Mondi hotel bellevue
Mondi hotel bellevue
Mondi hotel bellevue
Mondi hotel bellevue
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • I centrum nær vandfald, kurbad og svævebane
  • Bjergpanorama, børneklub, bar, stüberl og restaurant
  • Stor wellnessafdeling med pools, fitness, sauna
cd top arrow

Elegante Hotel Bellevue i Bad Gastein

6 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Bad Gastein, Salzburgerland, Østrig

Omgivet af den klare bjergluft og med Hohe Tauerns imponerende bjergmassiv foran jer vil I hurtigt mærke, hvordan roen indfinder sig helt naturligt, når I tjekker ind på det 4-stjernede Hotel Bellevue i Belle Époque-stil. Her befinder I jer i hjertet af Bad Gastein – en ægte feel-good ferieby, som kombinerer traditioner og modernitet med historisk elegance – perfekt til sommerferien! Mange barer, restauranter og kulturelle højdepunkter skaber en spændende kontrast til den naturskønne idyl og giver Bad Gastein en umiskendelig charme. Det termiske vand, som springer direkte op fra undergrunden ved foden af Graukogel, er rigt på værdifulde mineraler og har i århundreder været en hjørnesten i Gasteinerdalens stolte tradition som spa-destination.

Her bor I midt i byens centrum, ikke langt fra Bad Gasteins vandfald, og træder direkte ud i den skønne stemning med kort afstand til både svævebane og berømte kurbade som Felsentherme (450 m) og Alpentherme (9 km), hvor byens kurbadstraditioner lever videre. På hotellet er I velkomne til at benytte hotellets wellnessafdeling med swimmingpools, saunaer og udendørs solterrasse, hvor I kan koble helt af efter dagens ferieeventyr i Alperne. Har I familien med, kan I benytte lejligheden til lidt ekstra afslapning i wellnessafdelingen, mens børnene hygger sig i hotellets sjove sommer-børneklub. De unge vil helt sikkert også sætte pris på lidt tid på egen hånd i hotellets opholdsrum med bordtennis, bordfodbold og airhockey.

Omkring byen og Hotel Bellevue rejser Alpernes indbydende tinder sig – perfekte til vandreture i den friske alpeluft – og byens svævebaner gør det let at komme op til spektakulære udsigtspunkter. Gå heller ikke glip af turen op til hotellets egen Bellevue Alm (1,7 km), hvor den store solterrasse med garanti bliver et af feriens yndlingssteder. På varme sommerdage frister den glitrende Gasteiner Badesee (5 km), idyllisk beliggende mellem blåtonede bjerge, til en svalende dukkert i det klare vand og en afslappende picnic ved bredden. I Angertal (12 km) kan eventyreren prøve lykken med guldvaskning, og en udflugt til Werfen (54 km) tager jer med til den svimlende Eisriesenwelt – verdens største isgrotte.

Men før I begiver jer ud på jeres eventyr, så husk at pakke jeres inkluderede Gastein Card! Dette fordelagtige turistkort giver jer gratis rejser med lokalbus, rabat på svævebaner og nedsatte priser på over 50 seværdigheder og aktiviteter i Gasteinerdalen. En sommer i Bad Gastein byder på fantastiske muligheder for vandring, cykling og golf i nogle af Europas smukkeste naturområder. Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at besøge Mozarts fødeby Salzburg? Kun 1,5 times kørsel væk venter Salzburgs charmerende gamle bydel, som siden 1996 har været optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Glæd jer til en sommerferie fyldt med eventyr og mindeværdige oplevelser i Bad Gastein!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 176 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 192 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (193 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 191 km.

Ankomst
MONDI Hotel Bellevue

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Karl-Heinrich-Waggerl-Strasse 9
A-5640 Bad Gastein
Østrig

Hotelbeskrivelse

MONDI Hotel Bellevue ligger i centrum af Bad Gastein tæt på butikker, caféer og restauranter og i kort gåafstand fra byens berømte vandfald, Felsentherme SPA og Stubnerkogelbahn-linbanen (600 m), som tager jer op i højderne. Det elegante og 4-stjernede hotel, bygget i Gasteinerdalens berømte Belle Époque-stil (også kendt som Art Nouveau), består af en hovedbygning og en tilstødende anneksbygning med hotelværelser, forbundet via en korridor.

På hotellet er der døgnåben reception, lounge, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi), pejsestue, stüberl, elegant bar og den velrenommerede à la carte-restaurant Zeitgeist, hvor I kan spise både morgenmad og middag. Hotellet tilbyder også bageriservice, hvor I kan bestille brød, som leveres til jeres hotelværelse.

Hotellet råder desuden over to sommeråbne Almer oppe i bjergene, som kan nås til fods (1,7 km): Bellevue Alm Gastein og Schiefe Alm Gastein i 1.265 meters højde. De er fredeligt beliggende i den spektakulært smukke alpeidyl med Stubnerkogels imponerende bjergtoppe som baggrund. På almerne er der kæledyr – hunde og katte – som elsker at blive klappet samt masser af frisk luft og en stor solterrasse, hvor I kan benytte jeres inkluderede snackvoucher, drikke kaffe eller spise frokost – og bare nyde den fortryllende panoramaudsigt.

Sommeråben børneklub (3-12 år)
Hotellet tilbyder mandag til fredag kl. 10.00-18.00 et sjovt spil-, sports- og eventyrprogram for børn fra 3 år (blefri) til 12 år. Erfarent personale står for et ugentligt varierende børneprogram med bl.a. bordtennis, små vandreture, klovneteater, piratlege og kreative workshops. Og i hotellets opholdsrum kan jeres børn se frem til at spille bordtennis, billard, dart, bordfodbold, airhockey og keglebane på egen hånd (nogle aktiviteter mod betaling).

Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets 300 m² store wellnessafdeling (åben kl. 15.00-21.00) med relaxafdeling med liggestole, aromabrusere og drikkefontæner samt 75 m² stor indendørs swimmingpool (åben kl. 7.00-21.00), 25 m² stor jacuzzi, børnepool med vandrutsjebane, saunalandskab med finsk sauna, biosauna og dampbad (saunaerne er tekstilfri, badekåbe og badehåndklæde må benyttes) og fitnessrum – samt udendørsområde med solterrasse og panoramaudsigt over Hohe Tauerns bjergmassiv.

Hotellet tilbyder 3 muligheder for parkering: direkte foran hotellet (ca. EUR 25.- pr. nat), almindelig parkering ved hotellet (ca. EUR 15,- pr. nat) eller afgiftsfri parkering ca. 400 meter fra hotellet. Bemærk, at området er skrånende, og at det derfor kan være udfordrende at tilgå den afgiftsfri parkering. Al parkering er først til mølle. Hotellet har også aflåseligt cykelgarage samt ladestation til både elcykel og elbil (mod betaling).

Indkvartering

Alle ferielejligheder er 43-55 m² store og har eget badeværelse, føntørrer, separat soveværelse, lille tekøkken med diverse køkkenudstyr, bl.a. køleskab, kogeplade og elkedel, opholdsrum med spisebord og stole samt dobbelt sofaseng og sofabord, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi). I er velkomne til at låne badekåbe og badetøfler i receptionen under jeres ophold.

Ankomst

Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Det er muligt at tilkøbe måltider direkte på hotellet:
Morgenmad: EUR 26,- pr. voksen/nat og EUR 13,- pr. barn (5-14 år)/nat.
Halvpension: EUR 52,- pr. voksen/nat og EUR 26,- per. barn (5-14 år)/nat.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 18,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Det er muligt at leje en tremmeseng på hotellet. Forhør jer om dette i forbindelse med jeres booking for aktuel pris.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Vandfald, golf, populær badesø, svævebaner og skønne kurbade i Bad Gastein

  • Der er utallige muligheder for vandreture og cykeludflugter i Bad Gastein. Tag med en af svævebanerne op i højderne til Hohe Tauerns smukkeste panoramaudsigter, eller cykl ad den flade Kaiserin-Elisabeth-Promenade Radweg langs floden Saalzach. Der findes et udvalg af turistbrochurer på hotellet – spørg gerne i receptionen for vejvisning. Besøg også byens turistbureau på Meyerbeerweg 2 for information om aktuelle begivenheder i Bad Gastein: 450 m.
  • Ønsker I at opleve området på to hjul, kan I leje MTB og elcykler på hotellet i sommersæsonen. I kan også leje cykler i sportsbutikken Fleiss på Bahnhofpl. 9: 450 m.
  • Kurbyen Bad Gastein er et sted for sundhed, velvære og afslapning. Her finder I verdenskendte spa-anlæg, hvis varme radonvand stimulerer kroppen, frisk bjergluft og et bredt udvalg af wellnessmuligheder. I bor tæt på kurbadet Felsentherme, som er opdelt i fire spaområder: Afslapnings-såa, hvor I er omgivet af imponerende klippevægge – noget helt unikt blandt Østrigs termiske bade. Eventyr-spa med vandleg for familier, bl.a. en 70 meter lang vandrutsjebane og meget mere. Udendørs termalbad med 25 meter langt sportsbassin og et varmt bassin med 34 grader samt saunaområde med udsigt over Gasteinbjergene. I kan også tilkøbe forskellige massagebehandlinger: 450 m.
  • Se det berømte vandfald i Bad Gastein. Ved vandfaldet kan I prøve Flying Waters, hvor I svæver sikkert fastgjort til en wire hen over vandfaldet. Den 300 meter lange rute går fra Villa Solitude til Thermalquellpark og giver jer en fantastisk udsigt over byens historiske centrum med Belle Époque-arkitektur, vandfaldet og de omkringliggende bjergtoppe i Hohe Tauern, som rager op til 3.000 meter (Flying Waters: minimumshøjde 130 cm og minimumsvægt 25 kg): 500 m.
  • Tag Stubnerkogelbahn op til flotte vandreruter med smukke panoramaudsigter. På toppen er også en adrenalinfremkaldende hængebro over en dalsænkning: 600 m.
  • Vandreturen langs den smukke Gasteiner Alpenstrasse-rute tager ca. 2 timer og starter ved Böckstein: 4 km.
  • Gasteiner Badesee er et herligt sted på varme sommerdage. Badesøen ligger mellem Bad Gastein og Bad Hofgastein, og den 2,3 hektar store sø er kendt for sin høje vandkvalitet og dejlige græsarealer, hvor I kan brede jer ud med badehåndklæder. Her er også en lille sommercafé med et udvalg af mad og drikke: 5 km.
  • Gasteiner Heilstollen, 2,5 km inde i Radhausberg, tilbyder et sundhedsfremmende klima, der er unikt i verden. Det blev opdaget ved en tilfældighed under udgravninger i 1940’erne. I dag transporteres gæster med tog ind i bjergets indre for at opleve det naturlige radontunnelmiljø med op til 41,5 °C og 70–100 % luftfugtighed. Behandlingen er særligt god for kroniske sygdomme i bevægeapparatet, luftvejene og huden: 6 km.
  • Hos Brennerei Duzbauer i Bad Hofgastein får I indblik i fremstillingen af snaps, likører og cognac. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11.00–18.00 (med forbehold for ændringer): 7 km.
  • Spil en runde golf på Golf Club Gastein. Golfklubben blev grundlagt i 1960 og er en af de ældste og mest traditionsrige golfbaner i Østrig. Den smukke 18-hullers bane ligger midt i Hohe Tauerns nationalpark og byder på enestående natur. Banen veksler mellem flade og let kuperede områder med gamle træer og følger blandt andet en brusende flod: 8 km.
  • Alpentherme Gastein er Bad Hofgasteins største og mest kendte kurbad og har alt for jer, der elsker wellness og badeoplevelser. Mod entré får I adgang til den mest moderne termalbadanlæg i regionen med flere termiske indendørs- og udendørspools, boblebade, stort saunaområde samt mulighed for tilkøb af klassiske og moderne behandlinger: 9 km.
  • Tag svævebanen Schlossalmbahn Gastein op til de smukkeste udsigter over Salzburgerland og de imponerende alpintoppe i Nationalpark Hohe Tauern – over 3.000 meter: 9 km.
  • I Erlebnisarena Angertal kan I vaske guld, fiske i bjergsøen og tage på 3D-buejagt: 12 km.
  • Solarbad Dorfgastein, tæt ved dalstationen i Dorfgastein, er hele familiens sommerbadeparadis med stor vandrutsjebane, svømmebassin og stort legeområde med græs: 18 km.
  • Oplev den tidløse stemning ved Gasteinerdalens ældste bygning, Burg Klammstein, som har eksisteret siden 1200-tallet. Her findes også et lille museum: 21 km.
Udflugtsmål perfekte til dagsture

  • Liechtensteinklamm er Østrigs mest imponerende kløft med unik flora og fauna: 40 km.
  • Besøg den kendte kur- og badeby Zell am See, også kaldet Østrigs Riviera, ved Zeller See. Her kan I bade, dyrke yoga, prøve vandsport, tage på kasino og nyde atmosfæren på byens mange hyggelige caféer og gasthaus: 50 km.
  • Kør ad en af Europas smukkeste panoramaveje, den berømte Grossglockner Hochalpenstrasse – en 48 km lang naturoplevelse, der næsten tager jer helt op til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (3.798 m). Start i byen Fusch. Undervejs findes infopunkter, temaruter, legepladser og restauranter. Stop gerne ved kirken i Heiligenblut – et populært fotomotiv: 50 km.
  • Kaprun er en hyggelig by med butikker, caféer og seværdigheder som Burg Kaprun fra 1200-tallet. I juli afholdes en middelalderfestival her. Uden for byen ligger sommerrodelbanen i Maiskogel, en bikepark med freeridetrails og svævebanen Panoramabahn Schaufelberg: 50 km.
  • Nær Kaprun finder I den imponerende Sigmund-Thun Klamm-kløft. Gå ad stier og træbroer 320 meter gennem kløften, som er 32 meter dyb. Slut turen ved den turkise Klammsee med legeplads, infoskiltning, kneipp-anlæg og fitnesssti: 53 km.
  • Fra Werfen kan I tage bussen op til besøgscentret ved isgrotten Eisriesenwelt. Herfra går en stejl sti til grotteindgangen, hvor I træder direkte ind i en magisk isverden. Ved Burg Hohenwerfen arrangeres der rovfugleshows i sommersæsonen: 54 km.
  • Hjemstavnsmuseet Schloss Ritzen i Saalfelden har åbent året rundt (undtagen marts, april og november). Se aktuelle åbningstider på www.museum-saalfelden.at: 57 km.
  • Wild- & Freizeitpark Ferleiten i Taxenbacher-Fusch er en dyrepark med over 200 arter fra Alperne – f.eks. ørne, ulve, losser og bjørne. Her er også stor legeplads og restaurant: 57 km.
Større seværdigheder i Østrig

  • Flying Fox XXL i Leogang giver jer et adrenalinsus med verdens hurtigste svævebane (140 km/t, 140 meter over jorden). I nærheden ligger også Bergbau- und Gotikmuseum (åben maj–oktober) med udstilling om minedrift og gotisk kunst fra Rudolf Leopolds samling: 67 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var i begyndelsen af 1900-tallet et fashionabelt mødested for Europas adel. Ian Fleming boede her og blev inspireret til scener i James Bond-universet: 73 km.
  • Svævebanen Panoramabahn Kitzbüheler Alpen med afgang fra Hollersbach: 77 km.
  • Salzburg – Mozarts berømte fødeby – byder på historiske slotte, grønne parker, museer, kirker og shopping. Byens ældste kvarterer blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste: 96 km.
  • Oplev Europas højeste vandfald, Krimmler Wasserfälle, beliggende i nationalparken Hohe Tauern. Faldhøjden er 380 meter i flere trin. Tag gerne bussen op til toppen og gå derfra hele vejen ned langs vandfaldet (ikke egnet for gangbesværede): 99 km.

Blogindlæg relateret til MONDI Hotel Bellevue

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


MONDI Hotel Bellevue
Karl-Heinrich-Waggerl-Strasse 9
A-5640 Bad Gastein
Østrig

E 013° 8.000'
N 47° 6.892'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Boserups Bjergkøkken

Boserups Bjergkøkken

Oplev en bid af Østrig sammen med den TV-kokken Henrik Boserup. På sin tur rundt i alpelandet tester han østrigske opskrifter og laver mad sammen med lokale kokke, bønder og andre madeksperter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.4 af 5  
Baseret på 2 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
5 af 5
Service
5 af 5
Værelse/lejlighed
2.5 af 5
Faciliteter
5 af 5
Morgenmad
5 af 5
Aftensmad
5 af 5
Beliggenhed
5 af 5

MONDI Hotel Bellevue

Pris pr. ferielejlighed (v. min. 2 voksne)
Fra DKK 5.449,-

Ferie Østrig inkl.

  • 5 overnatninger
  • 1 x voucher til en traditionel tysk snacktallerken (værdi EUR 19,-) på hotellets sommeråbne Bellevue Alm (i perioden 31.5.-3.10.) eller
  • 1 x voucher til et glas varm gløgg med sødt til (værdi EUR 12,-) på Hotel Bellevue (1.-30.5. og 4.10-7.11.)
  • Fri entré til wellnessafdeling med pool, sauna og fitness samt lån af badekåbe og badetøfler
  • Sommeråben børneklub (3-12 år)
  • Turistkortet Gastein Card med op til 50 % rabat på over 50 aktiviteter, guidede vandreture samt fri bybus
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;