Pension stocker
Pension stocker
Pension stocker
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Klassisk, familieejet hotel med udsigtsbeliggenhed
  • Sauna, legeplads og lille klappezoo
  • Nær bjergbane, eventyrbad og klatrepark
cd top arrow

Familieferie med panorama i Alperne

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Pruggern-Schladming, Steiermark, Østrig

Omgivet af de mest fantastiske panoramaudsigter over mægtige bjerge, og med en vidunderlig, rolig beliggenhed, kan I lægge hverdagen langt væk på det hyggelige Panoramahotel Stocker. Her venter et engageret værtspar, som gør alt for, at I skal føle jer velkomne – og børnene kan lege trygt på hotellets legeplads med sandkasse og klatretårn, og når de får lov at kæle for hotellets geder, kaniner og katte, er familieferien et hit! Og så kan I glæde jer til at benytte hotellets sauna eller lade blikket glide over bjergenes imponerende alpetoppe – og de frodige enge og skove. Direkte uden for hoteldøren venter der gode vandrestier – og her i Steiermarkregionen ligger også bjergmassivet Dachstein, som byder på spektakulære oplevelser, f.eks. på udsigtsplatformen Dachstein Sky Walk (30 km) og i verdensarvslistede Obertraun (60 km) ved søen Hallstatt, hvor I kan følge med på et eventyr i de unikke grotter Mammuthöhle og Rieseneishöhle.

Og med det inkluderede turistkort åbnes alle døre for jer, så I kan opleve en uforglemmelig sommerferie i Østrig. Schladming-Dachstein-kortet giver jer fri entré til over 100 turistattraktioner, uanset om det gælder afslapning og natur, kunst og kultur, børneaktiviteter (f.eks. minigolf og eventyrbad) eller sommerens bjergbaner, som løfter jer op til de skønneste udsigter. Med fri transport med vandrebusser og lokal offentlig transport kan I med god samvittighed komme rundt i Schladming-Dachstein-regionen bekvemt og komfortabelt; her venter et alpint landskab med betagende bjergtoppe, 300 bjergsøer, over 100 store og små vandfald samt mange vandrestier, MTB-ruter og Via Ferrata-klatrestier, hvor store som små (efter sværhedsgrad) kan klatre i stejlt terræn med hjælp af wirer, der er boltet fast i bjerget.

Et stort udbud af familievenlige aktiviteter venter i Steiermark, og blot 11 km fra hotellet ligger eventyrbadet Haus om Ennstal, hvor hele familien har gratis entré med turistkortet. Her kan I tilbringe mange herlige timer med børnene i swimmingpoolen, børnepoolen, minipoolen, på den store rutsjebane og beachvolleybanen. På den store plæne kan I brede familiens strandtæppe ud, og det er også her, at I kan dække op til picnic, når det er tid til opfyldning af ny energi. Og når I vandrer hjem til Panoramahotel Stocker efter dagens ferieoplevelser, venter restaurantens lækre middag, som serveres med panoramaudsigt og masser af gæstfrihed. Denne destination passer til både par og familier – og her kan storfamilien også være med, da værelserne har plads til op til tre børn i egen seng.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 215 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 230 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (278 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 229 km.

Ankomst
Panoramahotel Stocker

Faciliteter

  • Balkon/terrasse
  • Børnefaciliteter
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Pruggererberg 172
A-8965 Pruggern
Østrig

Hotelbeskrivelse

Panoramahotel Stocker er et klassisk, familieejet hotel med masser af østrigsk charme og stor gæstfrihed. Hotellet ligger idyllisk ved foden af Galsterberg i Steiermark i udkanten af den lille landsby Pruggern – og fra hotellet i 800 meters højde over havet har I en fantastisk udsigt over de omgivende Ennstal-bjerge. Herfra har I også et perfekt udgangspunkt for vandreudflugter og til alle familievenlige turistattraktioner i den populære ferieregion Schladming-Dachstein, som siges at være et af de smukkeste naturområder i Østrig.

På det røgfri hotel er der reception, loungeområde med lånecomputer og trådløst internet (Wi-Fi), bar samt lys og luftig restaurant med panoramaudsigt over det omkringliggende alpelandskab. Som hotelgæster er I velkomne til at benytte hotellets sauna og infrarød kabine uden gebyr. Der er desuden mulighed for tilkøb af massage, pedicure eller manicure efter aftale.

For alle børn er der indendørs legerum med farvekridt og malebøger, og udenfor er der solterrasse, have og legeplads med klatretårn, fodboldbold og sandkasse. Alle børn kan desuden se frem til at møde gederne lige udenfor hotellet, og der er desuden huskatte og kaniner, som er vant til at blive kælet for.

Der er mulighed for gratis parkering ved hotellet.

Indkvartering

Alle værelser har badeværelse, føntørrer, balkon, radio, fri Wi-Fi og TV.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-9.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-19.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Til hvert aftensmåltid indgår 1 valgfri drik (øl, vin, sodavand, vand eller juice).

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Bjergbaner, eventyrbad og minigolf – og Dachsteingletsjeren

  • Nærmeste bjergbane er Galsterbergbahn, som fører jer lydløst op til Galsterbergalm (1.984 m.o.h.). Her finder I gode vandrestier og udsigtspunkter – samt Galsterbergalm-hytten, som har en vidunderlig panoramabeliggenhed i dette flotte vandreområde i hjertet af Schladming-Dachstein-regionen. Solterrassen og restauranternes hyggelige interiør er ideelle til at gøre ophold og slappe af for en stund, og her kan I unde jer østrigske delikatesser som Kaspressknödel eller Kaiserschmarren. I kan også opdage murmeldyr, og ved Galsterbergalm er der også kaniner, geder, høns, grise og køer samt en lille legeplads: 3 km.
  • Besøg byen Gröbming, som ligger smukt blandt bjergtoppene Stoderzinken og Kammspitze. Her er der mange familievenlige sommeraktiviteter, blandt andet kan I besøg Gröbming Adventure Park (9 km), som er den største klatrepark i Østrig, og som også har spektakulær zipline for lidt ekstra adrenalinkick. I centrum af Gröbming ligger kurparken med sine blomstrende planter, og her ligger også minigolfbanen med sine 11 forhindringsbaner, der indbyder til en sjov ferieoplevelse for hele familien. Fra Gröbming kan I prøve vandring i den idylliske Peace Chapel, Rossegger-monumentet og andre alpetopmøder samt prøve syv forskellige Via Ferrata-ruter med wirer: 6 km.
  • Der er mange gode muligheder for at bade i Schladming-Dachstein-området. På varme sommerdage venter f.eks. Erlebnisbad Schladming (17 km) med indendørspool, saunaverden og café (åbent dagligt) samt udendørs badeland (åbent juni-september afhængigt af vind og vejr) med 12 meter bred rutsjebane og store grønne arealer. Gå heller ikke glip af Steiermarks varmeste sø, Putterersee i Aigen im Ennstai (26 km), som er 13 hektar stor og har gode faciliteter for hele familien. Besøg også eventyrbadet i Haus im Ennstal, som byder på opvarmet udendørspool (26°) med sportspool, børnepool, minipool, stor rutsjebane, beachvolleybane og stort græsareal (åbent juni-september afhængigt af vind og vejr): 11 km.
  • Golf Club Schladming Dachstein ligger i et af de smukkeste områder i Ennstal nær Schladming, i en højde af 750 m.o.h. 18-hulsbanen, designet af Bernhard Langer, imponerer med sin enestående banekvalitet, og vandlandskabet giver et specielt udseende med et touch af Florida. Golferen kan forvente en golfoplevelse i høj klasse på en af de mest underholdende golfbaner i Østrig. Her er også et udslagsområde: 12 km.
  • Fra den hyggelige by Schladming, med historie inden for bjergarbejde og håndværk, er i dag en hyggelig, aktiv by med caféer, restauranter og små butikker. Her kan I tage bjergbanerne Schladming Planaibahn, Goldenjet og Lärchbahn. Ved topstationen ligger legelandet Hopsiland i 1.850 m.o.h. og en cirkulær vandresti, som er 1,5 km lang, og som også egner sig til barnevogne. Langs stien, som følger Hopsis spor, finder I gynger, rustjebaner, klatretårne, en tredelt kuglebane og Hopsis egen ”vandverden” med biobadesø vandløb – det perfekte sted til et forfriskende dyp på varme sommerdage: 18 km.
  • Slottet i Trautenfels er omgivet af fem mægtige bastioner, og blev første gang nævnt i 1260 – dengang som en fæstning, som skulle spærre Ennsdalen. I 1664 erhvervede greve Siegmund af Trauttmansdorff slottet, og han fik slottet bygget om til et massivt treplansanlæg med to overdækkede gårde og to tårne. I dag ejes slottet af forbundslandet Steiermark, som huser et regionalmuseum, Landschaftsmuseum, og dette tilhører landsmuseet Joanneum: 23 km.
  • Familiefavoritten Erlebnis Rittisberg i Ramsau am Dachstein er et stort sommeraktivitetscentrum med sommerrodelbahn, klatrebane mellem trætoppene, temavandrestier, alpehytter og restauranter, stor legeplads, friluftsbad samt mulighed for at prøve både bue- og laserskiskydning. Her er også mulighed for at leje en cykel: 27 km.
  • Gå ikke glip af den spektakulære udsigtsplatform Dachstein Sky Walk ved bjergstationen Hunerkogel (2.687 m.o.h.), som I når via kabinebanen Dahcstein Südwandbahn. Ved topstationen er der også en rundvandresti, som garanterer en smuk udsigt over Dachstein-gletsjeren og de smukkeste bjergtoppe i Alperne. Desuden indbyder bekvemme strandstole til at slappe af og få lidt sol. På skyfrie dage kan I nyde den betagende udsigt over Hohe Tauern, hele vejen til Slovenien og Tjekkiet. Her har I mulighed for at se den magiske solopgang over Dachstein-gletsjeren: 30 km.
  • Oplev den højt beliggende Burg Strechau, som ligger smukt ovenfor byen Rottenmann i Paltental i Lasing, det næststørste slot i Steiermark, og som er åbent for offentligheden. Den første forsvarsbygning blev bygget på slotsbakken Strechau allerede i anden halvdel af 1000-tallet. Her kan I bl.a. se Europas mest komplette klassiske bilkollektion af det østrigske bilmærke Steyr fra årene 1920 til 1941: 37 km.
Herlige dagsudflugter i Alperne: Verdensarv og unikke isgrotter

  • Verdensarvsbyen Obertraun er lille, men utroligt smuk: Den ligger ved bredden af søen Hallstatt i en dal langs floden Trauns udmunding og er omgivet af høje bjerge og uberørt natur. Det mest slående indslag i området er Dachstein Krippenstein (2.100 m.o.h.), som står og vogter over dalen og er desuden et paradis for friluftsaktiviteter. Fra Obertraun kan I hurtigt og enkelt nå Dachstein-grotterne og spadsere rundt på de smukke, magiske og energikrævende steder som søen Koppenwinkel eller Koppenbrüller-grotten, som kan nås til fods via en skovsti. Fra Obertraun kan I tage en kort tur med bjergbane op til Schönbergalm, og efter 20 minutters spadseretur nå indgangen til de unikke grotter Mammuthöhle og Rieseneishöhle: 60 km.
  • Kør til byen Werfen, som ligger nedenfor det storslåede Burg Hohenwerfen. Herfa kan I gå ombord på bussen, som går op til besøgscentret ved de magiske isgrotter Eisriesenwelt. Fra centret er det en stejl spadseretur op til selve grotte-entréen, hvor I indenfor kan opleve den unikke og magiske verden skabt af is: 63 km.
  • På den anden side af Obertraun, tværs over søen, ligger den verdensarvslistede landsby Hallstatt i Salzkammergut, og med sin billedskønne beliggenhed ved søen er Hallstatt blevet et elsket fotomotiv, som ofte bruges i turistbrochurer fra Østrig. Men lige så interessant er det at tale om en af Østrigs ældste bosætninger. Her har man fundet spor fra bebyggelse og minedrift fra ca. 5.000 år f.Kr. Hallstatt er optaget på UNESCOs verdensarvsliste takket være sin unikke kulturarv og pragtfulde natur. Som kuriosum kan det nævnes, at man har opført en kopi af Hallstatt i Kina: 66 km.
  • Liechtensteinravinen i St. Johann im Pongau ved indgangen til Grossarldalen er en af de længste og dybeste raviner i Alperne. Dette unikke naturskuespil i provinsen Salzburg er et ideelt rejsemål for en familieudflugt. Kløften, der er 4.000 meter lang og op til 300 meter dyb, blev bygget gennem årtusinder gennem erosion af bækken Grossarler Ache. I 1875 muliggjorde en generøs donation af prins Johann II af Liechtenstein arbejdet med at gøre ravinen tilgængelig for offentligheden. Ruten leder ind i ravinen og tilbage over broer, hængebroer og trapper i cirka en kilometer, forbi klipper og et imponerende vandfald, hvor solens stråler frembringer regnbuer i vandstænket. ”Helix”-spiraltrappen, som går ned i 30 meters dybde byder også på en fantastisk oplevelse. Vandringen tager cirka 1,5 time, og parkering ved ravinen er gratis: 67 km.
  • Bad Ischl er beliggende ved floden Ischls udløb i Traun, og ved byen findes rige salt- og svovlkilder, noget som gjorde Bad Ischl til en populær bade- og kurby. Kurbyen nævnes for første gang i 1263 og var i 1300-tallet et centrum for handlen med salt. I dag er byen hovedstad for kulturlandskabet Salzkammergut. Mellem 1854 og 1914 havde Kejser Frans Josef sit sommerresidens i Bad Ischl, og I kan tage med på en guidet rundvisning på slottet ”Kaiservilla” og i slotsparken: 77 km.
  • kør langs en af Europas længste og smukkeste udsigtsveje, den kendte Grossglockner Hochalpenstrasse. Panoramavejen er en 48 km lang opvisning af Alpernes smukke natur og tager jer næsten hele vejen op til Østrigs højeste bjerg Grossglockner (3.798 m.o.h.). Langs vejen er der informationsstationer, temaveje, legepladser og restauranter. I kan også gøre ophold ved kirken i Heiligenblut, som er et populært fotomotiv. Panoramavejen starter i byen Fusch: 102 km.
  • Udforsk den legendariske sommerstemning i den berømte kur- og badeby Zell am See ved Zeller See, som også kaldes for Østrigs Riviera. Her kan I sole, bade, lave yoga, prøve forskellige slags vandsport, prøve lykken på kasinoet eller suge atmosfæren til jer ved alle de gæstfrie og hyggelige caféer og kroer: 102 km.
  • Tag op til de imponerende dæmninger ved Kaprun-gletsjeren: 103 km.
  • Se det imponerende Schloss Hellbrunn, som ligger syd for Salzburg. Slottet blev oprindeligt bygget til ærkebiskoppen af Salzburg, som bruget det som sit sommerresidens. Hellbrunn Slot er berømt for sine over 400 år gamle fontæner og finurlige springvand. Husk også at besøge Hellbrunn Zoo, som ligger i nærheden: 103 km.
  • I Salzburg, Mozarts berømte fødeby, venter masser af grøn natur, historiske slotte, rolige parker, museer, kirker og shoppingoplevelser. Salzburgs ældste bykerne blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det er en fornøjelse at spadsere blandt imponerende barokarkitektur og det karakteristiske landmærke, den storslåede borg Hohensalzburg: 109 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et populært mødested for Europas adel. Efter Anden Verdenskrig fik det sin storhedstid, da forfatteren Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 125 km.
  • Beundr den pragtfulde barokby St. Johann in Tirol. Byen er også kendt for nogle af Østrigs mest populære sommeraktiviteter, bl.a. riverrafting, paragliding, ballonflyvning og meget mere: 137 km.
  • Oplev Krimmler Wasserfälle, Europas højeste vandfald, beliggende i den store nationalpark Hohe Tauern. Vandfaldet har en faldhøjde på 380 meter over flere etaper, og det er en oplevelse at se det på nært hold på sæteren og tage trapper og stier langs vandfaldet hele vejen ned (anbefales ikke for gangbesværede): 152 km.
  • Mariazell er en lille by i Steiermark, smukt beliggende i Salzadalen midt i det nordlige Steiermarks alper. Byen er et pilgrimssted for katolikker fra Østrig og de omkringliggende lande. Målet for pilgrimmene er et billede af Jomfru Maria hugget i lindetræ, som siges at kunne udføre mirakler: 153 km.

Blogindlæg relateret til Panoramahotel Stocker

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Panoramahotel Stocker
Pruggererberg 172
A-8965 Pruggern
Østrig

E 013° 52.138'
N 47° 25.000'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ferieregionen Steiermark

Ferieregionen Steiermark

Den østrigske delstat Steiermark kaldes også Østrigs grønne hjerte: Tag med en tur til dette frodige hjørne af Østrig, hvor vinstokkene gror på bjergsiderne, og de gode traditioner trives.

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 125 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.5 af 5
Værelse/lejlighed
4.2 af 5
Faciliteter
4.1 af 5
Morgenmad
4.2 af 5
Aftensmad
4.1 af 5
Beliggenhed
4.7 af 5

Panoramahotel Stocker

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.849,-

Sommerferie i Østrig inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 4 x 3-retters middag/buffet inklusive en valgfri drikkevare (øl, vin eller vand)
  • Velkomstdrink
  • Turistkort med fordele, bl.a. fri transport med bjergbaner, vandrebusser og offentlig transport i Ramsau-Dachstein samt fri entré til udendørs eventyrbad, badesø, museum og minigolf
  • Værelse med balkon
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;