Peenstrasse 33
D-17391
Stolpe an Der Peene
Tyskland
Hotel Gutshaus Stolpe er en del af Relais & Châteaux-kæden, en international sammenslutning af individuelt ejede luksushoteller og gourmetrestauranter. Med sin idylliske beliggenhed ved floden Peene har I her den ultimative "hideaway" til en romantisk miniferie i landlige og naturskønne omgivelser.
Gutshaus Stolpes historie har rødder helt tilbage i 1136, hvor Vorpommerns første benediktinerkloster blev grundlagt her. Klosteret blev ødelagt i en brand under Trediveårskrigen i 1637, men stenene blev senere delvist genbrugt til den nuværende restaurant Stolper Fährkrug, der er 350 år gammel og efter sigende har status som Vorpommerns ældste kro. Selve herregården er opført i midten af 1800-tallet. Godset blev eksproprieret under DDR-tiden, men i 1994, efter Tysklands genforening, købte de oprindelige ejere den historiske ejendom tilbage, og efter omfattende restaurering åbnede Gutshaus Stolpe som et eksklusivt hotel med restaurant i 1996.
Herregården er elegant og stilfuldt indrettet med reception (åben kl. 7.00-22.00), gratis Wi-Fi, lobby med pejs, flere hyggelige opholdsstuer, original vinkælder og baren "AdeBar". Her er 2 restauranter: Gourmetrestauranten "Kurt", som ligger i herregårdens længer, og den originale, gamle restaurant "Stolper Fährkrug", som ligger smukt nede ved flodens bred (300 m). Her findes også en stemningsfuld Biergarten med udeservering, når vejret egner sig.
I er velkomne til at låne en cykel gratis og har direkte adgang til flere små cykel- og vandrestier i nærområdet. Tag også en spadseretur i herregårdens parkagtige have med roser og hortensia, egetræer, kastanjer og akacier – om foråret kan man beundre en frodig blomstrende magnolia lige foran herregårdens hovedindgang. Herregårdsområdet rummer flere smukke bygninger, tidligere stalde samt hyggelige oaser med bænke og solsenge – og en original, brostensbelagt indkørsel, der fører jer gennem en smuk allé med store træer.
Som hotellets gæster har I fri adgang til herregårdens lille, elegante wellnessafdeling med blandt andet sauna, dampbad og infrarød kabine, relaxområde med udsigt over herregårdsparken samt adgang til en udendørs, opvarmet swimmingpool med liggestole. Der er også mulighed for tilkøb af forskellige wellnessbehandlinger.
Der er gratis parkering ved hotellet samt ladestander til elbil (mod gebyr).
Hotellets miljømærker
REFOOD-mærket: Hotellet arbejder aktivt mod madspild og leverer blandt andet madaffald, så det kan genanvendes som bæredygtig energi (biogas) og gødning.
Alle dobbeltværelser af typen Gutsherren er ca. 28 m² store og individuelt indrettet i engelsk landstil eller elegant middelhavsstil med eget badeværelse, føntørrer, Nespresso-maskine og elkedel, minibar, skrivebord og stol, telefon, TV og gratis Wi-Fi.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-11.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.
Opholdet inkluderer en 2-retters middag i Stolper Fährkrug og en 4-retters gourmetmiddag på Restaurant Kurt på valgfri dage. Tidspunktet for serveringerne aftales nærmere med hotellet ved ankomst.
OBS: Restaurant Kurt har åbent tirsdag-lørdag (hviledage/lukket søndag-mandag). Stolper Fährkrug har åbent onsdag-mandag (hviledag/lukket tirsdag) – med forbehold for ændringer.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Transportmuligheder
Nærmeste færgelejer er Gedser-Rostock (126 km) og Trelleborg-Sassnitz (117 km). Nærmeste tog- og busstation ligger i Anklam (11 km).
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Mærk hvordan skuldrene sænker sig, så snart du kører over broen til Tysklands største ø, Rügen. Her er der al tid i verden til at gå på opdagelse blandt vidtstrakte sandstrande, blanke søer, stejle klipper, lysegrønne bøgeskove og de henrivende historiske badebyer.
Oplev Wismar Bugt ved den tyske Østersøkyst i Mecklenburg-Vorpommern – med blandt andet badebyen Boltenhagen, øen Poel og ikke mindst den verdensarvslistede hansestad Wismar, der imponerer med sin unikke Altstadt og gotiske pragtbygninger fra hanseperioden.
Schloss Schwerin, også kendt som Torneroseslottet, er ikke uden grund en af Nordtysklands største turistattraktioner. Træd ind på slottet med den smukke barokhave, og bliv betaget af dets storslåethed, romantik og dekadence.
I Stralsund, som ligger i Mecklenburg-Vorpommern, går det maritime miljø og den friske havluft hånd i hånd med 800 års historie. Mærk den unikke stemning, når de brostensbelagte gader fører dig gennem byens middelalderidyl med charmerende bindingsværkshuse og imponerende arkitektur fra hansetiden.