Schloss hotel gabelhofen
Schloss hotel gabelhofen
Schloss hotel gabelhofen
Schloss hotel gabelhofen
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Eksklusivt slot fra 1443 i alpeidyl ved Red Bull Ring
  • Fri entré til wellness (700 m) med pools, børnebassin og relaxområde
  • Stemningsfuld vinkælder, bar og slotsrestaurant
cd top arrow

Luksuriøst slotsophold i Østrig

4 dages kør selv-ferie på slotshotel i Fohnsdorf, Steiermark, Østrig

Indlejret i Murtaldalens frodige grønne landskab imponerer det luksuriøse Schloss Gabelhofen med sin unikke voldgravskarakter – og dermed en enestående ramme for en uforglemmelig slotsferie til sommer! Her dominerer bjerget Zirbitzkogel det omkringliggende landskab med sine 2.396 højdemeter og inviterer til vandreture med storslåede panoramaudsigter. I kan også tage bilen på en sightseeingtur og køre til forskellige udsigtspunkter, for eksempel Sillweger (6 km) – og rulle vinduet ned og bare indånde den friske luft i de fortryllende omgivelser. I skal bo i den fredelige lille by Fohnsdorf, som trods sin beskedne størrelse tiltrækker masser af sommergæster – ikke mindst takket være nærheden til den kendte Red Bull Ring (10 km), hvor I kan opleve Formel 1-arrangementer eller selv leje banen for en spektakulær køretur. Lige uden for vindebroen venter gode vandrestier – og der er desuden kun en kort gåtur til AQUALUX Fohnsdorf (700 m), som byder på luksuriøs wellness og svalende bad i bassinerne.

Og selve Schloss Gabelhofen er naturligvis også en stor del af ferieoplevelsen; slottet er et arkitektonisk mesterværk – lidt snørklet og mystisk, men alligevel lyst og rummeligt. Slottet er unikt, og det samme gælder hvert eneste af dets værelser, hvor I kan nyde en atmosfære fyldt med historie og charme, mens I slapper af i de luksuriøse omgivelser. Antikviteter, elegante møbler og fine tekstiler præger indretningen og gør slottet til et sted med aristokratisk komfort. Her venter også et par romantiske middage i den stemningsfulde slotsrestaurant, som er dækket med hvide duge, smukt porcelæn og levende lys. Retterne fra slotskøkkenet er nyskabende og fantasifulde og tilberedt på friske råvarer. Køkkenteamet laver smagfuld mad med regionale og sæsonbetonede ingredienser – og restauranten anbefales varmt til gourmet og fine dining. Holder I af vin, kan I glæde jer til en slotsvinkælder i særklasse, og på vinkortet finder I nøje udvalgte kvalitetsvine i flere prisklasser.

Den omkringliggende Murtaldal er også et paradis for cykelturister; fra den let kuperede dal, som gennemskæres af Murtal-cykelruten, til de mange sideveje, som primært benyttes af racercyklister, til udfordrende stier for mountainbike-entusiaster. På slottet tilbydes frit lån af cykel, og det letforståelige og meget overskuelige cykelkort "Nimm's Radl" findes både på slottet og i turistinformationen ved Red Bull Ring. Cykelstierne er lagt ud som et spindelvæv, og I kan nemt sammensætte jeres egen personlige favorit-rute, hvor I ved hver krydsning selv bestemmer, hvor langt, i hvilken retning og med hvilken stigning I vil fortsætte. Og spiller I golf, er der kun 13 km til nærmeste tee på Golfclub Murtal. På en dagsudflugt venter Steiermarks hovedstad Graz (85 km), som byder på en UNESCO-listet gammel bydel fuld af barokarkitektur. Glæd jer til et luksuriøst, eventyrligt, aktivt og afslappende

Læs mere 
Ankomst
Schloss Gabelhofen

Faciliteter

  • Aircondition
  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Schlossgasse 54
A-8753 Fohnsdorf
Østrig

Hotelbeskrivelse

Schloss Gabelhofen, beliggende nær Fohnsdorf i Steiermark, Østrig, har en lang og interessant historie, der strækker sig over flere århundreder. Oprindeligt omtalt som Riegersdorf i år 1443, hvor det tilhørte den magtfulde Liechtenstein-slægt i Judenburg.

Mod slutningen af 1400-tallet overgik ejerskabet til slægten Pfanngauer, som påbegyndte udbygningen til et renæssancevandkastel omkring 1490. På trods af planerne om en voldgrav, som man den dag i dag stadig kan se spor af i haven, sivede vandet væk, og voldgraven blev aldrig fuldført som tiltænkt. I år 1596 blev slottet købt af familien Gabelkhofner, en adelslægt, der var indvandret til Steiermark fra Bayern i 1300-tallet. Christof von Gabelkhoven modtog lenet over slottet i 1597 af Carl Freiherr von Teuffenbach, og slottet har fået sit nuværende navn fra denne familie.

Gennem de følgende århundreder skiftede slottet ejer flere gange. I 1897 overtog prins Johann von Liechtenstein igen slottet. En betydelig ændring i slottets historie fandt sted i oktober 1994, da det blev omdannet til et hotel med 57 værelser. Mellem 2000 og 2014 var slottet ejet af H.M.Z. Privatstiftung og blev anvendt som hotel, konferencecenter og kunstgalleri. I april 2014 blev ejendommen erhvervet af Red Bull-grundlæggeren Dietrich Mateschitz.

Schloss Gabelhofen fremstår i dag både moderne og historisk, takket være nænsomme renoveringer gennem årene, senest med en totalrenovering i 2014 – og det ligger kun 3 km fra centrum af den idylliske ferieby Fohnsdorf, hvor I finder et par butikker, caféer og restauranter. I befinder jer i et populært friluftsområde, som ud over sine gode vandremuligheder også er kendt for Red Bull Ring (10 km), hvor der arrangeres Formel 1’s Østrigs Grand Prix og MotoGP.

På slotshotellet, med i alt 43 værelser fordelt over slottets forskellige bygninger, er der reception (åben kl. 8.00–22.00), lobby, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) over hele slotshotellet, stor vinkælder samt stemningsfuld bar og slotsrestaurant. På slotshotellet er der også cykeludlejning og som Happydays-gæster indgår der gratis lån af cykel eller elcykel (efter tilgængelighed) under hele opholdet.

Som hotelgæster har I også fri entré til AQUALUX Fohnsdorf termalbad, som ligger kun 700 meters gang fra hotellet (i bil tager det fem minutter via landevej). AQUALUX Fohnsdorf termalbad er et nybygget spa-anlæg, indrettet i en smuk bygning i moderne arkitektur – en spændende kontrast til middelalderslottet. Her er der blandt andet indendørs- og udendørsbassin, vandrutsjebane, børnepool, relax- og saunaområde med udsigt over naturen og slottet samt restaurant og mulighed for tilkøb af diverse wellnessbehandlinger.

Bemærk, at børn er velkomne til at bade i bassinerne i selskab med en voksen, og at saunaområdet er tekstilfrit (badekåbe og badehåndklæde er tilladt).

Der er afgiftsfri parkering ved slotshotellet samt ladestationer til elbiler.

Indkvartering

Alle dobbeltværelser er 25 m² store og unikt designede og ligger i hovedbygningen eller over slotsmurens indgang. Her bliver jeres ophold en rejse tilbage i tiden – uden at gå på kompromis med moderne komfort. Værelserne har eget badeværelse, føntørrer, wellness-taske med badekåbe og hårtørrer, minibar med sodavand, Red Bull og øl (indholdet i minibaren ved ankomst er gratis, genopfyldning koster ekstra), safetybox, elkedel med kaffe og te, skrivebord og stol, lænestol, gratis trådløst internet (Wi-Fi), TV og king size-dobbeltseng.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-22.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 30,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Husk at købe et vignette-mærke til jeres bil (vejafgift), når I kører på motorveje i Østrig. Vignette kan købes ved grænsen eller online på https://www.asfinag.at/maut-vignette/vignette

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
I nærområdet: ædelstensbutik, Formel 1-bane, trendy vandtårn med café og 18-hullers golfbane

  • Kun en kort gåtur fra slotshotellet venter det fine spa-anlæg AQUALUX Fohnsdorf med indendørs og udendørs swimmingpools, relaxområde, saunaafdeling og restaurant. Her kan I tilbringe mange afslappende feriestunder langt væk fra hverdagen. Også perfekt som afslutning på en dags sightseeing eller vandre- eller cykelture: 700 m til fods.
  • Murtaldalen er et paradis for cyklister og vandrere, med ruter der spænder fra afslappet til udfordrende. Se 6 tips til vandreruter i næste afsnit.
  • Cykelkortet "Nimm's Radl" er tilgængeligt på slottet og i turistinformationen ved Red Bull Ring. Bjerget Zirbitzkogel dominerer det omkringliggende landskab i 2.396 meters højde over havet, og vandreture opad giver en dynamisk naturoplevelse, hvor I bevæger jer fra tæt granskov til åbne områder med lærketræer og pinjetræer.
  • I kan også køre til forskellige udsigtspunkter, blandt andet Sillweger i Fohnsdorf, og på enkel vis nyde panoramaudsigten over den smukke Murtaldal: 6 km.
  • Mellem Steirerschlössl og Wasserturm ligger der et fint arboret med over 400 træer og buske på et to hektar stort område. Her kan I slentre blandt klassiske frugttræer, usædvanlige løv- og nåletræsarter samt eksotiske arter som kæmpesequoia. Arboretet er åbent for offentligheden og inviterer med sine stier, bakker og romantiske springvand besøgende i alle aldre. Besøg også Wasserturm, som er en ikonisk industribygning, der er blevet renoveret og udvidet med arkitektonisk finesse for at inkludere et trendy lyst caféområde og en panoramabar, der synes at svæve over Zeltweg: 6 km.
  • Edelsteine Krampl er en familievirksomhed i Weißkirchen, som har specialiseret sig i bearbejdning af ædelstene. Det er et populært udflugtsmål, og i glasværkstedet kan besøgende se, hvordan ædelstene slibes og bearbejdes. Der er også en udstilling med funklende krystaller fra hele verden og en ædelstensbutik: 9 km.
  • Indlejret i Murtaldalens bakkede landskab ligger Red Bull Ring i Spielberg, sandsynligvis en af verdens smukkeste racerbaner. Her kan I ikke kun være tilskuere ved de største motorsportsbegivenheder som Formel 1, men også selv opleve adrenalinkicket bag rattet. Med et bredt udvalg af køreoplevelser har I mulighed for at køre i Driving Centre, på selve Red Bull Ring eller i terræn – uanset om det er med jeres eget køretøj eller med de firehjulede eller tohjulede køretøjer, der kan lejes på stedet. For dem, der foretrækker at kigge på, er der (næsten) altid noget at se – helst fra terrassen ved Schönberghof Spielberg. Selv uden for de store begivenheder konkurrerer de mest usædvanlige og spændende biler; fra moderne og kraftfulde til charmerende veteranbiler eller motorcykler af enhver slags på banen. En anbefaling er at tage med på en Red Bull Ring Tour, hvor I kan få et kig bag kulisserne på racerbanen og endda selv prøve at stå på vinderpodiet: 10 km.
  • Spiller I golf, kan I tage en runde på Golfclub Murtal, som ligger nær Red Bull Ring i Spielberg. Det er en 18-hullers golfbane designet af den irske banearkitekt Jeff Howes og åbnet i 1996. Banen er kendt for sit flade parklignende landskab og strategisk placerede vandhazarder og bunkere, hvilket gør den til en udfordring for golfspillere på alle niveauer. Klubben tilbyder også træningsområder, en golfskole og et klubhus med restaurant og proshop. Golfclub Murtal er en del af golfregionen Murtal, som inkluderer yderligere tre golfbaner inden for en radius af op til to timers kørsel: 13 km.
6 vandreture i Murtaldalens naturskønhed

  • Tremmelberg: 500 meters højde, 9,5 km, 2 timer og 45 minutter, middel vandring. En smuk vandretur, som for det meste går gennem skovområder og over smukke enge, findes lige i nærheden af Steirerschlössl. I starter fra parkeringspladsen i Sachendorf og følger den godt skiltede vandrerute, indtil I når målet "Turm im Gebirge". De to tvillingetårne er 46 meter høje og byder på den perfekte udsigtsplatform for en betagende udsigt over Murtaldalen. Tip: Medbring en 1-euromønt til drejekorset ved tårnene: 12 km.
  • Großlobminger Panorama Trail: 400 meters højde, 15 km, 4 timer, middel vandring. En fremragende vandring til afslapning. Turen kan starte direkte ved G'Schlössl Murtal. Derfra kan I tage en rolig gåtur over flodsletterne ved Mur til Apfelberg. Følg skovvejene opad til Thalberghof. Herefter vandrer I tilbage til Großlobming langs en højrute gennem skove og enge med fantastisk udsigt. Motionen, naturens ro og den vidunderlige udsigt giver jer mulighed for at koble helt af: 13 km.
  • Winterleitenhütte: 630 meters højde, 3,5 timer, krævende vandring. Fra parkeringspladsen lige før Winterleitenhütte fører den godt markerede langdistancevandrerute nummer 308 over de to Winterleiten-søer ind i det smukke bjerglandskab i Seetaler Alperne. Efter at have krydset dalbækkenet går den såkaldte "Schreiber Steig" langs stejle bjergskråninger og direkte op til toppen: 20 km.
  • Sabathyhütte: 780 meters højde, 3,5 timer, middel vandring. Fra Sabathyhütte fører rute nummer 316 til toppen af Zirbitzkogel gennem uberørte stentallerskove. Først kommer I til den rustikke Linderhütte, derefter til den pittoreske sø Lindersee, hvorfra ruten klatrer op mod toppen i stejle hårnålesving: 24 km.
  • Hochalm/Maria Schnee: 790 meters højde, 10,5 km, 4 timer, middel vandring. Denne vandring på den østlige kant af Seckaualperne med målet Maria Schnee-pilgrimskirken er uden tvivl et af de bedste vandremål i Murtaldalen. Kirken i 1.822 meters højde imponerer med sin udsigt over Seetaler Alperne, Steiermarks randbjerge og Judenburg-Knittelfeld-dæmningen: 24 km.
  • Waldheimhütte: 780 meters højde, 3,5 timer, middel vandring. Opstigningen fra Waldheimhütte er den roligste vej op til Zirbitzkogel. Den markerede rute fører over en eng direkte til en grusvej, som også bruges af værten på Zirbitzkogel-fjeldhytten til at transportere mad. De sidste 170 meter af ruten går i lidt stejlere serpentiner: 33 km.
På vejen hertil eller hjem: Verdensarv og naturskatte i Alperne

  • Besøg alpebyen Murau – en historisk by i Steiermark, kendt for sit renæssanceslot, ølbryggeri og middelaldercharme. Byen er omgivet af smukke alpelandskaber, ideel til vandring og naturoplevelser. Med kulturelle seværdigheder og lokale traditioner byder Murau på både historie og hygge: 50 km.
  • Graz, Østrigs næststørste by (efter Wien) og hovedstad i Steiermark, er en charmerende destination fyldt med kultur, historie og hyggelige caféer. Begynd jeres tur med en spadseretur gennem den gamle bydel, som er på UNESCOs verdensarvsliste – her finder I smukke barokbygninger og små butikker. Tag turen op til Schlossberg for en fantastisk udsigt over byen og et kig på det ikoniske klokketårn Uhrturm. Besøg Kunsthaus Graz, et moderne kunstmuseum med unik arkitektur, og afslut dagen med lokal mad på en af byens mange traditionelle restauranter: 85 km.
  • Gröbming Adventure Park i Steiermark er et klatreeventyr for hele familien. Med 22 forskellige baner, 200 stationer og en samlet klatrelængde på 2.000 meter er eventyrparken den største i Østrig. Her finder I også Zipline Stoderzinken, den største svævebane i Alperne, hvor I kan få et utroligt adrenalinkick, når I suser afsted med 65-115 km/t gennem dalen: 105 km.
  • Galsterbergbahn bringer jer lydløst op til Galsterbergalm (1.984 m.o.h.). Her finder I flotte vandrestier og udsigtspunkter – samt Galsterbergalm-hytten, som har en vidunderlig panoramaudsigt i dette smukke vandreområde i hjertet af Schladming-Dachstein-regionen. Solterrassen og restaurantens hyggelige indretning er ideelle til en pause, og her kan I forkæle jer selv med østrigske delikatesser som Kaspressknödel eller Kaiserschmarrn. Med lidt held kan I få øje på murmeldyr, og ved Galsterbergalm er der også kaniner, geder, høns, grise og køer samt en lille legeplads: 110 km.
  • Mariazell er en lille by i Steiermark, billedskønt beliggende i Salzadalen midt i det nordlige Steiermarks alper. Byen er et valfartssted for katolikker fra Østrig og nabolandene. Målet for pilgrimmene er en statue af Jomfru Maria skåret i lindetræ, som siges at kunne udføre mirakler: 119 km.
  • Verdensarvsbyen Obertraun er lille, men yderst smuk; den ligger ved bredden af Hallstatt-søen i en dal ved floden Trauns udløb og er omgivet af høje bjerge og uberørt natur. Det mest markante træk i området er Dachstein Krippenstein (2.100 m.o.h.), som troner over dalen og samtidig er et paradis for friluftsaktiviteter. Fra Obertraun kan I hurtigt og nemt nå Dachstein-hulerne og gå rundt i smukke, magiske, energigivende områder som søen Koppenwinkel eller Koppenbrüller-hulen, som kan nås til fods via en skovsti. Fra Obertraun kan I tage en kort svævebanetur op til Schönbergalm og efter cirka 20 minutters gang nå indgangen til de unikke huler Mammuthöhle og Rieseneishöhle: 123 km.
  • På den anden side af Obertraun, tværs over Hallstatt-søen, ligger den verdensarvslistede landsby Hallstatt i Salzkammergut. Med sin billedskønne placering ved søen er Hallstatt blevet et yndet fotomotiv, der ofte bruges i turistbrochurer fra Østrig. Lige så interessant er det, at der er tale om en af Østrigs ældste bosættelser, hvor man har fundet spor af bebyggelse og minedrift fra omkring 5.000 f.Kr. Hallstatt er optaget på UNESCOs verdensarvsliste takket være sin unikke kulturarv og storslåede natur. Som kuriosum kan nævnes, at der er opført en kopi af Hallstatt i Kina: 128 km.
  • Gå ikke glip af den spektakulære udsigtsplatform Dachstein Sky Walk ved bjergstationen Hunerkogel (2.687 m.o.h.), som I når med svævebanen Dachstein Südwandbahn. Ved topstationen er også en rundvandringsrute, som garanterer en smuk udsigt over Dachstein-gletsjeren og Alpernes mest imponerende bjergtoppe. Derudover inviterer behagelige liggestole til at slappe af, få lidt sol og nyde en snack. På skyfrie dage kan I nyde en betagende udsigt over Hohe Tauern, hele vejen til Slovenien og Tjekkiet. Har I mulighed, så bør I ikke gå glip af den magiske solopgang over Dachstein-gletsjeren: 133 km.
  • Bad Ischl ligger ved floden Ischls udløb i Traun, og ved byen findes rige salt- og svovlkilder, hvilket har gjort Bad Ischl til et populært kur- og badeområde. Kurbyen blev nævnt første gang i 1263 og var i 1300-tallet et centrum for handel med salt. I dag er byen hovedby i kulturlandskabet Salzkammergut. Mellem 1854 og 1914 havde kejser Frans Josef sin sommerresidens i Bad Ischl, og I kan tage med på en guidet rundvisning i slottet "Kaiservilla" og slotsparken: 141 km.
  • Liechtensteinklamm i St. Johann im Pongau, ved indgangen til Grossarldalen, er en af de længste og dybeste kløfter i Alperne. Dette unikke naturskuespil i delstaten Salzburg er et ideelt udflugtsmål for hele familien. Kløften, 4.000 meter lang og op til 300 meter dyb, er skabt gennem årtusinder af erosion fra bækken Grossarler Ache. I 1875 muliggjorde en generøs donation fra prins Johann II af Liechtenstein arbejdet med at gøre kløften tilgængelig for offentligheden. Ruten fører ind i kløften og tilbage over broer, gangstier og trapper i cirka en kilometer, forbi mosbegroede klipper og et imponerende vandfald, hvor solens stråler fremkalder regnbuer i vandtågen. "Helix"-spiraltrappen, der går 30 meter ned i dybet, byder også på en fantastisk oplevelse. Vandreturen tager cirka 1,5 time, og parkering ved kløften er gratis: 157 km.
  • Kør til byen Werfen, som ligger nedenfor den imponerende borg Hohenwerfen. Herfra kan I tage bussen op til besøgscentret ved de magiske isgrotter Eisriesenwelt. Fra centret er der en stejl vandretur op til selve grotteindgangen, hvor I kan træde ind i en unik og magisk verden skabt af is: 158 km.
  • I Salzburg, Mozarts berømte fødeby, venter masser af grøn natur, historiske slotte, frodige parker, museer, kirker og shoppingoplevelser. Salzburgs ældste bydel blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det er en fornøjelse at slentre mellem imponerende barokarkitektur og det karakteristiske vartegn, den storslåede borg Hohensalzburg. Se også det imponerende Schloss Hellbrunn, som ligger syd for Salzburg: 194 km.
  • Wien, Østrigs hovedstad, er en by gennemsyret af historie, kunst og kultur. Kendt som musikkens by har den været hjem for legender som Mozart, Beethoven og Strauss, og dens kejserlige fortid er tydelig i den fantastiske arkitektur. Byen byder på enestående seværdigheder som det storslåede Schönbrunn-palads, det imponerende Hofburg (den tidligere kejserlige residens) og den betagende Stefansdom. Wien er også verdenskendt for sine caféhuse, hvor I kan nyde en Sachertorte eller Apfelstrudel i elegante omgivelser: 205 km.

Blogindlæg relateret til Schloss Gabelhofen

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Schloss Gabelhofen
Schlossgasse 54
A-8753 Fohnsdorf
Østrig

E 014° 40.424'
N 47° 11.509'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Velkommen til Schloss Hotel Gabelhofen

Velkommen til Schloss Hotel Gabelhofen

Her får du en lille forsmag på de luksuriøse bekvemmeligheder, der venter dig på det elegante slotshotel i Østrig. Her kommer du til at tilbringe nogle vidunderlige dage og føle dig som en konge!

Ferieregionen Steiermark

Ferieregionen Steiermark

Den østrigske delstat Steiermark kaldes også Østrigs grønne hjerte: Tag med en tur til dette frodige hjørne af Østrig, hvor vinstokkene gror på bjergsiderne, og de gode traditioner trives.

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Schloss Gabelhofen

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 8.999,-

Sommerferie på slot i Alperne inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 5 x 3-retters middag
  • Velkomstdrink
  • 1 x fri minibar
  • Spa-pose med badekåbe og badehåndklæde på værelset
  • Fri entré til AQUALUX Fohnsdorf termalbad med indendørs- og udendørs swimmingpool, relax- og saunaområde
  • 2 timers frit lån af E-Porsche*
  • Frit lån af cykel eller elcykel under opholdet
;