Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 29 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.
Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 47 km.
Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (41 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.
Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 46 km.
Dorfplatz 2
A-6263
Fügen
Østrig
Det 4-stjernede KOSIS Sports Lifestyle Hotel ligger centralt i Fügen, midt i det imponerende Zillertal. Kun ca. 500 meter fra byens hyggelige centrum finder I et væld af caféer, restauranter og butikker — perfekt til både afslapning og oplevelser. Området byder på storslåede bjerglandskaber, frisk bjergluft og nem adgang til nogle af Tyrols bedste skiområder.
Efter en omfattende renovering i 2017 fremstår hotellet i dag som en stilfuld oase med 65 moderne værelser. Hotellet tilbyder en række faciliteter: en døgnåben reception (8.00-21.00), elevator, indbydende lobby med siddeområde, gratis trådløst internet (Wi-Fi), à la carste-restauranten ”Wine & Dine”, restauranterne ”Dinners Club og ”Tasting Room” samt hotellets stüberl ”Zirbenstuben” og baren ”KOSIS Fun Food Bar”. Om vinteren kan I nyde hotellets terrasse og lade op efter dagens oplevelser. Der er også et legerum til børn med spillemaskiner. Vintersportsudstyr opbevares i aflåselige rum med opvarmet skistøvletørrer, og hotellet har egen ski- og snowboardudlejning i skiudlejningen Kostenzer (mod gebyr). I kan høre nærmere om dette på hotellet. Rygning er kun tilladt på hotellet i dertil indrettede områder.
Som gæster har I fri adgang til hotellets 350 m² store wellnessområde, der byder på biosauna og panoramasauna, dampbad og relaxområde (åbent kl. 16.00-20.00, adgang fra 16 år). Det er muligt at tilkøbe massagebehandlinger. Derudover er der fri adgang til et 40 m² stort fitnessrum (åbent kl. 8.00-23.00).
Der er afgiftsfri parkering ved hotellet eller parkering mod gebyr i hotellets parkeringsgarage (ca. EUR 15,- pr. døgn). Der er ladestation til elbiler ved hotellet.
Alle dobbeltværelser er ca. 20 m² store, moderne indrettet og har eget badeværelse med føntørrer, badekåbe, telefon, TV, safebox, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og balkon eller terrasse.
Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.30-20.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.
I bedes senest ankomme til aftensmaden kl. 20.00.
OBS: Hunde er kun tilladt i familieværelse af typen ”Kings & Queens”. Forhør jer om dette i forbindelse med booking.
Lån af barneseng
Der er mulighed for at låne en barneseng i juniorsuite uden gebyr. Forhør jer om dette i forbindelse med booking.
Fastelavnsfest 8.2.2027
På fastelavnsmandag holder hotellet et traditionsrigt ”Rosenmontagsball” – bemærk, at der denne aften må påregnes nogen larm og støj i forbindelse med festen.
Transportmuligheder
Nærmeste internationale lufthavne er Innsbruck (51 km), Salzburg (148 km) og München (157 km). Nærmeste togstation i Fügen ligger kun 7 minutters gang fra hotellet.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Leder I efter en sjov oplevelse for store og små på jeres ferie i Tyrol? Omgivet af et majestætisk bjerglandskab byder FunSportStation i Penken på sportsaktiviteter for alle generationer, alle ugens dage.
Man tror det måske ikke, men Østrig er faktisk fyldt med oplevelser for familiens vandhunde. Få inspiration i denne lille film om badefornøjelserne i Ried, Prutz og Pfunds.
Følg med til den smukke Stubaital og få en smagsprøve på det fantastiske bjergområde, I har i vente.
Krystalklar og azurblå ligger Tyrols største sø og indbyder til aktiviteter, sol, badning og masser af skønne udflugter i den omkringliggende naturpragt.