Ferme de la ranconniere
Ferme de la ranconniere
Ferme de la ranconniere
Ferme de la ranconniere
Ferme de la ranconniere
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Pittoreske stenhuse fra 1600-tallet
  • Udsøgt restaurant og vinkælder
  • Landsbyidyl kun 5 km fra kysten
cd top arrow

Herregårdsferie på D-dagskysten

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet herregårdshotel i Crèpon, Normandiet, Frankrig

Man er lige ved at glemme dem – de historiske dramaer, der har udspillet sig netop her – når man kommer kørende på de små, kringlede veje under den høje himmel langs Normandiets brusende kyststrækning. Ved den lille søvnige landsby Crépon drejer I ind gennem porten til gårdspladsen, hvor svalerne kvidrer mellem de fire længer med stenhuse fra 1600-tallet. Her ånder alt fred og idyl, som det har gjort i århundreder på herregården Ferme de la Rançonnière, og i dag er alt indrettet for feriegæster, der ønsker luksus og autentisk, fransk atmosfære – kun en smuttur fra seværdigheder i verdensklasse som Bayeux (13 km), Caen (19 km) og Invasionskystens Gold Beach (5 km).

I er heldige at være landet midt i departementet Calvados, hvor æbleplantager og lokale gårde producerer et hav af skønne specialiteter. Dem får I hver aften god mulighed for at sætte tænderne i, når herregårdens køkkenteam serverer middage på et højt gastronomisk plan, der tager udgangspunkt i det franske landkøkken og lokale råvarer. En sanseoplevelse, som kun forstærkes af omgivelserne: Solen, der om aftenen daler ned bag havet kun få kilometer herfra, mens I sidder i gårdhaven og kan mærke duften fra havens roser og den salte havluft. Måske slutter I middagen af med et lille glas calvados foran pejseilden, der luner de gamle stenvægge i stuerne – og så kan I jo fint planlægge den næste dags udflugter. En tur til fiskerlejet Ver sur Mer (5 km) kan varmt anbefales. Eller en udflugt gennem Normandiets urgamle historie, der er præget af både romerske legioner og vores egne forfædre; vikingerne. Har I mod på en dagsudflugt, er det utrolige kloster, der troner på klippeøen Mont-St-Michel (145 km), en oplevelse for livet.

På jeres opdagelsesrejse gennem Normandiet vil I hurtigt opleve, at dramaerne lever side om side med idyllen mellem æblehaver og bindingsværkshuse. Den ene dag står man i eftertænksomhed på Omaha Beach (27 km), den næste snuser man rundt mellem boder og lækkerier på et lokalt marked. Og at vende hjem til et herregårdshotel som Ferme de la Rançonnière efter dagens udflugter – det er nærmest statsgaranti for, at freden sænker sig helt automatisk, mens I sætter jer til rette i dagens sidste lys og får skænket et glas vin med udsigt til en god middag og flere, franske feriefristelser i morgen.

Læs mere 
Ankomst
Ferme de la Rançonnière

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Route de Creully-Arromanches
F-14480 Crepon
Frankrig

Hotelbeskrivelse

Når I kører ind ad porten til den gamle herregård fra 1600-tallet, der udgør Ferme de la Rançonnière, er I ikke i tvivl om, at I er havnet i Normandiet: Portens romanske stenbue, de rustikke kampestensmure, sort skifertag og hvide vinduesskodder er indbegrebet af det normanniske glansbillede – og indretningen er hyggelig og pittoresk med åbne pejse, synlige bjælker og nænsomt renoverede vidnesbyrd fra stedets lange historie. Bemærk f.eks. det tidligere våbenhus og det gamle, runde tårn, som er eneste levn fra den gamle middelalderborg, der blev revet ned, da det nuværende Ferme de la Rançonnière blev opført i første halvdel af 1600-tallet. Her bor I langt ude på landet med den lille, søvnige landsby Crépon i ryggen, omgivet af åbne marker, høj himmel og fuglefløjt fra oven – og I vil ind imellem kunne høre havets brusen, for der er kun knapt 4 km i luftlinje ud til kystlinjen og de berømte D-dagsstrande.

Ferme de la Rançonnière er placeret i fire længer omkring en stor gårdsplads i udkanten af landsbyen, og de historiske bygninger er i tre etager med alle de skæve detaljer, knirkende gulve, slidte stengulve og finurligheder, alderen medfører. I hotellets hovedbygning finder man middagsrestaurant samt flere hyggelige opholdsstuer, hvor ilden buldrer i kaminerne på kølige aftener, og hvor man kan nyde selskabet og en god calvados i sofagruppen. Her er desuden solterrasse med udeservering og masser af oplagte muligheder for at hygge sig i såvel gårdhave som prydhave, hvor der også er solsenge og havemøbler til fri afbenyttelse i sommerperioden. Morgenmadsrestauranten samt baren finder I i nye, lækre lokaler på den gamle gård.

Restauranten og køkkenet på Ferme de la Rançonnière er et helt kapitel for sig. Her gør man sig ikke nogen anstrengelser for at komme i Michelin-guiden, selvom kvaliteten er af allerhøjeste karat. I stedet har man valgt at koncentrere sig om at skabe smagsoplevelser for stedets gæster produceret af skønne, lokale råvarer fra nærliggende gårde og markeder – samt at tilbyde den helt rigtige kvalitetsvin fra den store, velassorterede vinkælder hertil. Sommelieren rådgiver gerne ift. den bedste vin eller måske en vinpakke til aftenens menu – og det uden, at man føler, man bliver ruineret.

På herregården er det muligt at tilkøbe wellnessmassage, hvor I kan vælge blandt otte forskellige slags massager fra forskellige dele af verden af 60 eller 90 minutters varighed. Udendørs er der tennisbane (inkl. gratis lån af ketsjere og bolde), legeplads og udendørsskak samt en hyggelig minizoo, hvor ungerne kan besøge stedets høns og kaniner og deltage i bl.a. fodring af dyrene og samling af de nylagte æg. Hotellet kan hjælpe med evt. cykeludlejning – forhør jer blot i receptionen.
Hotellet er røgfrit.

Der er mulighed for gratis, udendørs parkering i gården, og hotellet har 2 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser er af typen Classic og er minimum 15 m² med dobbeltseng i størrelsen 180 x 200 cm eller med to separate enkeltsenge. Classic-værelserne er unikt og smagfuldt indrettet med bevarede detaljer fra herregårdens historie, hvor autenticitet er blandet med moderne komfort. Her bor I rustikt med stenmure, synlige bjælker og antikke møbler samt moderne badeværelse med føntørrer og badekar eller bruser, gratis kaffe/te-faciliteter, TV og gratis trådløst internet.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.30.
Check-out senest kl. 11.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 19.00-20.30.

Alle opholdets middage er i kategorien ”fine dining”, og der vil være mulighed for at vælge mellem forskellige retter – enkelte mod ekstra gebyr.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Ferme de la Rançonnière er indrettet i historiske, gamle bygninger i tre etager – og der er ikke elevator til alle værelser. Ønsker man værelse i stueetagen, er det vigtigt at meddele det ved bestillingen. Der kan ikke garanteres specifik indkvartering, men personalet står på hovedet for at komme jer i møde ved både ankomst og afrejse.

Det er muligt at opgradere til følgende værelsestyper:
Superiorværelse: EUR 30,- pr. nat.
Deluxeværelse: EUR 50,- pr. nat.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tips til små og store oplevelser i nærområdet

  • Er man glad for at røre sig, er man havnet det helt rigtige sted. Der findes masser af gode cykelruter her i regionen Calvados, og hotellet er gerne behjælpelig med at anvise de bedste. Alene turen på gåben eller cykel fra hotellet ad de små, kringlede veje mod Ver sur Mer, hvor panoramaet over havet og Den Engelske Kanal pludselig åbenbarer sig, er helt fantastisk.
  • Badestranden og strandpromenaden i Ver sur Mer: 5 km.
  • Bayeux er kendt for sin imposante katedral, der er på UNESCOs liste over verdensarv, og ikke mindst Musée de la Tapisserie de Bayeux: 13 km.
  • Den ældgamle havneby Port-en-Bessin blev anlagt i romertiden. I middelalderen fungerede den som Wilhelm Erobrerens flådehavn, hvor skibene til invasionen af England i 1066 blev bygget. Havnen havde naturligvis også betydning under D-dag, men i dag er den lille fiskerflække mest et yndet udflugtsmål pga. sin pittoreske idyl: 18 km.
  • Normandiet er kendt for sine liflige oste, friske østers, og departemente Calvados i særdeleshed for sine specialiteter brygget på æbler. Tag en tur gennem de mange æbleplantager forbi lokale ciderier (mosterier) og smag på varerne, eller gå på jagt på fredags- eller søndagsmarkedet på Fossés Saint Julien i Caen, hvor mange lækre, lokale varianter af cider og calvados såvel som oste og andre normanniske specialiteter frister: 21 km.
  • Vilhelm Erobrerens borgruiner og grav i Abbaye aux Hommes i Caen: 22 km.
Udflugter i historien: Anden Verdenskrig

  • Havde I været her d. 6. juni 1944, var I landet midt i infernoet på et af de mest centrale landsætningspunkter på hele invasionskysten - Gold Beach. Jeres hotel har ligget lige i skudlinjen for de mange britiske soldater, som trængte ind i landet efter at være blevet landsat mellem de to fiskerlejer Ver sur Mer og Asnelles: 5 km.
  • I Asnelles kan man booke en guidet køretur med militærjeep, der tager jer på en spændende udflugt langs D-dagskysten og seværdighederne knyttet til invasionen. Forhør jer på byens turistkontor: 5 km.
  • Kystbyen Arromanches, hvor de allierede byggede en midlertidig havn (Mulberry) til at forsyne invasionsstyrkerne. Her kan man stadig finde resterne af læmolerne på stranden samt besøge byens interessante museum: 6 km.
  • I Bayeux findes endnu et stort og interessant museum, som fortæller historien om Anden Verdenskrig; Musée de la Bataille de Normandie - ligesom man kan besøge den store britiske krigskirkegård i udkanten af byen: 16 km.
  • Caen blev nærmest jævnet med jorden i 1944, og det tog 15 år at opbygge byen igen. Ved at besøge Memorial de Caen - det enorme mindemuseum for D-dagen, der ligger i udkanten af byen - får man et stærkt indblik i historien om slaget d. 6. juni 1944: 19 km.
  • Over den navnkundige Omaha Beach er den amerikanske kirkegård for ofrene under landgangen d. 6. juni 1944 anlagt på den 30 meter høje klint Pointe du Hoc. Trods de mange besøgende er her en egen fred og eftertænksom stemning i parken med de 9.000 hvide kors: 27 km.
  • Sainte-Mère-Église er populær for sin rolle på D-dagen og har flere små museer og spisesteder. En dukke hænger i en faldskærm fra byens kirketårn til minde om den berømte og filmatiserede historie om John Steele, hvis faldskærm sad fast og lod soldaten være passiv tilskuer til kampen på byens torv, mens han spillede død og undgik at blive taget til fange: 75 km.
Dagsudflugter i Normandiet

  • Temahaverne på Les Jardins du Pays D'auge - 3 hektar dyrket landskabspragt i Normandiet: 65 km.
  • Den mondæne badeby Deauville betragtes som et af de bedste badesteder i hele Frankrig og har i mange år været et populært feriested, som lokker mange gæster til fra det internationale jetset: 65 km.
  • Slottet i Falaise fra 1100-talet med skøn udsigt over byen: 66 km.
  • Den pragtfulde Basilica of Saint Thérèse i Lisieux, færdigbygget i 1951 og med plads til 4.000 personer: 79 km.
  • En tur langs "Osteruten" gennem Pont l'Eveque, Livarot (80 km) og Camembert (95 km) er oplagt at begynde ved camembertmuseet i Vimoutiers: 90 km.
  • Den maleriske havneby Honfleur ved Seinens udløb: 92 km.
  • Le Haras du Pin - nationalt ejet, berømt stutteri, der blev grundlagt af Solkongen; Ludvig XIV. Her forædles og fremvises stadig de bedste hesteracer, men også folk uden hesteinteresse vil blive imponeret over denne velholdte, aristokratiske højborg i det enorme slotskompleks: 100 km.
  • Perlemorskysten ved Granville: 110 km.
  • Havnebyen Le Havre er den næststørste by i Haute-Normandiet. Byens kunstmuseum har en stor samling af kunstværker af områdets berømte kunstnere: 123 km.
  • Den imponerende klint ved det lille fiskerleje Étretat er et af ikonerne på Normandiets kystlinje: 143 km.
  • Ved yderkanten af Normandiet på grænsen til Bretagne ligger det mytiske Mont-Saint-Michel; den berømte klosterø, der siden vikingetiden har levet med flod og ebbe som eneste faste landforbindelse. Her er ikke mindre end 61 historiske monumenter og kun 50 faste indbyggere - og horder af turister: 145 km.
  • Rouen er Normandiets hovedstad, og i den gotiske domkirke Cathédrale-Notre-Dame findes både Richard Løvehjertes hjerte i krypten samt vikingehøvdingen Rollos grav. Det var på Rouens torv, at Jeanne d'Arc blev brændt i 1431, og det gamle klokkehus Gros Horloge med sit gyldne ur fra 1300-tallet tiltrækker mange turister: 157 km.

Blogindlæg relateret til Ferme de la Rançonnière

Nyhed
Miljømærke til elbil i Europa: Få styr på den grønne og blå mærkat
260807111805_miljomaerker elbil
Allez, Allez l’Alsace!
251002023110_ribeauville
La Route du Cidre - den franske ciderrute
220829010339_1
Kort

Radius omkring hotel:


Ferme de la Rançonnière
Route de Creully-Arromanches
F-14480 Crepon
Frankrig

E 0-0° 32.811'
N 49° 18.707'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Normandiet – impressionismens hjemsted

Normandiet – impressionismens hjemsted

Normandiet anses for at være impressionismens hjemsted, og regionen besøges årligt at masser af kunstelskere fra hele verden. Kunstnere som Monet og Renoir fandt inspiration i den smukke nordfranske region, hvor I på udflugter til blandt andet Le Havre, Rouen, Honfleur og Giverny selv kan opleve motiverne fra de kendte malerier.

Se videoen og få inspiration til din ferie i Normandiet her.

Normandiet er ren inspiration

Normandiet er ren inspiration

I Normandiet finder I skøn natur, spændende gastronomi og masser af oplevelsesmuligheder.

Få inspiration til din næste ferie i Normandiet her.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.7 af 5  
Baseret på 44 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.8 af 5
Service
4.8 af 5
Værelse/lejlighed
4.6 af 5
Faciliteter
4.7 af 5
Morgenmad
4.2 af 5
Aftensmad
4.8 af 5
Beliggenhed
4.8 af 5

Ferme de la Rançonnière

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 4.299,-

Herregårdsferie i Normandiet inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 4 x 3-retters middagsoplevelse med fransk gastronomi og lokale råvarer
  • Velkomstdrink på ankomstdagen
  • 2 flasker vand på værelset
;