Atrium hotel amadeus
Atrium hotel amadeus
Atrium hotel amadeus
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Kun 3 min. fra motorvej E45 (A9)
  • 24-timers reception
  • Grøn have med legeplads
cd top arrow

Stopover syd for Leipzig

1 overnatning på 4-stjernet hotel i Osterfeld, Sachsen-Anhalt, Midttyskland

Atrium Hotel Amadeus er helt perfekt til en stopover på vej mod sommerferien sydpå – beliggende 56 km syd for Leipzig og kun 3 minutters kørsel (2,6 km) fra motorvej E45, eller A9 som den hedder hernede. Ruten kan varmt anbefales for jer, der på vej mod ferien i Italien, Østrig eller måske Tjekkiet: Her undgår I nemlig de værste køer og ikke mindst vejarbejdet, der er berømt og berygtet for at sende svedperler ned ad ryggen på far ved rattet, når han for tiende gang skal træde på bremsen. Hotellets reception er åbent døgnet rundt, så man altid er klar til at tage imod jer og give jer et break med sauna og relaxområde for de voksne, mens børnene brænder energi af på legepladsen.

Der er sørget for morgenmaden, så I hurtigt er ladet op og klar til at køre videre dagen efter. Og skulle I have lyst til at gøre et lille eventyr ud af jeres tur gennem Tyskland, så tror vi faktisk ikke, at nogen nogensinde har fortrudt en tur til Leipzig: Tag en shoppingtur i citycentret Höfe am Brühl, der er åbent helt til kl. 21.30 hver dag, eller gå på opdagelse mellem renæssancearkitektur, fortovscaféer og hyggelige specialbutikker i byens Altstadt. Slut evt. af med en frokost i restauranten i det populære Panorama Tower, der giver jer udsigt over hele Leipzig fra 29. etage. Rigtig god fornøjelse på jeres stopover i Midttyskland!

Læs mere 
Ankomst
Atrium Hotel Amadeus

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Trådløst internet

Adresse

Pretzscher Strasse 20
D-06721 Osterfeld
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Atrium Hotel Amadeus er et stort og moderne hotel med 145 værelser, hyggeligt beliggende i udkanten af den lille landsby Osterfeld 56 km syd for Leipzig. Her er pænt og hyggeligt med store, bløde loungemøbler og et stilrent design.

Hotellet har 24-timers reception, lobby med gæste-PC, a la carte-restaurant, bar, elevator, TV-stue, opholdsstue og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Under hele jeres ophold har I fri adgang til hotellets fitnessrum og sauna med relaxområde, der begge er åbne kl. 12.00-22.00.

Udendørs har hotellet en dejlig grøn have, en fliseterrasse med udeservering under parasollerne (når vejret tillader det) og en legeplads med sandkasse, klatrestativ, gynger og rutsjebane.

Der er udendørs parkering ved hotellet (mod gebyr EUR 2,- pr. nat) samt 6 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser har eget badeværelse, føntørrer, skrivebord med stol, sofa/lænestol, TV, telefon og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.00-10.00.

I weekender serveres morgenmaden 7.00-10.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Hotellet tager imod VISAkort, MasterCard, Eurocard, American Express samt Diners Card.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
På opdagelse i Leipzig

  • Tag en tur ind til centrum af shopping- og musikbyen Leipzig. Her kan I shoppe i det store citycenter Höfe am Brühl ved hovedbanegården (åbent kl. 10.00-20.00 mandag-lørdag), se det populære, gamle renæssancerådhus på markedspladsen, beundre det smukke operahus Oper Leipzig eller tilbringe en stund ved monumentet Völkerschlachtdenkmal, som er et minde om slaget ved Leipzig i 1813: 56 km.
  • Thomaskirche er kendt som kirken, hvor Johann Sebastian Bach var korleder fra 1723-1750. Se monumentet over den verdensberømte komponist og besøg hans grav: 56 km.
  • Kvarteret Drallewatsch i Leipzigs Altstadt løfter stemningen med en perlerække af restauranter og værtshuse i de snævre gader omkring markedspladsen med det ligefremme navn Marktplatz: 57 km.
  • Begiv jer op i toppen af Panorama Tower, også beliggende i Altstadt – der er elevator hele vejen til 29. etage og udsigt over hele Leipzig fra 120 meters højde. I udsigtstårnet ligger også en bar og restaurant: 57 km.
  • Nicolaikirche er stedet, hvor mandagsbønnerne blev indført af kirkens lutherske præst, der også var en del af fredsbevægelsen i DDR, i 1983. Bønnerne udviklede sig i 1989 til fredelige demonstrationer, hvoraf den største fandt sted i oktober 1989 – her mødtes mere end 70.000 demonstranter og lod slagordene ”Wir sind das VolK” runge gennem gaderne: 57 km.
  • I kan også tilbringe en dag i det store badeland Sachsen Terme med udendørs og indendørs bassiner for både børn og voksne. Kobl af med sauna og wellness, eller tag en rask svømmetur: 68 km.
Flere seværdige byer og steder

  • Altenburg er en stemningsfuld by med en smuk Altstadt, et slot hævet på en bakketop over byen og et rigt restaurant- og caféliv: 40 km.
  • Nordvest for kulturbyen Weimar ligger den forhenværende koncentrationslejr Buchenwald, hvor fangerne befriedes af amerikanske tropper den 11. april 1945. Lejren var dog fortsat i brug frem til 1949, denne gang af den sovjetiske okkupationsmagt, som holdt politiske opponenter indespærrede her. I dag kan I se de mange monumenter til minde om de tragiske liv, der gik tabt her og besøge museet: 61 km.
  • Tager I til Halle, som ligger ved floden Saale i det sydlige Sachsen-Anhalt, kan I besøge byens Beatles-museum: 62 km.
  • Gå i Goethe og Schillers fodspor i den UNESCO-listede by Weimar, der er lille nok til at opleve til fods på en enkelt dag, men fuld af store, verdensarvslistede seværdigheder – f.eks. det smukke gamle rådhus, Schillers og Goethes huse og Hertug Anna Amalia-biblioteket med verdensberømt rokokohal fuld af guld, glimmer, smukke billeder og uendelige mange krummelurer og andre romantiske detaljer: 77 km.
  • I 2019 var det 100 år siden, Bauhaus-stilen blev grundlagt i byen Weimar. Det var i Dessau, den skulle vise sig at blomstre op med egen skole og revolutionerende boligbyggeri, og Dessau er da også center for fejringen af jubilæet. Mange skitser til de designklassikere, der står rundt omkring i vores stuer i dag, er vokset ud af den kæmpestore designlegeplads, som Bauhaus var. Besøg Bauhaus-museet i Dessau: 90 km.  
  • I Wittenberg kan de historieinteresserede se Lutherhaus, hvor reformationens fader, Martin Luther, boede og arbejdede: 121 km.

Blogindlæg relateret til Atrium Hotel Amadeus

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Leipziger Weihnachtsmarkt – Tysklands skjulte juleperle
251017035413_1 weihnachtsmarkt marktplatz leipzig
Kort

Radius omkring hotel:


Atrium Hotel Amadeus
Pretzscher Strasse 20
D-06721 Osterfeld
Tyskland

E 011° 56.109'
N 51° 5.114'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Kulinariske oplevelser i Sachsen-Anhalt

Kulinariske oplevelser i Sachsen-Anhalt

Sachsen-Anhalt er kendt for sit kulturhistoriske landskab med floder og frugtbare sletter, hvor man har dyrket mad siden umindelige tider. Weinstrasse går også gennem Sachsen-Anhalt, Brandenburg og Thüringen og beskrives som Nordens Toscana, og du kan smage på store vine som grauer burgunder. Se filmen og bliv fristet!

#YoursTrulyGermany

Oplev verdensarven i Sachsen-Anhalt

Oplev verdensarven i Sachsen-Anhalt

UNESCO deler ikke verdensarvstitler ud til højre og venstre. Det er nogle særligt udvalgte perler, der får udmærkelsen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Sachsen-Anhalt har en rekordstor mængde af verdensarv på et lille område. Se filmen - så får du et godt indblik i det, som Sachsen-Anhalt har at byde på.

#YoursTrulyGermany

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 114 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
4.2 af 5
Beliggenhed
3.8 af 5

Atrium Hotel Amadeus

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 509,-

Stopover i Midttyskland inkl.

  • 1 overnatning
  • 1 x morgenbuffet
;