Hotel noerrevang
Hotel noerrevang
Hotel noerrevang
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Kun 500 m fra den smukke kyst
  • Velrenommeret restaurant og hyggelig have
  • Cykeludlejning på hotellet
cd top arrow

Kroophold i stråtækt idyl på Falster

3 dages kør selv-ferie på 3-stjernet badehotel i badebyen Marielyst, Falster

Året rundt venter ren idyl på de danske Sydhavsøer. Her kan I se frem til at opleve den helt særlige ro, der indfinder sig i det smukke kystlandskab. I skal bo i den populære badeby Marielyst, som ligger på Falsters smukke østkyst – ikke langt fra Danmarks sydligste punkt – og jeres stråtækte bindingsværkshotel er så dansk, som det kan blive: Hotel Nørrevang er et nostalgisk badehotel med lang historie som bondegård, bageri og sommerpensionat. Det siges, at sommerlivet er lidt sødere på Lolland og Falster, men selv i foråret, efteråret og vinteren byder Marielyst på aktiviteter og oplevelser for store og små, og I har hele tiden nærhed til den lange, hvide sandstrand, hvor I kan nyde masser af frisk luft og lyden af bølgerne, som skyller ind mod stranden – og på kølige dage er det skønt at slå sig ned i hotellets restaurant og kaminstue og nyde den varme, hyggelige stemning.

Her kan I virkelig forkæle smagsløgene og sætte tænderne i mad, som tilberedes af råvarer, som enten er dyrket i jorden eller trukket fra Smålandshavet og Østersøen og nyde måltiderne sammen med lokal, prisbelønnet øl eller vin. Der venter masser af smagsoplevelser på restauranter, bryggerier, vingårde og hos alle special- og gårdbutikkerne. Besøg eksempelvis Østergaard Vinmageri (48 km), hvor I kan købe danske specialvine i den fine gårdbutik, eller Krenkerup Bryggeri (26 km) og Traktørsted, hvor I kan nyde velsmagende øl, som flere gange har vundet priser, blandt andet prisen som Europas bedste Stout.

Husk også at pakke vandrestøvlerne, og begiv jer ud i Sydhavsøernes smukke natur – her er der flere vandrestier, hvor I kan opleve pragtfuld natur, smukke kyster og små øer med sjæl og charme. Tag også en afstikker til Dodekalitten (59 km) på toppen af de lollandske alper, og vandr til den magiske cirkel af 12 enorme skulpturer skabt af skulptøren Thomas Kadziola, hvor man i kombination med elektronisk musik af Wayne Siegel får en totaloplevelse for krop og sjæl. På klare dage kan I også leje cykler på hotellet, stå på Danmarks sydligste punkt ved Gedser (21 km), gå ved søerne i Maribo (37 km): Lolland-Falster har alt, hvad den aktive turist og naturelsker kan ønske sig.

Læs mere 
Ankomst
Hotel Nørrevang

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Marielyst Strandvej 32
4873 Væggerløse
Danmark

Hotelbeskrivelse

Hotel Nørrevang ligger på Strandvej i badebyen Marielyst, blot 500 meter fra den lange, hvide sandstrand på Falsters østkyst og 300 meter fra torvet i Marielyst, hvor der er flere caféer og restauranter. Det er et klassisk, dansk badehotel, som fremstår lyst og indbydende med en hovedbygning i bindingsværksarkitektur med stråtækt tag og sprossede ruder samt anneks med hotelværelser.

På det røgfrie hotel er der reception (åben kl. 8.00-22.00) med lobby, velrenommeret restaurant, som serverer klassisk, dansk mad og internationale retter, bar, diverse selskabslokaler, bl.a. kaminstue, og gratis Wi-Fi i alle opholdsrum.

Uden for hotellet er der en hyggelig gårdhave med udeservering i sommersæsonen, orangeri med siddepladser, legeplads, have og krydderhave. Hotellet byder også på udlejning af cykler og børnecykler (ca. DKK 125,- pr. cykel/dag).

Der er mulighed for gratis parkering ved hotellet.

Indkvartering

Alle dobbeltværelser har eget badeværelse, føntørrer, skrivebord og stol, kaffe- og tefaciliteter, TV og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

OBS: Receptionen lukker kl. 22.00, og der er varierende tillæg, hvis man tjekker ind senere.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 8.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 17.00-21.30.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Rart at vide

Hotellet har værelser både i stueetage og på første sal med trappe herimellem. Oplys i forbindelse med booking, hvis I ønsker et værelse i stueplan.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Gastronomi og seværdigheder på Lolland, Falster og Møn

  • Vil I lære at surfe? Så skal I i sommersæsonen tage til Surfcenter Falster, som både har skole, butik og café: 100 m.
  • Tag til Nykøbing Falster med bus: 300 m.
  • Nærmeste sandstrand er Marielyst Strand, som året rundt, også om er et populært sted, hvor man kan gå ture, bade og bare nyde bølgebrus: 500 m.
  • Den nærmeste golfbane (af flere i området) er Marielyst Golf Klub, som har en spændende 18-huls par 71 bane, som kan spilles af alle, uanset handicap. Ikke-golfspillere kan spille på Pay & Play-banen, som blandt andet har to lange par 4-huller. Golfbanen ligger smukt nær havet og har en skøn blanding af skov og åbne fairways med søer og kanaler som naturlige forhindringer. Desuden er det Danmarks sydligste golfbane (åbent i sommersæsonen): 2 km.
  • Stovby Glaspusteri i Stovby Mølle har butik og arbejdende værksted, åbent i et par dage om ugen i lavsæsonen med varierende åbningstider. Her kan I følge med, når den dygtige glaspuster Line Boye Jacobsen former sine smukke glaskunstværker: 4 km.
  • Tag en runde golf på 18-huls par 72 banen på Golfklubben Storstrømmen, der byder på forskelligt, udfordrende og spændende golfspil på en bynær bane omgivet af skovbryn og anlagte søer: 11 km.
  • Spil tennis i Nykøbing Falsters tennisklub (åben i sommersæsonen): 11 km.
  • Nykøbing Falster er en stemningsfuld by med smuk beliggenhed ned til Guldborgsund. Byen har flere gågader med mange butikker, caféer og restauranter. Her finder I også flere museer samt Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, hvor I kommer tæt på dyrenes verden i den anlagte regnskov: 12 km.
  • Oplev Danmarks største træ, Valdemarsegen, som ikke måles i højde eller diameter, men i kubikmeter. Træet har en omkreds på 3 meter samt en højde på 24 meter med en imponerende volumen på 100 m³. I finder den 600 år gamle eg i skoven Fruens Ege ved Corselitze Gods: 15 km.
  • Middelaldercentret er et spændende friluftsmuseum i udkanten af Sundby med fokus på Middelalderen i Danmark omkring år 1400. Centret er opbygget som en typisk, dansk middelalderby med huse, håndværkere, markedsboder, kanoner og en havn med gamle skibe. Personalet på museet bærer tidstypiske klæder, og man arrangerer bl.a. ridderturneringer (åbent maj-september samt efterårsferien i uge 42): 16 km.
  • Fuglsang Kunstmuseum ligger ved Fuglsang Herregård i Toreby, åbent nogle dage om ugen i lavsæsonen. Museet huser en stor samling af dansk kunst fra 1700-tallet og frem: 20 km.
  • Hvis I har stået på Danmarks nordligste punkt, nemlig Grenen i Skagen, må I ikke gå glip af et besøg ved Sydstenen, som ligger på Gedser Odde og markerer Danmarks sydligste punkt: 21 km.
  • I Halskov Vænge kan I gå på opdagelse i en af landets fineste fortidsminder, hvor minder fra Stenalderen og Bronzealderen ligger side om side med oldgamle egetræer og afgrødeland: 23 km.
  • I Krokodille Zoo ved Eskilstrup kan I opleve dyr helt fra Sydafrika til Venezuela. Hvis I booker en guidet rundvisning, er det nemt for hele familien at opleve dyrene i junglen. Åbent året rundt (varierende åbningstider efter sæson): 24 km.
  • Langs Nordfalsters smukke østkyst kan I opleve det charmerende lille fiskerleje ved Hesnæs Havn og få smagsløgene til at synge på restauranten Pomle Nakke (åbent nogle dage om ugen i lavsæsonen) med pragtfuld udsigt over Østersøen: 25 km.
  • Nysted er Danmarks sydligste købstad, en status den fik i 1409, og byen er utroligt charmerende med sine velbevarede gader omgivet af bindingsværkshuse. Fra det historiske rådhus ringer klokkespillet hver time med forskellige melodier efter årstid. Oplev også Nysted Marina med røgeri, hyggelig havnestemning og udsigt over Ålholm Slot på den anden side af vandet. Herfra kan I tage med på sælsafari med M/S Drost: 29 km.
  • På torvet i Sakskøbing kan man besøge Sakskøbing Madhus (åbent nogle dage om ugen i lavsæsonen), og smage samt købe flere af Sydhavsøerne gastronomiske specialiteter og lokale råvarer (varierende åbningstider efter sæson): 29 km.
  • Den charmerende købstad Maribo er fuld af historier fra storhedstiden som kloster- og domkirkeby. Spadsér i den gamle bydel, og se den majestætiske domkirke samt krypten, hvor den danske Prinsesse Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt) har ligget begravet, og gå på opdagelse i den gamle klosterruin. Fra Maribo kan I tage med veterandamplokomotivet tur/retur fra Bandholm i sommersæsonen: 37 km.
  • Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største, og her går de store, eksotiske dyr frit på store arealer (sæsonåbent april-oktober). Her finder I også Dinosaurskoven, det naturhistoriske museum og Limpoland, som er en af Danmarks største bade- og naturlegepladser med bl.a. Europas stejleste vandrutsjebane: 40 km.
  • Fra Bandholm på Lollands nordkyst kan man sejle til Askø på 25 minutter. Den danske kok Claus Meyer har gjort Askø til Danmarks æbleø nr. 1, hvilket man hvert år fejrer på øens æblefestival. I foråret og forsommeren står de blomstrende æbletræer som hvid-lyserøde skyer over hele øen, men om vinteren er det også smukt her. Vandr eksempelvis til Lilleø, som er forbundet med Askø via en 700 meter lang dæmning: 46 km.
  • Fanefjord Kirke i Askeby er en hvidkalket kirke fra 1259. Indvendigt kan I se de fantastiske kalkmalerier fra 1300-tallet udført af den berømte Elmelund-mester: 50 km.
  • Lalandia Aquadome i Rødby er Skandinaviens største badeland, et tropisk badeland med masser af badeglæde og badeoplevelser i verdensklasse (åbent året rundt): 57 km.
  • Dodekalitten er et unikt kunstværk og monument, som toner frem i det lollandske landskab. 12 enorme, pragtfulde stenskulpturer kombineret med musik afstemt efter årstiden giver en unik og nærmest magisk oplevelse. Stenene fortæller historien om urfolket Lolerne, som skuer ud over Smålandshavet, der forbinder Sjælland med Lolland, Falster og Møn: 59 km.
  • Sejl til Femø og Fejø fra Kragenæs. Femø er blandt andet kendt for sin jazzfestival, og man kan leje cykler hos Havnehøkeren og køre rundt på øen. Den lidt større Fejø er kendt for sine frugtplantager og gårdbutikker og har et meget idyllisk ø-miljø med stråtækte bindingsværkshuse: 60 km.
  • Nakskov byder på flere seværdigheder, blandt andet den gamle kornlade, Dronningens Pakhus fra 1600-tallet, og Danmarks Sukkermuseum. Man kan desuden sejle med sommersejlads på Nakskov Fjord, eksempelvis til den lille Slotø, hvor man kan opleve ruinerne af historiske Engelsborg, som var skibsværft for den kongelige danske flåde i 1500-tallet: 64 km.
  • Møn Golf Center er med i Peugeot Golf Guide og er dermed anset som værende en af de 1.000 bedste i hele verden, anlagt i harmoni med den smukke natur ved Stege Nor (åben i golfsæson): 66 km.
  • Det er et must at opleve den 7 km lange og 128 meter høje Møns Klint, som er kandidat til UNESCOs verdensarvsliste (afgøres i 2025). Vandr i det smukke område, hvor I blandt andet kan finde fossiler og se falke, der ruger i klinterne. På Møns turistbureau kan I hente et kort over områdets vandreruter, og på GeoCenter Møns Klint får I hele historien om Danmarks geologiske udvikling og den unikke natur på Møns Klint serveret både i 3D-biograf og som interaktiv udstilling: 79 km.
  • Lige nord for Møns Klint ligger Liselund Ny Slot, hvor den hvide dame stadig kan ses svæve over parken om natten. Slottet ligger smukt i en romantisk park med kinesisk tepavillon og en norsk bjælkehytte, hvor den berømte eventyrdigter H.C. Andersen tilbragte tid med at skrive sine eventyr. På slottet er der også en café og restaurant, og personalet kan lokkes til at fortælle jer historien om slottet, parken og alle spøgelserne, som stadig lever i slottets smukke omgivelser: 79 km.
Højdepunkter på Sjælland

  • Danmarks Borgcenter i Vordingborg er et avanceret oplevelsescenter, hvor fortællingerne om Danmarks borge, konger og magter sker via street art, rå arkitektur, soundtracks og digitale formidlingsplatforme: 42 km
  • I den romantiske købstad Præstø er der en stor dobbeltkirke med kunstudsmykninger af Abel Schrøder: 62 km.
  • Gavnø Slot byder på et smukt rokokoslot, kapel, slotsbryggeri og legepark. Men det er løgparken, som har gjort Gavnø berømt. Blomstringen starter med tulipanfestivalen i foråret og går over til liljer, som blomstrer langt hen i sensommeren (åben april-september): 68 km.
  • Næstved er en af Danmarks skønneste handelsbyer. Nyd idyllen ved Suså nedenfor Boderne og Skt. Peders Kirke: 70 km.
  • BonBon-Land ved Holme-Olstrup har mere end 70 forlystelsesattraktioner for hele familien til lands, vand og i luften. Åbent maj-oktober: 77 km.
  • Gisselfeld Kloster er et af Danmarks største godser på over 80 hektar land. Her ligger renæssanceborgen og voldgraven som centrum i slotsparken anlagt i engelsk stil (åbent april-oktober): 83 km.
  • Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs liste over verdensarv før sin storebror på Møn. Her kan man nemlig også finde rester af et af verdenshistoriens mest dramatiske kapitler, da en asteroidestorm for 65 millioner år siden udslettede halvdelen af ​​Jordens dyrearter – inklusive dinosaurerne: 102 km.
  • København når I på 1,5 time via motorvejen fra Væggerløse. Oplev store turistattraktioner som Tivoli, Strøget og Nyhavn: 142 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Nørrevang

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Nørrevang
Marielyst Strandvej 32
4873 Væggerløse
Danmark

E 011° 57.702'
N 54° 41.638'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oh Happydays

Oh Happydays

Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.1 af 5  
Baseret på 156 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.1 af 5
Værelse/lejlighed
3.4 af 5
Faciliteter
4.1 af 5
Morgenmad
4 af 5
Aftensmad
4.2 af 5
Beliggenhed
4.5 af 5

Hotel Nørrevang

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.399,-

Miniferie i Danmark inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag
  • Velkomstdrink
;