Hotel das saal
Hotel das saal
Hotel das saal
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Centralt og moderne hotel i Saalfelden
  • Nem adgang til Zell am See, Leogang og Kaprun
  • 400 km vandrestier lige uden for døren
cd top arrow

Mærk Salzburgerlands magi

8 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Saalfelden, Salzburgerland, Østrig

Velkommen til DAS SAAL, jeres moderne oase midt i hjertet af Saalfelden. Her vågner I op til solens første stråler over de omkringliggende bjerge, med caféer, små butikker og hyggelige restauranter blot et stenkast væk. Hotellet byder på elegante værelser, smarte faciliteter og en varm atmosfære, hvor hver detalje er designet til at gøre jeres ophold afslappende og inspirerende. Fra denne centrale base er det let at opleve alt, hvad Salzburgerland har at byde på – fra de grønne alpeenge og dramatiske kalkklipper i Leogang til de charmerende gader i Zell am See og de majestætiske højder i Kaprun.

Træd udenfor og mærk naturens magi lige ved døren. Saalfelden Leogang lokker med over 400 km vandrestier, hvor kontrasten mellem de rå Leogang Steinberge og de bløde Pinzgau-enge skaber et landskab, der næsten ser malet ud. Snør støvlerne og lad jer føre gennem blomstrende alpeenge, hemmelige skovstier og bjergtoppe med udsigt, der tager pusten fra de fleste. Om sommeren bliver landskabet levende med duften af blomster, lyden af bjergbække og det bløde sus fra vinden i træerne. Hver tur føles som en opdagelsesrejse, hvor både børn og voksne kan finde eventyr, ro og naturoplevelser i ét.

Men oplevelserne stopper ikke her. Kør en tur til populære Zell am See (14 km) og lad jer fortrylle af den glitrende sø, eller fortsæt til Nationalpark Hohe Tauerns storslåede landskaber (54 km). Krimmlervandfaldene lokker også med deres majestætiske vandmasser (73 km), mens Grossglockner Hochalpenstraße giver en spektakulær bjergoplevelse, der vil blive husket længe (27 km). Hver dag bringer nye oplevelser – fra naturens ro og bjergenes frihed til byliv, historie og traditioner – og med DAS SAAL som base er ferien i Østrig både let, inspirerende og uforglemmelig.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 112 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 129 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (129 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 128 km.

Ankomst
Hotel DAS SAAL

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Mittergasse 21B
A-5760 Saalfelden
Østrig

Hotelbeskrivelse

Hotel DAS SAAL er et moderne byhotel midt i hjertet af Saalfelden, tæt på hyggelige caféer, restauranter og små butikker. Fra hotellet er der kort vej til de idylliske byer Zell am See, Leogang og Kaprun, hvor alpernes storslåede natur venter lige uden for døren.

Hotellet er delvist renoveret i 2024 og har reception (åben kl. 7.00-23.00), lobby med siddepladser, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi), restauranten DAS SAAL, bar og terrasse. På hotellet er der også cykelopbevaringsrum samt lader til elcykler. Rygning er kun tilladt i de dertil indrettede områder.

Der er afgiftsfri parkering ved hotellet eller i hotellets parkeringsgarage (afhængigt af ledighed) samt ladestander til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser er ca. 21 m² store og har eget badeværelse med føntørrer og separat toilet, tom minibar, safebox og TV. Ved børn i opredning får I to sammenhængende værelser med forbindelsesdør.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-16.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Opholdet starter med den inkluderede middag og slutter med morgenmad på afrejsedagen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Det er muligt at låne en barneseng uden gebyr under opholdet. Forhør jer om dette i forbindelse med booking.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Salzburgerlands bedste oplevelser tæt på

  • Lad sommervarmen køle af ved Ritzensee, blot 10 minutters gang fra hotellet. Spadsér langs bredden, nyd mineralvandet og lad børnene lege i den separate pool med rutsjebane: 500 m.
  • Oplev også hjemstavnsmuseet på Schloss Ritzen i Saalfelden (åbent tirsdag til søndag i juli-september og tirsdag, lørdag og søndag i januar, februar, maj, juni, oktober og december. Lukket i marts, april og november): 950 m.
  • Hop på cyklen og udforsk Bikepark Leogang, hvor 120 km spor, 9 lifte og 7 bjerge venter: 10 km.
  • Prøv Flying Fox XXL – 1,6 km ned ad stålwire, op til 130 km/t. Spænd selen, sus ansigt først over skove og enge, og oplev udsigten 143 meter over jorden. Automatisk bremsning sørger for sikkerheden, men følelsen er helt unik: 11 km.
  • Leoganger Bergbahnen. Kabinebanen svæver til 1.800 meters højde op til en oplevelsespark med smuk panoramaudsigt over dalen: 11 km.
  • Centrum af den legendariske kur- og badeby Zell am See ved Zeller See. I højsæsonen bobler det af liv i byens gader og langs søen, hvor gademusikanter sørger for den rette sydlandske stemning, og her findes restauranter, cafeer og butikker. Zell am See er også et mekka for vandsportsentusiaster; her kan I leje en kano eller en båd, windsurfe, bade eller tage på bådsigtseeing og opleve det hele fra vandsiden. Tag også en gåtur gennem Elisabethpark med sit blomsterflor – oplagt til en slentretur og afslapning: 14 km.
  • Kaprun er en hyggelig by med butikker, cafeer og seværdigheder som Burg Kaprun fra 1200-tallet, som i dag er et populært sted for forskellige kulturevents, bl.a. en årlig middelalderfestival i juli måned. Uden for byen ligger også den populære sommerkælkebane i Maiskogel. Her er der en bike park med free ride trails samt svævebanen Panoramabahn Schaufelberg. Tag også til Tauern SPA Kaprun – et stort, moderne spabad og vandland for både store og små: 22 km.
  • Vil I prøve sommerskiløb, kan I tage svævebanen i Kaprun – Gletscherbahn – som i etaper løfter jer lydløst op til Kitzsteinhorns enorme gletscher- og bjergunivers (3.203 m.o.h.) med et stort netværk af vandre- og cykelstier: 23 km.
  • I nærheden af Kaprun kan I opleve den smukke Sigmund-Thun Klamm-kløft og gå ruten på 302 meter via stier og træbroer langs vandet, som sagte har skåret sig 32 meter ind i landskabet. Slutdestinationen er den turkise sø Klamsee, hvor vandet er krystalklart og forfriskende; rundt om søen er der en legeplads, informationstavle, fodbadsfacilitet og fitnesssti: 27 km.
  • Kør en tur langs en af Europas længste og smukkeste udsigtsruter, den kendte Grossglockner Hochalpenstrasse – en 48 kilometer lang opvisning af Alpernes smukkeste natur, som tager jer næsten hele vejen op til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (3.798 m.o.h.) med start i byen Fusch. Langs ruten er der informationsstationer, temaruter, legepladser og restauranter. Gør ophold ved kirken i Heiligenblut, som er et elsket fotomotiv: 27 km.
Kultur, charmerende byer og spektakulære ture

  • Se det spektakulære dæmningsanlæg Hochgebirgsstaussee Kaprun, som er et af efterkrigstidens mest imponerende. 2.040 m.o.h. findes her et enormt vandreservoir i form af den kunstige sø Mooserboden: 32 km.
  • Barokbyen St. Johann in Tirol er storslået og endvidere centrum for nogle af Østrigs mest populære sommeraktiviteter som river-rafting, paragliding, ballonflyvning og meget mere: 36 km.
  • Oplev den tidløse stemning ved den ældste bygning i Gasteinerdalen, Burg Klammstein, som har eksisteret helt siden 1200-tallet. Her er der også et lille museum: 37 km.
  • Golfclub Mittersill 18-huller – Østrig fik i 2005 prisen for 'Undiscovered Golf Destination of the Year': 40 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 43 km.
  • Imponerende, spektakulær, magisk – det er bare nogle af de superlativer, der kan bruges om Liechtensteinklamm og dens attraktioner. I 2023 så en helt ny attraktion dagens lys i form af vindeltrappen ”Helix”, der går 30 meter ned i dybet og giver et storslået indblik i naturen i Liechtensteinkløften – Østrigs mest imponerende bjergkløft: 47 km.
  • Bjergbanen Panoramabahn Kitzbüheler Alpen – nærmeste station i Hollersbach. Tag bjergbanen Kitzbühel Alps Panorama Lift op til den uforlignelige panoramaudsigt over alperne: 48 km.
  • Alpentherme Gasteins store kurbad har alt til jer, som elsker både wellness og badeoplevelser! Mod en entreafgift får I adgang til den mest moderne termiske badeanstalt i hele regionen. Her er der flere termiske pools indendørs og udendørs, boblebade, stort saunaområde samt mulighed for tilkøb af diverse klassiske og moderne kurbehandlinger: 50 km.
  • Fra byen Werfen, som ligger neden for den storslåede Burg Hohenwerfen, kan I gå ombord på bussen, der kører op til besøgscentret ved de magiske isgrotter Eisriesenwelt. Fra centret er der en god gåtur op til selve grotteindgangen, hvor I kan gå ind i den unikke og magiske isverden. Ved Burg Hohenwerfen arrangerer man blandt andet falkeopvisninger i sommersæsonen: 50 km.
  • Om sommeren er der masser at se og opleve i nationalparken Hohe Tauern. Tag op til den storslåede panoramaudsigt med den klimavenlige kabinebane Rauriser Hochalmenbahn, og tag på vandreture og se vilde dyr, besøg rovfugleobservatoriet, og tag på klatretur i bjergene. I Hohe Tauerns alpine univers finder I også urskoven Rauriser Urwald, den imponerende kløft Kitzlochklamm og Rauriser UrQuell, som har over 300 naturlige kilder og vandfald af forskellig størrelse: 54 km.
  • Masser af natur, historiske slotte, grønne parker, museer, kirker og shoppingoplevelser venter i Salzburg, Mozarts berømte fødeby; kendt for sin imponerende barokarkitektur og sit karakteristiske varemærke, borgen Hohensalzburg. Salzburgs ældste bydele blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste: 72 km.
  • Oplev Krimmler Wasserfälle, Europas højeste vandfald, beliggende i den store nationalpark Hohe Tauern med en faldhøjde på 308 meter i flere etaper. Det kan anbefales at tage bussen op til toppen, vandre en tur og følge trapper og stier langs vandfaldet hele vejen ned (ikke for gangbesværede): 73 km.
  • Innsbruck – Tyrols hovedstad. Byen er over 800 år gammel og byder på flere store seværdigheder som f.eks. Det gyldne Tag i den gamle bydel, som er en rigtig turistmagnet: 131 km.

Blogindlæg relateret til Hotel DAS SAAL

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel DAS SAAL
Mittergasse 21B
A-5760 Saalfelden
Østrig

E 012° 50.764'
N 47° 25.671'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Boserups Bjergkøkken

Boserups Bjergkøkken

Oplev en bid af Østrig sammen med den TV-kokken Henrik Boserup. På sin tur rundt i alpelandet tester han østrigske opskrifter og laver mad sammen med lokale kokke, bønder og andre madeksperter.

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Hotel DAS SAAL

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 5.249,-

Ferie i Østrig inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 6 x eftermiddagskaffe med kage
  • 7 x 3-retters middag/buffet med salatbuffet og en drikkevare (et glas sodavand, øl eller vin)
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;