Grafenberg resort
Grafenberg resort
Grafenberg resort
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Familiehotel få skridt fra byens bjergbane
  • Panoramarestaurant, legerum og teen-lounge
  • Swimmingpool, sauna og dampbad
NYHED
cd top arrow

Sommer i Alperne all inclusive light

4 dages kør selv-ferie på resorthotel i Wagrain, Salzburgerland, Østrig

Sommeren i de østrigske alper er lidt af en feriedrøm for alle, der er elsker aktive oplevelser, kvalitetstid med familien og naturskønne omgivelser, som er helt unikke. På Grafenberg Resort i den charmerende alpeby, Wagrain, kan feriedrømmen blive opfyldt i år – for her bliver sommeren serveret med ægte, østrigsk gæstfrihed og et all inclusive-koncept, der giver jer den ultimative frihed og forkælelse. Forestil jer at vågne op til krystalklar bjergluft, grønne dale og udsigter, der kommer til at tage pusten fra jer, når I står toppen af verden her i hjertet af Salzburgerland – for I skal bare tage for jer af morgenbuffeten, smøre en madpakke til dagens udflugter og tage af sted på eventyr. Aftensmaden sørger hotellet også for at have klar til jer, når I vender trætte tilbage – måske når I også en lille eftermiddagssnack og en tur i swimmingpoolen, før I kan sætte jer til et veldækket bord.

Jeres hotel ligger få skridt fra byens bjergbane, som hurtigt kan løfte jer op i højderne og give jer adgang til masser af afmærkede vandreruter gennem de smukkeste bjerglandskaber og forbi azurblå bjergsøer. I kan også udforske de mange mountainbikeruter, og ungerne vil elske de veludbyggede legeområder og sommerkælkebanen i bjergene, som alt sammen er omgivet af imponerende panoramaer og en ro, man ikke finder andre steder. Jeres sommerferie i Alperne inkluderer desuden turistkortet Salzburger Sportwelt Card, som blandt andet giver entré til byens populære badeland Wasserwelt Wagrain (400 m) med inden- og udendørs bassiner, vandrutsjebane m.m., der er et hit for alle aldre – og I får også rabat på adgangen til flere af Salzburgerlands store attraktioner.

Ved nabobyen St. Johan ligger den 1.200 meter lange bjergslugt Lichtensteinklamm (16 km), hvor I vandrer langs - og over - de brusende vandmasser via broer og trapper og kan se alle regnbuens farver tindre, når lyset rammer dråberne fra vandfaldet. Besøg også den imponerende Burg Hohenwerfen, kan I hoppe ombord på bussen, som går op til besøgscentret ved de magiske isgrotter, Eisriesenwelt (27 km). Tag panoramaturen i bil langs Grossglockner Hochalpenstrasse – den 48 km lange alpevej fører gennem 36 hårnålesving, 2 tunneller og over 67 broer til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (51 km). Oplev de imponerende dæmninger ved Kaprun-gletsjeren (60 km). Prøv Østrigs stejleste tandhjulsbane, SchafbergBahn, der siden 1893 har kæmpet sig op fra dalstationen ved søbredden i St. Wolfgang til Schafberg-toppen i 1.783 meters højde (97 km). Eller oplev Østrigs postkortmotiv nummer 1: Landsbyen Hallstatt, der med sin pittoreske beliggenhed ved søen Hallstätter See og sin status som en af Østrigs ældste byer er på UNESCO's verdensarvsliste (69 km).

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 179 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 192 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (193 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online. Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 194 km.

Ankomst
Grafenberg Resort

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Hofmark 5
A-5602 Wagrain
Østrig

Hotelbeskrivelse

Grafenberg Resort ligger i alpebyen Wagrain blot 100 meter fra byens største bjergbane og med gåafstand til alle byens seværdigheder, centrum med butikker og byens store vandland Wasserwelt Wagrain (400 m), hvor I har gratis adgang med Salzburger Sportwelt Card.

Hotellets reception er åben i tidsrummene kl. 7.00-10.00 samt kl. 15.30-19.00, og hotellet byder på stor restaurant med panoramaudsigt over Alperne, solterrassse, bar gratis Wi-Fi, legeområde med videospil, børnebiograf samt en teen-lounge for de større børn.

Fra hotellets lobby og lounge er der udsigt til wellnessafdelingen med sauna, dampbad og indendørs swimmingpool.

Der er mulighed for parkering i hotellets p-garage (gebyr EUR 5,- pr. dag), og hotellet har 4 ladestandere til elbiler (mod gebyr - husk eget ladekabel!).

Indkvartering

Alle værelser er 20 m² og indrettet med eget badeværelse, fladskærms-TV og gratis Wi-Fi. Eventuelle børneopredninger er i vægmonterede etagesenge.
Bemærk særlig værelsesfordeling!
Værelserne er placeret i lejlighedsenheder, hvor 2 dobbeltværelser (med hvert sit separate badeværelse) deler den samme entré og fælles opholds- og køkkenområde med balkon/terrasse. Hvert af dobbeltværelserne kan aflåses og er ikke ellers forbundet med hinanden, men der er kun adgang hertil via fællesområdet. Fællesområdet er på 25 m² og indrettet med tekøkken med komfur, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og kaffemaskine, lounge-/hyggeområde med spisebord, sofa og fladskærms-TV samt direkte udgang til balkon/terrasse. Det er frivilligt at benytte fællesområdet, og man deler det med beboerne i enhedens andet værelse. Hvis det andet værelse ikke er booket, vil dette være aflåst og kan ikke benyttes.


Ankomst

Check-in fra kl. 15.30.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.30.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.30-16.30.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

I er velkomne til at smøre en madpakke til dagens udflugter fra morgenbuffeten.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.30-16.30 og ledsages af kage eller en lille snack.
Til aftensmaden har I adgang til drikkevarer ad libitum, der består af fadøl, husets vin, lokal spiritus (whisky, vodka, brandy, gin og rom), sodavand, kaffe og te.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.


Bemærk kun hunde maks. 15 kg er tilladt.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Aktiv ferie i Wagrain og omegn

  • Ganske få skridt fra hotellet ligger Wagrains Grafenbergbahn, hvor bjergliften om sommeren fører jer op til en legeplads, klatrevæg, rebbane og meget mere: 100 m.
  • Bjergbanen Wagrain og Flying Mozart er en del af et enormt netværk af bjergbaner i Salzburger Sportwelt-området, som tager jer rundt til forskellige vandrestier og udsigtspunkter i lidt højere højder: 250 m.
  • Wasserwelt Wagrain er byens store og populære badeland med indendørsbassin, spa og børnebassin samt udendørs badeland med vandrutsjebaner og børnepool. I får gratis entré med turistkortet: 600 m.
  • Alle MTB-entusiaster kan se frem til et besøg i Bikepark Wagrain, hvor man kan prøve masser af sjove MTB-baner i forskellige sværhedsgrader: 1 km.
  • Soccerpark Wagrain-Kleinarl er en sjov fodboldminigolfbane: 5 km.
  • Sommerkælkebanen Lucky Flitzer er en betagende oplevelse for hele familien. Her er også farvestrålende hoppeborge: 10 km.
  • Legepladsen Geisterberg i St. Johann im Pongau er et populært udflugtsmål for børnefamilier om sommeren. Højdepunkterne er slottet, spøgelsesbyen, vandløb, klatretårn, gynger, familievandringer og mange rutsjebaner: 14 km.
  • Tag en runde golf på Golfclub Goldeggs 18-hulsbane (par 72), som siges at være Salzburgerlands smukkeste. Østrig fik i 2005 prisen som Undiscovered Golf Destination of the Year: 11 km.
  • Vandr ved Liechtensteinklamm, som er en af Østrigs mest imponerende bjergkløfter. Det smukke naturområde ligger ved nabobyen St. Johann: 16 km.
  • Dachsteiner-gletsjeren nås blandt andet fra Ramsau (også sommerskisportssted). Gå ikke glip af udsigtsplatformen Dachstein Sky Walk, som giver et spektakulært panorama ved bjergstationen Hunerkogel 2.687 m.o.h. - nås via svævebanen Dachstein Gletscherbahn: 43 km.
  • Træd ind i det ultraluksuriøse spa-paradis på Tauern SPA, en af Østrigs mest moderne spaanlæg på 20.000 m² spækket med badeoplevelser for alle aldre: flere indendørs pools, børnepool med 127 m lang glidebane og stor udendørs badeland, saunalandskab med flere forskellige typer af saunaer, fitnessafdeling, restaurant, café, butik samt mulighed for tilkøb af diverse wellness og skønhedsbehandlinger: 52 km.
  • Kom med under jorden i Salzwelten Hallein, som er en besøgsgrotte, hvor man kommer ned i en af verdens ældste miner, hvor minearbejderne tidligere har erobret meter for meter inde i det fortryllende bjerg: 57 km.
  • Wild- & Freizeitpark Ferleiten er en dyrepark, hvor man lærer mere end 200 forskellige dyrearter fra Alpernes verden at kende – eks. rovfugle, ulve, losser og bjørne, som har levet relativt frit i hegn på parkens i alt 15 hektar. Her er der også en stor legeplads samt restaurant: 58 km.
  • Flying Fox XXL er en af Leogangs største attraktioner, og her kan I blandt andet få et adrenalinkick i verdens hurtigste svævebane (140 km/t, 140 meter over jorden). Besøg også Bergbau- und Gotikmuseum (åbent maj-oktober), og se en fascinerende udstilling om den lokale minedrift samt den eksklusive samling af gotisk kunst, tilhørende en af 2000-tallets mest betydningsfulde kunstsamlere, Rudolf Leopold: 65 km.
Andre udflugtsmål i Alperne

  • Fra byen Werfen, som ligger neden for den imponerende Burg Hohenwerfen, kan I hoppe ombord på bussen, som går op til besøgscentret ved de magiske isgrotter, Eisriesenwelt. Fra centret går en stejl sti til selve grotten, hvor I kan træde ind i den unikke verden af is: 27 km.
  • Oplev den legendariske sommerstemning i den berømte kurbadeby Zell am See ved Zeller See, som også kaldes for Østrigs Riviera. Her kan I solbade, dyrke yoga, prøve kræfter med forskellige typer vandsport, prøve lykken på kasinoet eller blot indsnuse den skønne atmosfære mellem caféer og restauranter: 50 km.
  • Kør en tur langs den smukke Grossglockner Hochalpenstrasse – den 48 km lange alpevej fører jer fra byen Fusch gennem 36 hårnålesving, 2 tunneller og over 67 broer til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (3.798 m.o.h.). Langs vejen finder I informationsstationer, legepladser og restauranter. Gør også holdt ved kirken i Heiligenblut, som er et elsket fotomotiv: 50 km.
  • Hjemstavnsmuseet på Schloss Ritzen i Saalfelden (åbent alle måneder undtaget marts, april og november): 55 km.
  • Turen op til de imponerende dæmninger ved Kaprun-gletsjeren: 60 km.
  • Se det imponerende Schloss Hellbrunn, som ligger syd for Salzburg. Slottet blev oprindeligt bygget til ærkebiskoppen af Salzburg, som brugte det som sommerresidens. Hellbrunn er berømt for sine over 400 år gamle fontæner og finurlige vandinstallationer. Besøg også Hellbrunn Zoo, som ligger i nærheden: 62 km.
  • Landsbyen Hallstatt i Salzkammerguter er et besøg værd med sin pittoreske beliggenhed ved søen Hallstätter See - en profil så yndig, at den ofte bruges i turistbrochurerne fra Østrig. Men lige så interessant er det, at der her er tale om en af Østrigs ældste bebyggelser: Her er påvist beboelse og minedrift fra omkring 5000 f.Kr., og Hallstatt er på UNESCO's verdensarvsliste pga. sin unikke kulturarv og sit enestående natursceneri. Som et lille kuriosum skulle der efter sigende desuden være opført en kopi af byen i Kina: 69 km.
  • Mammuthulen vid Obertraun: 72 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 74 km.
  • Masser af natur, historiske slotte, grønne parker, museer, kirker og shoppingoplevelser venter i Salzburg, Mozarts berømte fødeby; kendt for sin imponerende barokarkitektur og sit varemærke, borgen Hohensalzburg (68 km). Salzburgs ældste bydele blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste: 77 km.
  • Beundr den pragtfulde barokby St. Johann i Tyrol. Byen er også centrum for nogle af Østrigs mest populære sommeraktiviteter, bl.a. riverrafting, paraglidning, ballonflyvning og meget mere: 91 km.
  • SchafbergBahn er Østrigs stejleste tandhjulsbane. Siden 1893 har de kraftfulde damplokomotiver kæmpet sig op fra dalstationen ved søbredden i St. Wolfgang til Schafberg-toppen i 1.783 meters højde. Herfra belønnes man med en enestående panoramaudsigt over de smukke søer og bjerglandskaber i Salzkammergut: 97 km.
  • Oplev Krimmler Wasserfälle, Europas højeste vandfald, beliggende i den store nationalpark Hohe Tauern, som har en faldhøjde på 380 meter i flere etaper. Det kan anbefales at tage bussen op til toppen, vandre en tur op sæteren og derefter følge trapper og stier ved vandfaldet hele vejen ned (ikke for gangbesværede): 101 km.

Blogindlæg relateret til Grafenberg Resort

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Grafenberg Resort
Hofmark 5
A-5602 Wagrain
Østrig

E 013° 18.118'
N 47° 19.709'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Boserups Bjergkøkken

Boserups Bjergkøkken

Oplev en bid af Østrig sammen med den TV-kokken Henrik Boserup. På sin tur rundt i alpelandet tester han østrigske opskrifter og laver mad sammen med lokale kokke, bønder og andre madeksperter.

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Grafenberg Resort

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 2.499,-

Sommerferie i Østrig inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x smør selv-madpakke til dagens udflugter
  • 3 eftermiddagskaffe med kage eller let snack
  • 3 x 4-retters middag/buffet inkl. salatbuffet samt børnemenu
  • Drikkevarer ad libitum kl. 18-21 med fadøl, husets vin, spiritus, sodavand, kaffe og te
  • Salzburger Sportwelt Card med fri daglig entré til Wasserwelt Wagrain, gratis guidede vandreture samt rabatter til bjergbaner og vandrebusser
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;