193 Boulevard Félix Martin
F-83700
Saint Raphael
Frankrig
Historien om Hotel Excelsior begynder i 1882, hvor arkitekten Pierre Aublé opførte bygningen i klassisk Belle Époque-stil. Med sin hvide victorianske facade har hotellet i over et århundrede stået som et historisk vartegn i Saint-Raphaël. I dag drives det 4-stjernede hotel af samme familie gennem tre generationer, hvilket sikrer en personlig atmosfære.
Beliggenheden er fantastisk direkte på strandpromenaden, Promenade des Bains, overfor sandstranden Plage du Veillat. Togstationen ligger under tre minutters gang derfra, og byens casino samt parken Jardin Bonaparte er nærmeste naboer.
Her begynder dagen med morgenmadsbuffet på terrassen mod havet – og kan slutte med en god middag efterfulgt af muligheden for at runde dagen af i hotellets hyggelige bar, der er indrettet som en britisk pub. Hotellet har restaurant, bar og solterrasse med udsigt over strandpromenaden og havet samt gratis Wi-Fi og elevator. Hotellet er røgfrit.
Der er mulighed for offentlig parkering i p-garage (Bonaparte Parking – mod gebyr) ca. 300 m fra hotellet. Her findes også ladestationer til elbil.
Alle værelser er ca. 15 m² store, lydisolerede og har byudsigt. Alle værelser har badeværelse, føntørrer, lille køleskab, safetyboks, TV, telefon, gratis Wi-Fi samt aircondition.
Bemærk: Dobbeltsengene er Queensize: 150 x 200 cm.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 19.00-22.00.
Opholdets middag er en såkaldt ” menu découverte”, hvor I får mulighed for at vælge mellem forskellige retter fra et lille menukort af køkkenchefens udvalgte specialiteter. Aftal med hotellet ved ankomst, hvornår I ønsker middagen serveret i løbet af opholdet.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Værelse med havudsigt
Happydays har mulighed for at forespørge på værelse mod havudsigt mod tillæg, som betales direkte på hotellet. Forhør jer om muligheden ved bestillingen!
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.