Hotel eschenhof
Hotel eschenhof
Hotel eschenhof
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Bio-hotel med fokus på økologi og velvære
  • Panoramarestaurant, bar og kaminstue
  • Stor SPA-afdeling med inden- & udendørs pool
cd top arrow

Lidt bedre bjergferie i de østrigske Alper

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Bad Kleinkirchheim, Kärnten, Østrig

Mangler I den lille luksus at se frem til i sommer? Tag turen til kurbyen Bad Kleinkirchheim, der ligger i højderne omgivet af bjergmassiverne Nockberge i de østrigske Alper, og tjek ind på det 4-stjernede Hotel Eschenhof – her har I nemlig alle muligheder for at kombinere aktiv bjergferie med vanedannende wellness og lækker gastronomi. Hotellet har ”Alpine Slowness” som sit varemærke – og det mærker I, uanset om det er mens, I slapper af ved poolkanten, eller når I slutter dagens oplevelser over aftenens 5-retters menu, hvor der er kælet for de lokale, økologiske råvarer. Ved ankomsten får I udleveret jeres Kärnten Card, der fungerer som et all inclusive-oplevelseskort til regionen, og med det har I gratis adgang til mange af de vigtigste attraktioner – herunder byens bjergbaner, der hurtigt løfter jer op til vandrestierne og panoramaudsigterne i dette UNESCO-listede naturområde. Velkommen til en lidt bedre bjergferie i Østrig!

Bad Kleinkirchheim er en kurby med en fantastisk naturskøn beliggenhed på et mellemplateau i 1.000 meters højde. Her har de varme kilder været udnyttet siden 1100-tallet og danner i dag grundlaget for to moderne spa-komplekser: Thermal Römerbad og Therme St. Kathrein, der byder på skønne uden- og indendørs termalbassiner for både det voksne publikum og familien på ferie. I sommerhalvåret er området et regulært vandre- og cykelparadis med over 1.000 km afmærkede vandrestier og 700 km cykelruter i Biosphärenpark Nockberge – og byens centrum, Dorfplatz, fungerer som samlingspunkt for markeder, festivaler og musikarrangementer om sommeren.

På en udflugt kan I køre turen ned til Millstätter See (13 km), som er en af Østrigs bedste og varmeste badesøer. Vandet holder op til 27 grader om sommeren, og med drikkevandskvalitet kan I trygt plaske og lege og nyde livet på en badedag her – måske får I lyst til at leje vandcykler eller paddleboards til en tur på søens blanke spejl. Der går en 28 km lang, flad cykelsti rundt om søen, som er perfekt til den rolige tur, mens de mere eventyrlystne kan tage de udfordrende stier i Nockberge. I bør også opleve det spektakulære udsigtstårn, Pyramidenkogel, ved Wörthersee (64 km), som lokker med et panorama helt til Italien og Slovakiet – og en hæsblæsende rutsjebane tur ned fra tårnet! Besøg også Ragga-slugten med brusende vandfald og dramatiske klippebroer (62 km) og den gamle Burg Hochosterwitz (63 km), som troner i ensomhed på en klippehylde højt over alpelandet – så har I fået det bedste af Østrig med på jeres sommerferie i det smukke alpeland.

Læs mere 
Ankomst
Hotel Eschenhof

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Swimmingpool udendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Wasserfallweg 12
A-9546 Bad Kleinkirchheim in Kärnten
Østrig

Hotelbeskrivelse

Hotel Eschenhof er et 4-stjernet hotel beliggende i kur- og bjergbyen Bad Kleinkirchheim, som er omgivet af den naturskønne bjergkæde Nockberge. Hotellet ligger tæt på byens bjergbaner samt de populære termalbade; Therme St. Kathrein og Thermal Römerbad, som kan nås til fods på kort tid.

Hotellet tilbyder reception, gratis Wi-Fi, bar, kaminstue og vinterhave og i panorama-restauranten får I serveret alle dagens måltider fra hotellets certificerede bio-køkken, som har fokus på at bruge lokale og økologiske råvarer. Hotellet har legerum og legeplads til de mindste, og i lobbyen er der tebar, hvor I frit kan forsyne jer med varm te af mange sorter, også fra hotellets egen have.

I har fri adgang til wellnessområdet Silencium Spa med indendørs swimmingpool, udendørs, opvarmet swimmingpool samt urtesauna, dampbad/dampgrotte og infrarød kabine. Her kan tilkøbes diverse massage- og wellnessbehandlinger med 15 % gæsterabat, og I kan låne en badekåbe til opholdet i hotellets reception. I wellnessområdet er der en lille snackbar, hvor I velkommen til at forsyne jer gratis.

Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet samt ladestander til elbiler (mod gebyr).

Hotellets miljømærker

Konceptet “Alpine Slowness” er hotellets overskrift på deres tilgang til driften, der er dedikeret afslapning og velvære med fokus på CO₂-neutral og bæredygtig drift, hvor der bl.a. benyttes naturmaterialer og økologiske produkter samt generelt tænkes i klima- og miljøhensyn - herunder med certificeret bio-restaurant og slow food-køkken.

Indkvartering

Alle standarddobbeltværelser er 20 m² og indrettet med badeværelse, føntørrer, skrivebord med stol, safetyboks, TV, telefon og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Frokost serveres kl. 13.00-16.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.00.

Der serveres en let frokostbuffet hver dag, som består af 2 slags suppe, salater, godt brød, kage, frugt og et udvalg af husets egne te-sorter.
Aftenens 5-retters menu er kreeret med udgangspunkt i slow food-konceptet med brug af lokale og økologiske produkter så vidt muligt. Der er også tænkt på de små gæster, og er der børn i selskabet, kan de selvfølgelig få en lækker børnemenu serveret.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tips til oplevelser i Bad Kleinkirchheim – husk Kärnten Card!

  • Therme St. Kathrein er byens største og mest familievenlige termalbad med uden- og indendørs wellness- og oplevelsesbassiner, vandrutsjebane, børnebassiner samt sauna- og wellnessafdeling: 500 m.
  • Kärntens mest moderne alpine rutsjebane – Kaiserburg Bob – er byens sommerkælkebane, hvor hele familien kan nyde udsigten og farten på en 1,4 km lang og hæsblæsende tur gennem 26 kurver ned ad bjergsiden mod Bad Kleinkirchheim-dalen: 2,3 km.
  • Talstation Kaiserburgbahn Bad Kleinkirchheim – herfra afgår 2 bjergbaner mod i alt 10 bjergtoppe i Nockberge Biosphärepark, som giver jer adgang til fantastiske panoramaudsigter og gør det nemt at udforske det store vandre- og cykelområde: 2,4 km.
  • Thermal Römerbad er byens andet store wellness- og spaområde inspireret af romersk badekultur. Anlægget dækker ca. 12.000 m² og er opbygget i tre niveauer med udsigt over de omkringliggende bjerge og med naturligt varmt termalvand i uden- og indendørs bassiner, 13 forskellige saunaer og dampbade foruden afslapningszoner med panoramaudsigt samt mulighed for at bestille diverse behandlinger: 2,2 km.
  • Golf-Arena Bad Kleinkirchheim, 18-hullers golfbane, som ligger ca. 1.100 m.o.h. midt i bjergområdet Nockberge og byder på smukt panorama under golfspillet samt regnes for en af delstaten Kärntens bedste baner: 6 km.
  • I nabobyen Radenthein finder I Granatium, et oplevelsescenter dedikeret til områdets berømte granater. Her kan I lære om ædelstenenes geologi og historie, se smykker og mineraler og selv prøve kræfter med at finde granater i den tilhørende mine. Et spændende og anderledes besøg, som kombinerer natur, videnskab og lokal kultur: 7 km.
  • Det omkringliggende naturområde, Biosphärenpark Nockberge, er UNESCO-anerkendt som naturpark med et rigt netværk af vandre- og cykelstier. Her oplever I et unikt højalpint kulturlandskab med blomstrende enge, afrundede bjergtoppe og et bredt udvalg af sommeraktiviteter i rolige, naturskønne omgivelser. Nord for Bad Kleinkirchheim kan I f.eks. tage kabelbanen Biosphärenparkbahn Brunnach op til Aktiv Park Bad Kleinkirchheim – et udendørs aktivitetsområde på næsten 3.000 m² designet til leg og fysisk aktivitet for både børn og voksne. Det er åbent om sommeren og ligger ca. 2.000 m.o.h. Parken byder på en række fysiske elementer og lege‑stationer med f.eks. kabel‑færge over en lille sø, vandlabyrint m.m.: 7 km.
Oplevelser ved Millstätter See

  • Vand, udsigter og aktiv ferie mødes ved Millstätter See, som er Kärntens største sø målt på volumen og har en dybde på 141 meter. Om sommeren når vandtemperaturen op på 27 grader, og den høje drikkevandskvalitet gør søen ideel til både badning og afslapning i rolige omgivelser. Søen indbyder til et bredt udvalg af aktiviteter. I kan opleve søen fra vandsiden i robåd, vandcykel, kano eller kajak, og ved bredden findes også et børneområde, som gør stedet velegnet til familier: 13 km.
  • For aktive feriegæster byder området på hele 1.400 km cykelstier i højder op til 2.000 meter. Her er der rig mulighed for både mountainbike og længere cykelture i både bjerge og dale. Omkring Millstätter See løber en 28 km lang cykelsti, som er flad, overskuelig og særligt familievenlig. Turen kan gennemføres på under tre timer og er en oplagt måde at opleve søen og landskabet på. Cykler er desuden frit tilgængelige på hotellet. Undervejs er det muligt at kombinere cykelturen med en sejltur på søen med båden Peter Pan, som lægger til flere steder ved søen, nærmeste ombordstigning i Döbriach: 14 km.
  • Er der behov for ekstra fart og spænding, er Freizeitpark Fresach et oplagt valg. Her kan I prøve kræfter med paintball og få pulsen op i actionfyldte omgivelser. Lige ved siden af ligger en oplyst motocross- og gokartbane, hvor både begyndere og mere erfarne kørere kan teste deres evner. Et perfekt udflugtsmål for familier med større børn og for alle, der ønsker at kombinere ferien med adrenalinfyldte oplevelser: 19 km.
  • For golfentusiaster er golfbanen ved Millstätter See et højdepunkt. Den smukt beliggende 18-hullers bane kombinerer sport med storslåede udsigter over søen. Anlægget rummer desuden en driving range med chipping-, pitching- og putting greens samt en kompakt bane med tre par-3-huller. Banen henvender sig til alle niveauer, men byder også på variation: De første ni huller ligger i kuperet terræn og er mere fysisk krævende, mens de sidste ni huller er anlagt på fladt terræn med Nockberge-bjergene som imponerende baggrund: 25 km.
  • Bonsai Museum ved Seeboden, hvor I kan opleve den japanske bonsaikunstart i rolige og stemningsfulde omgivelser. Her præsenteres omhyggeligt formede træer, nogle med mange årtier på bagen, og museet giver et fascinerende indblik i det præcisionsarbejde og den tålmodighed, der ligger bag hvert enkelt bonsaitræ. Et oplagt udflugtsmål for både haveinteresserede og dem, der søger en stille pause fra de mere aktive feriedage: 27 km.
  • Den historiske borg Sommeregg er et stemningsfuldt udflugtsmål, især i august, hvor der afholdes traditionelle ridderlege. Her kan I opleve middelalder-kampshows, markedsstemning og historiske optrin i autentiske rammer. Resten af året byder borgen på udstillinger og en flot beliggenhed med udsigt over det omkringliggende landskab: 28 km.
  • Den nærliggende by Spittal an der Drau byder på gode shoppingmuligheder, caféer og restauranter. Byens centrum er velegnet til en afslappet spadseretur, og her finder I både lokale butikker og større forretninger. Et oplagt mål for en eftermiddag, hvor I vil kombinere byliv med ferie i naturen: 32 km.
  • Tag på en rejse tilbage til romertiden ved Römermuseum Teurnia, som ligger på stedet for den tidligere romerske by Tiburnia. Her kan I udforske arkæologiske udgravninger, se velbevarede mosaikker, bymure og fundamenter og få et levende indblik i hverdagslivet i en romersk provinsby. Museet giver en spændende introduktion til Kärntens romerske historie og egner sig både til voksne og større børn med interesse for fortiden: 35 km.
  • Goldeck Bergbahn er jeres genvej til et klassisk alpint område med mere dramatisk natur. Her fører gondolen jer op til ca. 2.142 m.o.h., og I får en spektakulær udsigt over Millstätter See og ind mod Hohe Tauerns enorme tinder; Østrigs højeste bjergkæde. Her er masser af vandreruter, bikepark og mountainbike-trails samt flere bjergrestauranter: 35 km.
Udflugter i Kärnten – fra alpenatur til kultur og byliv

  • Tag til Villach, en levende og charmerende by ved floden Drau. Slentr langs flodpromenaden, besøg caféer, butikker og gallerier, og gå de 239 trin op i det 94 meter høje kirketårn, hvorfra der er en imponerende udsigt over byen og Alpernes tinder: 35 km.
  • Nordøst for Villach ligger Ossiacher See, også kendt som “Stilhedens Sø”. Her hersker en særlig ro, og på søens sydside finder I den barokke by Ossiach med sit smukke kloster og en afslappet atmosfære, der indbyder til fordybelse og langsomme gåture: 41 km.
  • Klagenfurt, Kärntens største by, ligger ved Wörthersee med et bredt udvalg af kultur og seværdigheder. Besøg Minimundus og se 156 miniaturebygninger fra hele verden, udforsk Museum of Modern Art, træd ind i den imponerende domkirke, og se den ikoniske Lindwurm-brønd på Neuer Platz: 55 km.
  • Oplev naturens rå kraft i Ragga-slugten, der regnes blandt Alpernes smukkeste kløfter. Her fører broer, gangstier og trapper jer tæt på brusende vandfald og dramatiske klippeformationer – en intens naturoplevelse for både voksne og større børn: 62 km.
  • Middelalderborgen Burg Hochosterwitz troner majestætisk på en 175 meter høj klippe. Borgen regnes blandt Østrigs mest imponerende fæstningsværker og byder på både historie og en enestående beliggenhed: 63 km.
  • Pyramidenkogel Aussichtsturm er en sindrig konstruktion i træ og stål, som byder på en fantastisk udsigt. Tårnet er i sig selv 100 meter højt og hæver sig i alt 851 m.o.h. Her er 360° udsigt over Wörthersee, de øvrige søer i Kärnten og de omkringliggende alper fra observationsdækket, og på en klar dag kan I se til Juliske Alperne på grænsen til Italien og Karawanken i Slovenien. Hvis I har mod på det, er Europas højeste træ-rutsjebane (ca. 120 m lang) klar til at give jer en sjov og adrenalinfyldt nedstigning. Her er også café med panoramaudsigt, hvor I kan skylle oplevelsen ned: 64 km.
  • Besøg Magdalensberg, Østrigs største arkæologiske udgravningsområde. Her kan I udforske sporene fra det keltiske kongerige Noricum og den senere romerske provins, smukt beliggende med vid udsigt over landskabet: 66 km.
  • Prøv også turen til Dreiländereck Bergbahnen, som fører til Dreiländereck-toppen, hvor tre lande mødes. Her befinder I jer på grænsen mellem Østrig, Italien og Slovenien, og der er flere vandreruter til selve grænsepunktet, flot panorama over bjergkæderne de Juliske Alper og Karawanken og indover Kärnten samt en hyggelig bjergrestaurant med udsigt: 70 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Eschenhof

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Eschenhof
Wasserfallweg 12
A-9546 Bad Kleinkirchheim in Kärnten
Østrig

E 013° 46.525'
N 46° 48.787'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Kärnten - et sommerparadis

Kärnten - et sommerparadis

Følg med til Alpernes skønneste naturområde med bjerge, søer, blomstrende enge og et herligt præg af nabolandene Italien og Slovenien!

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.5 af 5  
Baseret på 1 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
5 af 5
Service
3.3 af 5
Værelse/lejlighed
3.3 af 5
Faciliteter
3.3 af 5
Morgenmad
3.3 af 5
Aftensmad
1.7 af 5
Beliggenhed
5 af 5

Hotel Eschenhof

Pris pr. person i budgetdobbeltværelse
Fra DKK 2.849,-

Miniferie i Østrig inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x frokostbuffet med suppe, salat, kage, frugt og te
  • 3 x 5-retters middag i hotellets certificerede bio-restaurant
  • Tebar ad libitum i receptionen
  • 15% rabat på massage og wellnessbehandlinger i Silencium SPA
  • Fordelskortet Kärnten Card med gratis adgang til bl.a. lokale bjergbaner, sommerkælkebane, bådture, panoramaveje, museer m.m.
  • Sunshine Card med rabat til byens termalbade og Golf-Arena Bad Kleinkirchheim
  • 1 flaske vand på værelset
;