Gartenhotel daxer
Gartenhotel daxer
Gartenhotel daxer
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Panoramahotel i højderne over Zell am See
  • Indendørs swimmingpool og biobadesø
  • Stor legeplads og flot wellnessafdeling
cd top arrow

Østrig all inclusive!

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Zell am See, Salzburgerland, Østrig

Gletsjere, alpetoppe og alpesøer: På denne ferie får I virkelig alle de udsøgte naturoplevelser serveret på et sølvfad – sammen med komforten ved all inclusive! Det her er ferien for den sultne feriefamilie, for på det 4-stjernede Gartenhotel Daxer spiser I ofte, godt og rigeligt. I bor desuden smukt og højt hævet med udsigt over feriebyen Zell am See (2 km) på et familievenligt og familieejet hotel med indendørs swimmingpool, biobadesø, skøn solterrasse med udsigt over søen og gåafstand til bjergbanestationen (300 m) ved Schmittenhöhe. Bjergbanen har ikke færre end tre ruter, der løfter jer op i alpernes mest krystalklare luftlag og sætter jer af midt i området med mere end 400 kilometers markerede vandrestier – alle med fantastisk panoramaudsigt over det betagende alpelandskab. Her bliver feriedrømmen til virkelighed med den pittoreske Schmittenhöhe (1.965 m.o.h.) som baggrundskulisse, den romantiske strandpromenade ved Zeller See i gåafstand samt nem adgang til både Kitzsteinhorn-gletsjeren (24 km) og panoramavejen Grossglockner Hochalpenstrasse (15 km).

På hotellet bliver I forkælet med alt fra overdådig morgenbuffet til drikkevarer og kaffespecialiteter ad libitum og aftenens 4-retters middag, som I garanteret spiser med stor appetit efter at have tilbragt dagen ude i den rene alpeluft. Og der er rigeligt med udflugtsmuligheder både i bjergene og ved den store sø. Det er ikke for ingenting, at Zell am See kaldes ”Østrigs Riviera”, for her er der mulighed for at dyrke alle typer vandsport, for eksempel sejlads, windsurfing og dykning – og selvfølgelig tiltrækker den krystalklare Zeller See også både solelskere og badenymfer, som kan se frem til en dukkert i en af Europas reneste søer. Det kan også anbefales at køre langs den berømte panoramavej Grossglockner Hochalpenstrasse med start i Fusch (15 km), hvor I kommer lige fordi de mest spektakulære udsigtsposter på vejen over et af Østrigs højeste punkter (3.798 m.o.h.).

Den imponerende natur i Zell am See-Kaprun-området er den perfekte ramme om en uforglemmelig ferie, hvor Østrig viser sig fra alle sine smukkeste sider i vidunderlig harmoni med turistbyen Zell am See, der om sommeren syder af liv i gaderne omkring centrum og langs søen. Den tyrolske musik strømmer ud af cafeerne og blander sig med lyden af det levende gadebillede – og alt dette kan I nyde på jeres ferie med base på det flotte udsigtshotel på dalens mest solrige side.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 130 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 144 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (145 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 144 km.

Ankomst
Gartenhotel Daxer

Faciliteter

  • Elevator
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Georg Rendl Strasse 8
A-5700 Zell am See
Østrig

Hotelbeskrivelse

På det familieejede hotel tager værtsparret Michael og Cornelia selv imod jer til deres lille perle, der ligger flot i højderne over feriebyen Zell am See med kun en halv times gåtur (2,4 km) til søpromenaden i byens centrum. Det 4-stjernede hotel byder på restaurant, bar, elevator, gratis Wi-Fi, TV-stue og legerum. Hotellets reception er bemandet kl. 8.00-20.00.

Hotellet har også et stort udendørsområde med flot udsigt over dalen og Zell Am See, hvor I har adgang til solterrasse, god, stor legeplads på 500 m² samt haven med ”barfodsstier” og grønne plæner omkring en opvarmet biobadesø.

I har desuden fri adgang til hotellets flotte, nye wellnessafdeling fra 2025 med sauna, dampsauna, infrarød kabine, relaxrum, fitnessrum og indendørs swimmingpool. Der kan lejes badekåber i receptionen.
Bemærk, der er en aldersbegrænsning på 16 år til adgangen til hotellets tekstilfrie saunaer, men der er også familiesaunaer, hvor det er tilladt at bære badetøj/badekåbe.
 
Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet.

Indkvartering

I indkvarteres i hotellets hovedbygning eller sidebygning efter hotellets anvisning. Alle værelser er indrettet i enten moderne eller klassisk stil og har balkon/terrasse, badeværelse, føntørrer, safetyboks, skrivebord og stol samt gratis WiFi og TV.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmaden serveres kl. 7.30–10.00.
Frokosten serveres kl. 11.30-13.00.
Eftermiddagstraktementet serveres kl. 15.00-17.00.
Aftensmaden serveres kl. 18.00–20.00.
Til aftensmaden serveres salat, suppe og appetizers fra buffet. Der er frit valg mellem hhv. 3 hovedretter og desserter, som serveres ved bordet, og til børnene er der en særlig børnemenu at vælge fra.
Inkluderet i opholdet er husets øl, vin, sodavand, kaffe, te og kakao ad libitum kl. 10.00-21.00 – alle alkoholfrie drikkevarer er tilgængelige ved selvbetjening.
Køkkenet arrangerer løbende forskellige temaaftener eller gallamenuer, som I vil få besked om i løbet af opholdet.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Zell am See; Østrigs Riviera og andre lokale seværdigheder

  • Hotellet hjælper gerne med at booke ture på mountainbike eller i kajak – spørg ved ankomst. Der ligger bjergbaner få minutter fra hotellet: Svævebanerne Schmittenhöhebahn, Sonnenalmbahn og TrassXPress ligger kun fem minutters gang fra hotellet og tager jer op i højderne til bjergstationerne på Schmittenhöhe: 300 m.
  • Centrum af den legendariske kur- og badeby Zell am See ved Zeller See. I højsæsonen bobler det af liv i byens gader og langs søen, hvor gademusikanter sørger for den rette sydlandske stemning, og her findes restauranter, cafeer og butikker. Zell am See er også et mekka for vandsportsentusiaster; her kan I leje en kano eller en båd, windsurfe, bade eller tage på bådsigtseeing og opleve det hele fra vandsiden. Tag også en gåtur gennem Elisabethpark med sit blomsterflor – oplagt til en slentretur og afslapning: 2 km.
  • Kaprun er en hyggelig by med butikker, cafeer og seværdigheder som Burg Kaprun fra 1200-tallet, som i dag er et populært sted for forskellige kulturevents, bl.a. en årlig middelalderfestival i juli måned. Uden for byen ligger også den populære sommerkælkebane i Maiskogel. Her er der en bike park med free ride trails samt svævebanen Panoramabahn Schaufelberg: 10 km.
  • Tauern SPA Kaprun – et stort, moderne spabad og vandland for både store og små: 11 km.
  • Hjemstavnsmuseet på Schloss Ritzen i Saalfelden (åbent tirsdag til søndag i juli-september og tirsdag, lørdag og søndag i januar, februar, maj, juni, oktober og december. Lukket i marts, april og november): 16 km.
  • Det lokale museum på Schloss Ritzen i Saalfelden holder åbent tirsdag til søndag i juli-september og tirsdag, lørdag og søndag i januar, februar, maj, juni, oktober og december (lukket i marts, april og november): 17 km.
  • Golfclub Mittersill 18-huller – Østrig fik i 2005 prisen for 'Undiscovered Golf Destination of the Year': 28 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 etfashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde detatter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 30 km.
Spektakulære naturoplevelser

  • Vil I prøve sommerskiløb, kan I tage svævebanen i Kaprun – Gletscherbahn – som i etaper løfter jer lydløst op til Kitzsteinhorns enorme gletscher- og bjergunivers (3.203 m.o.h.) med et stort netværk af vandre- og cykelstier: 11 km.
  • I nærheden af Kaprun kan I opleve den smukke Sigmund-Thun Klamm-kløft og gå ruten på 302 meter via stier og træbroer langs vandet, som sagte har skåret sig 32 meter ind i landskabet. Slutdestinationen er den turkise sø Klamsee, hvor vandet er krystalklart og forfriskende; rundt om søen er der en legeplads, informationstavle, fodbadsfacilitet og fitnesssti: 13 km.
  • Kør en tur langs en af Europas længste og smukkeste udsigtsruter, den kendte Grossglockner Hochalpenstrasse – en 48 kilometer lang opvisning af Alpernes smukkeste natur, som tager jer næsten hele vejen op til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (3.798 m.o.h.) med start i byen Fusch. Langs ruten er der informationsstationer, temaruter, legepladser og restauranter. Gør ophold ved kirken i Heiligenblut, som er et elsket fotomotiv: 15 km.
  • Se det spektakulære dæmningsanlæg Hochgebirgsstaussee Kaprun, som er et af efterkrigstidens mest imponerende. 2.040 m.o.h. findes her et enormt vandreservoir i form af den kunstige sø Mooserboden: 20 km.
  • Leoganger Bergbahnen. Kabinebanen svæver til 1.800 meters højde op til en oplevelsespark med smukt panoramaudsigt over dalen: 26 km.
  • Om sommeren er der masser at se og opleve i nationalparken Hohe Tauern. Tag op til den storslåede panoramaudsigt med den klimavenlige kabinebane Rauriser Hochalmenbahn, og tag på vandreture og se vilde dyr, besøg rovfugleobservatoriet, og tag på klatretur i bjergene. I Hohe Tauerns alpine univers finder I også urskoven Rauriser Urwald, den imponerende kløft Kitzlochklamm og Rauriser UrQuell, som har over 300 naturlige kilder og vandfald af forskellig størrelse: 30 km.
  • Bjergbanen Panoramabahn Kitzbüheler Alpen – nærmeste station i Hollersbach.Tag bjergbanen Kitzbühel Alps Panorama Lift op til den uforlignelige panoramaudsigt over alperne: 35 km.
  • Imponerende, spektakulær, magisk – det er bare nogle af de superlativer, der kan bruges om Liechtensteinklamm og dens attraktioner. I 2023 så en helt ny attraktion dagens lys i form af vindeltrappen ”Helix”, der går 30 meter ned i dybet og giver et storslået indblik i naturen i Liechtensteinkløften – Østrigs mest imponerende bjergkløft: 41 km.
  • Oplev Krimmler Wasserfälle, Europas højeste vandfald, beliggende i den store nationalpark Hohe Tauern med en faldhøjde på 308 meter i flere etaper. Det kan anbefales at tage bussen op til toppen, vandre en tur og følge trapper og stier langs vandfaldet hele vejen ned (ikke for gangbesværede): 57 km.
Barokbyer og kurbade og østrigske traditioner

  • Oplev den tidløse stemning ved den ældste bygning i Gasteinerdalen, Burg Klammstein, som har eksisteret helt siden 1200-tallet. Her er der også et lille museum: 31 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 31 km..
  • Alpentherme Gasteins store kurbad har alt til jer, som elsker både wellness og badeoplevelser! Mod en entreafgift får I adgang til den mest moderne termiske badeanstalt i hele regionen. Her er der flere termiske pools indendørs og udendørs, boblebade, stort saunaområde samt mulighed for tilkøb af diverse klassiske og moderne kurbehandlinger: 44 km.
  • Barokbyen St. Johann in Tirol er storslået og endvidere centrum for nogle af Østrigs mest populære sommeraktiviteter som river-rafting, paragliding, ballonflyvning og meget mere: 52 km.
  • Fra byen Werfen, som ligger neden for den storslåede Burg Hohenwerfen, kan I gå ombord på bussen, der kører op til besøgscentret ved de magiske isgrotter Eisriesenwelt. Fra centret er der en god gåtur op til selve grotteindgangen, hvor I kan gå ind i den unikke og magiske isverden. Ved Burg Hohenwefen arrangerer man blandt andet falkeopvisninger i sommersæsonen: 58 km.
  • Masser af natur, historiske slotte, grønne parker, museer, kirker og shoppingoplevelser venter i Salzburg, Mozarts berømte fødeby; kendt for sin imponerende barokarkitektur og sit karakteristiske varemærke, borgen Hohensalzburg. Salzburgs ældste bydele blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste: 89 km.

Blogindlæg relateret til Gartenhotel Daxer

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Gartenhotel Daxer
Georg Rendl Strasse 8
A-5700 Zell am See
Østrig

E 012° 46.517'
N 47° 19.634'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Boserups Bjergkøkken

Boserups Bjergkøkken

Oplev en bid af Østrig sammen med den TV-kokken Henrik Boserup. På sin tur rundt i alpelandet tester han østrigske opskrifter og laver mad sammen med lokale kokke, bønder og andre madeksperter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 115 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
4.2 af 5
Faciliteter
4.1 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
4.2 af 5
Beliggenhed
4.4 af 5

Gartenhotel Daxer

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 3.349,-

Familieferie i Østrig inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 2 x frokostbuffet
  • 2 x eftermiddagstraktement med snacks og kage
  • 3 x 5-retters middag/buffet inkl. salatbar og valgmenu/børnemenu til hovedret og dessert
  • Husets øl, vin, sodavand, kaffe, te og kakao ad libitum kl. 10.00-21.00
  • Værelse med balkon/terrasse
  • Summer Card Zell am See med fri, daglig adgang til kabinebanen Schmittenhöhe (300 m), bådtur på Zeller See + entre til eller rabat på masser af andre bjergbaner, attraktioner og seværdigheder
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;