Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 258 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.
Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 275 km.
Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (306 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.
Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 326 km.
Roseggerstraße 9
A-8850
Murau
Østrig
Hotel Rosenhof Murau er et 4-stjernet hotel beliggende i den charmerende alpeby Murau i Steiermark, kun 300 meter fra byens historiske centrum og 700 meter fra floden Mur. Det er det ideelle sted for par og vennepar, der søger ro, luksus og forkælelse i naturskønne omgivelser. Hotellet kombinerer steirisk tradition med moderne komfort og byder på en afslappet, elegant atmosfære, hvor hverdagen kan blive hjemme, og sanserne får fuld opmærksomhed. Det er et sted for wellness, afslapning og små luksusoplevelser – fra stille stunder ved pejsen til solrige timer på terrassen eller i haven.
Hotellet har reception (åben kl. 7.00-22.00), elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi), restaurant, bar, pejsestue, terrasse og have. Hotellet er røgfrit og tilbyder desuden cykeludlejning mod gebyr.
Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets wellnessafdeling (åben kl. 14.00-20.00) med relaxområde, dampbad, infrarødkabine, sauna (tekstilfri, badehåndklæde er dog tilladt), en 700 m² stor naturlig svømmedam og en mindre, opvarmet udendørs swimmingpool med liggestole. Det er muligt at bestille wellnessbehandlinger på hotellet mod gebyr.
Der er afgiftsfri parkering ved hotellet samt ladestander til elbiler (mod gebyr).
Alle feriehytter er 56 m² store og er nyrenoverede i 2025. De har egen sauna, spa, adgang til have og naturlig svømmedam fra terrassen samt badeværelse med føntørrer og badekåbe, skrivebord og stol, minibar, kaffemaskine, safebox, TV og king size dobbeltseng.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21..
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-17.00.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
En ferieoplevelse for sjæl og sind venter i de østrigske Alper...
Den østrigske delstat Steiermark kaldes også Østrigs grønne hjerte: Tag med en tur til dette frodige hjørne af Østrig, hvor vinstokkene gror på bjergsiderne, og de gode traditioner trives.
Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.