LEGOLAND
cd top arrow

Miniferie i hjertet af Danmark

3 dages kør selv-ferie på hotel i Kolding, Danmark

Kolding har en helt central beliggenhed for oplevelser i hele Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Her bor I på Comwell Kolding, der er jeres garanti for god service og en kvalitet i top på jeres kør selv-ferie. I er således inviteret på middag den første aften, som I kan nyde før det går løs med dage fulde af kultur og nye oplevelser midt i Danmark. Kolding er en kreativ by med et levende miljø, der byder på masser af shoppingmuligheder i de gamle gader i centrum samt ikke mindst store kulturperler. Her er kunstmuseet Trapholt (3,8 km) et yndet og helt unikt udflugtsmål med en overordentlig smuk placering ved Kolding Fjord. Og går I turen ned til slotssøen og fortsætter ad Kærlighedsstien, møder I synet af byens smukt restaurerede vartegn Koldinghus (1,9 km), der troner over landskabet – beviset på, at Kolding gennem århundreder var centrum i Kongeriget Danmark.

I bor desuden dør om dør med Kolding Teater, som byder på skiftende forestillinger og koncerter, men samtidig har I ikke langt til Fredericia Teater, der har opnået ry som Danmarks ubestridt bedste musicalscene (23 km). På en udflugt kan I nemt nå alle seværdighederne i området lige fra Odense mod øst til Ribe mod vest, hvor domkirken er centrum i den romantiske, gamle bydel (59 km). Men også nærområdet har spændende attraktioner – f.eks. kom honningkagebyen Christiansfeld (17 km) i 2015 på UNESCOs liste over verdensarv. En anden oplagt mulighed tæt på er Danmarks nye topattraktion bridgewalking. Her kommer I på en storslået gåtur oven på jernkonstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 60 m over vandoverfladen (20 km).

Jo, Kolding kan I roligt vælge som base for den lille ferie langt væk fra hverdagen – og jeres hotel er nemt at finde kun få minutter fra motorvejsforbindelsen E45. Den giver også mulighed for at tage en smuttur til den dansk-tyske grænse (79 km). Her kan I gøre en god grænsehandel på jeres weekendophold, og turen herned gennem Sønderjylland er i sig selv en oplagt chance for at besøge seværdigheder fuld af historie og dansk nostalgi. På Dybbøl Banke (96 km) maler møllen stadig over en grum historie, og slaget i 1864 bliver gjort levende på stedets besøgscenter med moderne midler helt uden det sædvanlige museumsstøv.

Læs mere 
Ankomst
Comwell Kolding

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Miljømærket hotel
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Skovbrynet 1
6000 Kolding
Danmark

Hotelbeskrivelse

Hotellet er en del af det store kongres- og kulturhus, der ligger højt hævet over Kolding og fjorden i udkanten af byen og få meter fra legeparken. Her findes også et fitnesscenter, som man kan benytte til specialpris ved henvendelse i hotellets reception.

Hotellet har a la carte-restaurant, bar, 24-timers roomservice, gårdhave med solterrasse, billard, bordtennis, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) samt sauna og indendørs swimmingpool. Udendørs findes der petanquebaner, og i receptionen kan I få praktisk information om de afmærkede løbe- og cykelruter i området, som man kan tilgå via en RunGo-app.

Hotellet arrangerer særlige børneaktiviteter i sommerferien (uge 26-32).

Der er gratis, udendørs parkering for hotellets gæster. HUSK dog at registrere nummerpladen straks ved ankomsten. I hotellets reception er de klar til at hjælpe med instruktioner. Hotellet tilbyder desuden Clever ladestander mod gebyr.

Bemærk: Comwell benytter sig ikke af Horestas officielle stjerneklassificering, men hotellets faciliteter og kvalitet svarer minimum til 4 stjerner.

Indkvartering

Alle værelser har badeværelse, føntørrer, radio, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Der forefindes strygejern og strygebræt på værelsesgangene til fri afbenyttelse.
Som en særlig service har man som gæst her på hotellet mulighed for at vælge sin egen hovedpude i hotellets udvalg af natur-, skum- og fiberpuder. Hør nærmere i receptionen.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmaden serveres kl. 6.30-9.30 – i weekender kl. 7.00-10.00.
Aftensmaden serveres kl. 18.00-21.00.
Den inkluderede middag serveres på opholdets første aften.
Bemærk: Restauranten er lukket på søndage – undtagen i juli måned, hvor den er åben alle dage.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 250,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder i Koldings lokalområde

  • Kolding Teater ligger i direkte forbindelse med hotellet og tilbyder en lang række forestillinger: 0 m.
  • Legeparken tilbyder gratis bådsejlads, og her er legetårne, rutsjebaner, mooncars og minigolf til fri afbenyttelse – et hit blandt børn!: 500 m.
  • SlotssøBadet – tropisk klima og 7 bassiner for hele familien samt wellness for voksne i Dronning Dorotheas Badstue: 1,5 km.
  • Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg – spejler sig i slotssøen i Kolding centrum: 1,9 km.
  • I Kolding Storcenter, Jyllands største storcenter, findes alt under et tag med 120 forretninger og et stort biografcenter: 3 km.
  • Trapholt er Danmarks eneste kunstmuseum for både billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Her er en fin samling af moderne billedkunst og mulighed for at besøge Arne Jacobsens unikke sommerhus i haveanlægget, som i sig selv er seværdigt. Museets specielle arkitektur bugter sig gennem skulpturparken højt over Kolding Fjord, og fra museet og caféen er der en fantastisk udsigt: 3,8 km.
  • Geografisk Have i Kolding med blomster og planter fra hele verden samt en miniaturemodel af Kolding by som den så ud i 1800-tallet (åben maj-september): 4 km.
  • Der er flere badestrande i området – Lyshøj Fjordbad med badebro og god sandstrand kan anbefales: 4,5 km.
  • Nærmeste golfbane er Kolding Golf Club: 4,7 km.
  • Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld blev gjort til mindested efter krigen mod Tyskland i 1864: 14 km.
  • Christiansfeld blev d. 4. juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv som et af kun syv steder i Danmark. Byen er en af Danmarks mest særprægede – og planlagte – grundlagt af Chr. VII i 1773, men de fleste kender byen for Brødremenighedens Honningkagebageri anno 1783: 17 km.
  • Madsby Legepark er en oplevelse for hele familien i Fredericia. Der er gratis entré, ligesom det også er gratis at gøre brug af de fleste af de mange legemuligheder (robåde, toget og minigolf dog undtaget). Legeparken består bl.a. af legeplads, dyrepark og voliereanlæg med tropiske fugle. Hele sommeren er der forskellige former for underholdning: 22 km.
  • Fredericia Miniby er en historisk miniatureudgave og tro kopi af Fredericia anno 1849. Cirka 800 huse, kirker, gårde og voldanlægget er opført i størrelsesforholdet 1:10, og man bliver overrasket over detaljerigdommen (åbent dagligt april-oktober mod beskeden entre): 23 km.
Topattraktioner i Midt, Syd- og Sønderjylland

  • Jellingstenene, Danmarks dåbsattest rejst af Harald Blåtand i år 965, hører sammen med de to store gravhøje, hvor Gorm Den Gamle og dronning Thyra menes at være begravet, til Jelling Monumenterne, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv: 37 km.
  • GIVSKUD ZOO med løveparken, de berømte gorillaer og en stor dinosaurudstilling. Man kan opleve parkens dyr på en tur rundt i egen bil eller med Safaribussen (åbent april-oktober): 41 km.
  • LEGOLAND i Billund med miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder og masser af forlystelser for store og små (åbent april-oktober): 44 km.
  • Horsens har store attraktioner i det spændende museum FÆNGSLET samt Danmarks Industrimuseum, hvor de 20.000 m2 indrettet i byens store, gamle gasværk fortæller historien gennem bl.a. sanseoplevelser for pilfingre, prustende dampmaskiner og arbejderlejligheder, som de så ud dengang: 56 km.
  • Ribe er Danmarks ældste by og Nordens ældste handelsby med et fantastisk velbevaret bymiljø omkring Ribe Domkirke. En tur op i tårnet giver desuden et flot blik ud mod Nationalpark Vadehavet: 57 km.
  • Aabenraa med sine brostensbelagte gader, den gamle havn, de velbevarede 1800-talskvarterer og Danmarks længste sammenhængende gågade: 58 km.
  • Marsktårnet i Hjemsted ved Skærbæk er et 25 m højt udsigtstårn tegnet af de verdenskendte danske arkitekter Bjarke Ingels og Jakob Lange. Fra udsigtsplatformen har I en pragtfuld udsigt over marsklandet, og på en klar dag kan I se hele vejen til Esbjerg, Sild og Rømø. Ved udsigtstårnet er der endvidere reception med billetsalg, ishus, café, restaurant og minigolfbane. Marsktårnet er som udgangspunkt åbent alle dage fra 9.00 til solnedgang (åbningstiderne ændres løbende): 75 km.
  • Den tyske grænse ved Kruså med gode muligheder for at gøre et kup eller to i grænsehandlen: 79 km.
  • På Himmelbjerget (147 m.o.h.) kan I nyde den fabelagtige udsigt over Julsø, hvor verdens ældste hjuldamper Hjejlen sejler hele sommeren. Stig på i Ry: 83 km.
  • På Dybbøl Banke serveres hele historien om krigen i 1864, primært gennem lysbilleder og video. Gå også en tur ad det rekonstruerede stykke skanse mellem løbegrav, soldaterbarakker og selvfølgelig Dybbøl Mølle: 96 km.
  • Tag et smut til købstaden Sønderborg - byen er vokset frem omkring Sønderborg Slot, som blev anlagt i ca. år 1200. I dag rummer den både et dynamisk erhvervsmiljø, et bredt uddannelsesudbud, den hyggelige gågade Perlegade med butikker og caféer - og det store shoppingcenter Borgen med mere end 50 specialbutikker: 96 km.
  • På en udflugt til Jyllands hovedstad Aarhus kan det anbefales at gå tur i Den Gamle Bys levende historie, besøge det nye kulturmekka Dokk 1 på havnen samt gå gennem den flotte regnbuetunnel, der svæver på toppen af AroS kunstmuseum: 97 km.
  • Oplevelsesparken Universe (tidl. Danfoss Universe) på Als, hvor store og små kan lave spændende forsøg og lære mere om både sig selv og verdens andre spændende fænomener (åbent marts-oktober): 116 km.
Topattraktioner på Fyn

  • Bridgewalking Lillebælt er hurtigt blevet en af Danmarks mest populære attraktioner (for alle over 140 cm), siden den blev indviet af Kronprinsesse Mary i maj 2015. Turen går med guide og sikkerhedsliner over jerndragerne på den gamle Lillebæltsbro. Book evt. tid på forhånd på www.bridgewalking.dk – der kan være rift om billetterne!: 20 km.
  • Hvalsafari – Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af marsvin - påstigning på Middelfart Gl. Havn: 22 km.
  • Middelfart centrum er et hyggeligt møde mellem den gamle købstads bindingsværksidyl, små kroer og værtshuse og en helt ny Kulturø med turistbureau, butikker og biograf. På havnepromenaden summer det af liv mellem de gamle træskibe og fristende iscafeer: 23 km.
  • Strib Automobilmuseum har mere end 80 veteranbiler og -motorcykler (åbent april-oktober): 27 km.
  • Det var H.C. Andersen, der opfandt udtrykket ”At rejse er at leve”, og man kan gå i hans fodspor i Odense, der er berømt både for eventyrdigterens fødehjem og museum i den gamle bydel, for kulturinstitutionen Brandts Klædefabrik i centrum og for byens zoo, hvor man kan møde kæmpestore søkøer og smukke kongepingviner: 70 km.
  • Frilandsmuseet Den Fynske Landsby (åbent april-oktober): 71 km.
  • Egeskov Slot - Europas bedst bevarede vandborg er med sin renæssancearkitektur så berømt, at en tro kopi er opført i Japan. Her findes desuden verdens måske største have-labyrint designet af Piet Hein samt sansehaver og slotspark, veteranbil- og Falck-museum m.m. (åbent april-oktober): 95 km.

Blogindlæg relateret til Comwell Kolding

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Danmark

E 009° 29.017'
N 55° 29.871'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Midt i Danmark, tæt på det hele og perfekt til at opleve alle seværdighederne i Jylland og på Fyn.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.4 af 5  
Baseret på 33 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.2 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.7 af 5
Aftensmad
4.2 af 5
Beliggenhed
4.5 af 5

Comwell Kolding

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.499,-

Weekendophold i Kolding inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag/buffet inkl. kaffe på ankomstdagen
;