Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2026 og i perioden 3.1.-31.12.2027) til Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 305 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.
Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 20 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2028) på onlinebilletter (tur/retur) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 320 km.
Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (320 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatlink til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026 og i perioden 1.3.2027-20.12.2028) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.
Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026 og i perioden 1.2.2027-20.12.2028) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 320 km.
Wasserfallweg 12
A-9546
Bad Kleinkirchheim in Kärnten
Østrig
Hotel Eschenhof er et 4-stjernet hotel beliggende i kur- og bjergbyen Bad Kleinkirchheim, som er omgivet af den naturskønne bjergkæde Nockberge. Hotellet ligger tæt på byens bjergbaner samt de populære termalbade; Therme St. Kathrein og Thermal Römerbad, som kan nås til fods på kort tid.
Hotellet tilbyder reception, gratis Wi-Fi, bar, kaminstue og vinterhave og i panorama-restauranten får I serveret alle dagens måltider fra hotellets certificerede bio-køkken, som har fokus på at bruge lokale og økologiske råvarer. Hotellet har legerum og legeplads til de mindste, og i lobbyen er der tebar, hvor I frit kan forsyne jer med varm te af mange sorter, også fra hotellets egen have.
I har fri adgang til wellnessområdet Silencium Spa med indendørs swimmingpool, udendørs, opvarmet swimmingpool samt urtesauna, dampbad/dampgrotte og infrarød kabine. Her kan tilkøbes diverse massage- og wellnessbehandlinger med 15 % gæsterabat, og I kan låne en badekåbe til opholdet i hotellets reception. I wellnessområdet er der en lille snackbar, hvor I velkommen til at forsyne jer gratis.
Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet samt ladestander til elbiler (mod gebyr).
Hotellets miljømærker
Konceptet “Alpine Slowness” er hotellets overskrift på deres tilgang til driften, der er dedikeret afslapning og velvære med fokus på CO₂-neutral og bæredygtig drift, hvor der bl.a. benyttes naturmaterialer og økologiske produkter samt generelt tænkes i klima- og miljøhensyn - herunder med certificeret bio-restaurant og slow food-køkken.
Alle suiter er ca. 40 m² og indrettet med badeværelse, føntørrer, separat soveværelse samt opholdsstue med plads til opredninger, skrivebord med stol, safetyboks, TV, telefon og gratis Wi-Fi samt balkon eller terrasse.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Frokost serveres kl. 13.00-16.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.00.
Der serveres en let frokostbuffet hver dag, som består af 2 slags suppe, salater, godt brød, kage, frugt og et udvalg af husets egne te-sorter.
Aftenens 5-retters menu er kreeret med udgangspunkt i slow food-konceptet med brug af lokale og økologiske produkter så vidt muligt. Der er også tænkt på de små gæster, og er der børn i selskabet, kan de selvfølgelig få en lækker børnemenu serveret.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Følg med til Alpernes skønneste naturområde med bjerge, søer, blomstrende enge og et herligt præg af nabolandene Italien og Slovenien!
Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.