Hotel strandparken
Hotel strandparken
Hotel strandparken
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Kvalitetshotel direkte ved Holbæk Fjord
  • Restaurant og solterrasse med udsigt over vandet
  • Legeplads, aktivitetsrum og cykeludlejning
NYHED
cd top arrow

Sommer i Strandparken

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel ved Holbæk Fjord, Danmark

Tag på en Danmarksferie, hvor I møder alt det, vi elsker ved vores fædreland: Idyllen ved vandkanten, små udflugter langs hyggelige, bugtede veje i et bølgende landskab og en oplagt mulighed for at dykke ned i vores fælles kulturarv. I bor dejligt på Hotel Strandparken, der ligger smukt ved bredden af Holbæk Fjord omgivet af træer og grønne områder og kun 10 minutters gang fra provinsbyens hyggelige centrum (1 km). Her kan I nyde udsigten over vandet lige fra morgenstundens første kop kaffe i restauranten – og her har I en god base for en dukkert ved stranden eller gåture langs vandet ind til Holbæk Gammelhavn med de flotte sejlskibe og en livlig havnefront med cafeer og frokostrestauranter. Det er ferierammer fyldt med autentisk dansk atmosfære – og på en udflugt kan I vælge mellem et hav af seværdigheder i hele Nord- og Vestsjælland.

Hvad med en et besøg i J.F. Villumsens flotte museum i Frederikssund (37 km) eller en tur ud til de små fiskerlejer langs Kattegatkysten, hvor en frokost i Tisvildeleje (70 km) hører til de oplagte udflugtsmål. Ellers er I havnet et sted, hvor verdensarv og vikingehistorier i den grad kappes om at lokke jer på besøg: Sagnlandet Lejre (30 km) og Roskilde Domkirke (32 km) er blot et par af de største seværdigheder på egnen, ligesom I kan benytte chancen for at få set barokhaven på Frederiksborg Slot (60 km) eller ikoniske Kronborg Slot (85 km).

Skulle I få lyst til en dagstur til København, er det også en mulighed – fra Strandparken i Holbæk kan I gøre turen til alle hovedstadens højdepunkter på omkring en time (68 km), og I kan med fordel hoppe på toget fra den nærlæggende Stenhus Station (450 m), hvorfra toget går direkte til Københavns centrum.

Læs mere 
Ankomst
Hotel Strandparken

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Miljømærket hotel
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Kalundborgvej 58
4300 Holbæk
Danmark

Hotelbeskrivelse

Hotel Strandparken ligger smukt direkte ved Holbæk Fjord i grønne, rolige omgivelser i Strandparken. Her bor I desuden i gåafstand fra Holbæk centrum og havnen (1 km). Kommer I med toget, kan I stå af på Stenhus Station (450 m).

Hotellet har elevator, gratis Wi-Fi, bar samt Restaurant Blossom med solterrasse og udeservering med udsigt over fjorden. Hotellet tilbyder cykeludlejning, aktivitetsrum med billard og bordfodbold samt legeplads.

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet samt 2 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser har badeværelse, føntørrer, minibar, gratis kaffe/te-faciliteter, skrivebord og stol, TV og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-9.30.
Aftensmad serveres kl. 17.30-20.30.

I weekender og på helligdage serveres morgenmaden kl. 8.00-10.30.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 500,- pr. ophold afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tips til oplevelser i Holbæk

  • Der er offentlig badebro få skridt fra hotellet. Tag stien langs vandet mod øst: 300 m.
  • Tag også stien langs vandet ind til Holbæk Gammelhavn, hvor man får et indblik i Holbæks maritime historie. Her er autentisk havnestemning med gamle træskibe og udsigt over Holbæk Fjord: 1 km.
  • Udflugt til Orø: Bilfærgen fra Holbæk afgår til Orø dagligt (1 km) – og man kan desuden tage trækfærgen (Østre Færge – også bilfærge) fra Hammer Bakke (25 km). Nede på havnen i Brønde – der hvor Holbækfærgen lægger til – er der bygget et lækkert havnebad med træbroer, badebroer og -trapper, der benyttes flittigt af både vinterbadere og sommergæster. Øens turistbureau ligger desuden også her. Orøs særkende er de mange stier, man kan følge rundt på øen – 14 km trampestier i alt – med rigelig mulighed for f.eks. at følge Orøs mange ynglende strand- og vadefugle og det øvrige særegne dyre- og planteliv på øen. Ruterne er markeret med pæle, men det anbefales at have et kort med, og flere steder findes der også pæle med informationstavler, der fortæller om øens natur m.v. Vandring på trampestierne er på naturens præmisser, så det anbefales at have en fornuftig påklædning på, som støvler og tøj der kan tåle en tur i “det vilde”. Stierne kan til tider være sumpede visse steder alt afhængigt af vejrforhold. Trampesti nr. 5 udgår fra Bybjerg. Afstand fra færgen i Brønde: 1,7 km.
  • Oplevelsescenter Nyvang – andelslandsbyen – er en levende historisk museum om Danmark i 1930’erne-1950’erne, hvor man kan gå rundt i en gammel andelslandsby, besøge butikker, møde frivillige i tidstypisk tøj og prøve aktiviteter fra gamle dage: 6 km.
  • Observatoriet i Brorfeldeblev opført i 1950’erne af Københavns Universitet, fordi astronomerne havde brug for et sted væk fra lyset og forureningen i København, så de kunne lave præcise observationer af stjerner og planeter. Observatoriet blev officielt indviet i 1953 og fungerede i mange år som centrum for dansk astronomisk forskning. I dag er stedet bevaret som oplevelses- og formidlingscenter, hvor besøgende kan lære om astronomi, udforske de historiske teleskoper og få indblik i Danmarks bidrag til rumforskning: 14 km.
På sightseeing i vikingelandet og Roskilde

  • Sagnlandet Lejre ligger midt i istidsbakkerne, hvor det siges, at Danmarks første konger, Skjoldungerne, regerede og drog ud på togt i verden fra Roskilde Fjord. Her kan I bl.a. opleve Danmarks største vikingehal, Kongehallen, et enormt bygningsværk indviet i 2020, der står som et omvendt vikingeskib i landskabet – en imponerende arkitektonisk bedrift både dengang og nu: 30 km.
  • Roskilde Domkirke kom som nr. 2 ud af i dag 10 danske seværdigheder på UNESCOs liste over verdensarv i 1995 – og her ligger Danmarkshistorien begravet. Den oprindelige kirke blev opført i træ i 1080 af Harald Blåtand, kongeslægtens stamfar, og den gotiske teglstenskirke blev opført i 1200-årene og betragtes som et af verdens mest imponerende bygningsværker. Her kan I besøge 40 konger og dronninger, der er begravet i smukt udførte gravkapeller og krypter fra middelalderen og helt frem til i dag – herunder Margrethe I’s sarkofag og Margrethe II’s fremtidige gravmæle, som er under opførelse: 32 km.
  • Vikingeskibsmuseet på havnen i Roskilde rummer de fem verdensberømte vikingeskibe, der blev fundet på bunden af Roskilde Fjord. De næsten 1000 år gamle skibe er udstillet i Vikingeskibshallen og står som sorte silhuetter med fjorden som levende bagtæppe. Her er desuden interaktive udstillinger med mulighed for at stige ombord i et vikingeskib i fuld størrelse komplet med mågeskrig og knirkende træværk, bølgeskvulp og himmelhvælv. Slut af med en ny nordisk, vikingeinspireret frokost på Café Knarr, der ligger med udsigt til bådværftet og de mange træskibe på havnen: 34 km.
  • RAGNAROCK - Museet for pop, rock og ungdomskultur – åbnede i 2016 med fokus på den enorme indflydelse den rytmiske musik og ungdomsgenerationen fra 1950’erne frem til i dag har haft på samfundsudviklingen. Museets guldnittede facade er en del af Roskildes ’Rock City’ – bydelen Musicon, der ligger et stenkast fra Roskilde Festivals faste plads: 34 km.
  • Forfatteren og bysbarnet Lise Nørgaard er foreviget i bronze på en bænk i Algade. Man kan endda købe en byguide for en femmer på turistbureauet, der fører jer gennem Roskilde i forfatterens fodspor – en tur som nok vil kaste nyt lys over flere scener i f.eks. TV-serien Matador og andre kreationer fra fru Nørgaards hånd: 35 km.
Natur- og kulturperler i Nordsjælland

  • Willumsens Museum i Frederikssund – J.F. Willumsen var en af pionererne bag Det Moderne Gennembrud og hans hovedværker er samlet her, hvor han også ligger begravet: 37 km.
  • Polarforsker og Grønlandsfarer Knud Rasmussens hus er i dag indrettet som museum og mindestue i hans ikoniske hjem fra 1917, som har en helt særlig indretning og masser af specielle artefakter fra ekspeditionerne. Det er opført på en stor naturgrund på toppen af Skansen lidt nord for Hundested Havn, hvorfra der er en storslået udsigt over Kattegat (åbent fra 1. april t.o.m. uge 42): 48 km.
  • Fiskerlejet Kikhavn har en historie, der strækker sig tilbage til 1200-tallet. Det er et af de ældste fiskerlejer i Danmark, og det har mirakuløst modstået ildebrande, havets rasen og turisme. Charmerende, gamle gårde med stråtag ligger på hyggelige smalle gader og er omkranset af stokroser, og den idylliske stemning bliver understreget af Kikhavns bilfri miljø - med sin uforanderlighed et fantastisk eksempel på en gammel, dansk fiskerby og landsby, som den så ud for 200 år siden: 49 km.
  • Sejlturen med træskibet M/S Frederikke på Arresø afgår fra kanalen ved Arresødal (dagligt i perioden maj-september): 57 km.
  • Besøg Frederiksværk med de hyggelige kanaler – her kan I opleve både museum for byens industrieventyr som produktionscentrum for våben og ammunition samt kobber- og stålprodukter gennem 250 år, Museet Arsenalet samt Gjethuset; kunst- og kulturhus med teater, koncerter, kunstudstillinger, cafe og mere end 100 arrangementer om året. Det gamle kanonstøberi er i sig selv en arkitektonisk perle med de brede kampestensvægge og fritlagte bjælker - Frederiksværks, hvis ikke Danmarks, mest bemærkelsesværdige industribygning opført i 1761-67: 58 km.
  • Frederiksborg Slot i Hillerød fik genskabt sin unikke barokhave i 1996 og har desuden en berømt portrætsamling: 60 km.
  • Badestranden i hyggelige Liseleje ved Kattegatkysten er utroligt populær med sit hvide sand, det blågrønne, klare vand og solvarme sten i stranddiget, og særligt om sommeren summer bylivet med cafeer, ølfestival og masser af gode spisesteder: 64 km.
  • Tisvildeleje er en gammel badeby, som på få år har fået ung kultur og tiltrækningskraft. De ikoniske, farverige badehuse har fået selskab af musikfestival og bohemerestauranter, men gåturen på kanten af den høje klit forbi de historiske badehoteller langs havet emmer stadig af gode, gamle dage: 70 km.
  • Fredensborg Slot ligger ned til Danmarks mest vandrige sø; Esrum, og her er barokhaven blevet genskabt og indviet i 2013: 58 km.
  • Esrum Kloster & Møllegård giver et levende indblik i klosterliv og middelalder i fortidens Danmark på det smukt restaurerede 850 år gamle cistercenserkloster. Her er f.eks. mange medicinske urter i klosterhaven, og der afholdes markeder og flere events året rundt som Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked (åbent dagligt undt. mandag): 78 km.
  • Gilleleje har formået at beholde meget af det oprindelige fiskerlejes charme med idylliske små stræder og stråtækte gamle huse, selvom den også er en af Nordsjællands mest populære sommerbyer. På havnen findes en række fiskerestauranter og cafeer, hvor man oplagt kan nyde en god frokost: 84 km.
  • Rungstedlund – Karen Blixen-museet – er et lille, intimt museum i den berømte forfatterindes hjem: 85 km.
  • Kronborg Slot er på UNESCOs liste over verdensarv – et af Nordeuropas fineste renæssanceslotte og dertil udødeliggjort af Shakespeare som Hamlets slot: 85 km.
  • Louisiana – Museum of Modern Art – er Danmarks førende indenfor moderne kunst og har en smuk beliggenhed på Strandvejen med udsigt over Øresund: 95 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Strandparken

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
De 10 største attraktioner uden for Københavns midtby
250428112353_blaa planet 103 h adam mork
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Strandparken
Kalundborgvej 58
4300 Holbæk
Danmark

E 011° 41.493'
N 55° 43.065'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oh Happydays

Oh Happydays

Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Hotel Strandparken

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 2.299,-

Sommerferie i Danmark inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x 2-retters middag
  • Velkomstdrink
  • Fri adgang til Go2Fitness Holbæk
  • Fri parkering
;