Landgut stemmen
Landgut stemmen
Landgut stemmen
Landgut stemmen
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Krostue og god restaurant med solterrasse
  • Wellness med sauna og fitnessrum
  • Legerum og cykeludlejning
cd top arrow

Hyggeligt på landet mellem Altes Land og Lüneburger Heide

3 dages kør selv-ferie på gæstgiveri i Stemmen, Nordtyskland

Knapt to timers kørsel syd for den danske grænse når I til Elben, den urgamle flodvej, der adskiller Schleswig-Holstein og Niedersachsen - og her begynder det uforstyrrede marsk- og hedelandskab, som I skal på opdagelse i på denne ferie: Jeres base for ferien, Landgut Stemmen, ligger hyggeligt på landet og præcis midt mellem de historiske hansestæder Hamburg (55 km) og Bremen (65 km) - mod nord har I frugtplantagerne i Altes Land (35 km) og mod syd naturperlen Lüneburger Heide (25 km). Landgut Stemmen er et familieejet gæstgiveri, hvor traditionerne lever i bedste velgående - også i køkkenet. Så her spiser I godt og rigeligt før og efter dagens udflugter, og jeres største udfordring bliver at vælge og vrage mellem seværdighederne.

I er havnet i et område af Nordtyskland, hvor I finder fantastiske cykelstier gennem blomstrende frugtlunde langs Elbens diger, Tysklands mest populære vandreruter i lyngklædte bakker og historiske bindingsværksbyer, som er knyttet sammen af områdets flodveje, der som handelsruter har haft en enorm betydning som kilde til magt og rigdom. Der er oplagte muligheder for en cykeltur i det flade marsklandskab, hvor fint afmærkede stier går gennem landsbyer med kirketårne så spidse som blyanter og gårdbygninger i bindingsværk. På en tur langs Elben kommer I gennem Altes Land – Tysklands frugthave – hvor blomstrende æble- og kirsebærplantager farver området i en sky af pasteller hvert forår. Her bør I gøre stop i Stade (51 km), Nordtysklands ældste by og det smukkeste arkitektoniske eksempel på de enorme rigdomme, som hansestæderne samlede i middelalderen. Der er desuden et lille stykke Danmarkshistorie på jeres vej, hvis I kommer igennem den gamle fæstningsby Glückstadt (80 km), som er grundlagt af vores egen Christian IV.

Lüneburger Heide er endnu et oplagt sted at få en unik naturoplevelse sammen med lidt motion - Tysklands ældste og største naturpark byder på mere end 700 km afmærkede vandrestier. Den lyngklædte hede er bilfri i de mest populære områder, så her oplever I et enestående landskab uden larm og stress - gå f.eks. til Wilseder Berg, hvor I på en klar dag kan se helt til Hamburg og Lüneburg. Har I lyst til en dagsudflugt i bilen, bor I også tæt på Nordtysklands maritime hjørne, hvor suset fra verdenshavene gemmer på overraskende fortællinger. Området har haft så enorm en historisk betydning som bindeled mellem Nordsøen og Østersøen, at I kommer til at stifte bekendtskab med stort set alt, hvad menneskeheden nogen sinde har udtænkt for at kunne komme over vand: Fra naturlige vadesteder og flodpramme til udvandrernes oceandampere og vor tids kæmpemæssige containerskibe. Besøg f.eks. den gamle svævefærge i Osten-Hemmoor (81 km) eller kør ud til Elbens udmunding i Vadehavet, hvor Kielerkanalen via den enorme sluse i Brunsbüttel (106 km) forsyner Nordsøen med et utal af skibe fra hele verden – et fascinerende syn.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven – rabat på entre
Opholdet inkluderer en rabatkupon til Deutsches Auswandererhaus, der er en af de største turistattraktioner i Bremerhaven. Når du afleverer din rabatkupon fra Happydays (frem til 31.12.2026), får du 10 % rabat på enkeltbilletter (normalpris EUR 15,80 pr. voksen og EUR 9,- pr. barn 5-16 år). Deutsches Auswandererhaus ligger i byen Bremerhaven i delstaten Bremen (afstand fra hotellet: 91 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din rejsebestilling.

Klimahaus Bremerhaven – rabat på entre
Opholdet inkluderer en rabatkupon, som giver rabat på entrebilletten ved Klimahaus Bremerhaven, hvor du kan følge med på en rejse rundt om Jorden. Klimahaus Bremerhaven er et interaktivt oplevelsescenter for både børn og voksne, hvor du kan opleve natur, klima og vejrfænomener i bl.a. Alperne, Polynesien og på Antarktis. Når du viser rabatkuponen fra Happydays (frem til 31.12.2026), får du 10 % rabat på enkeltbilletter (normalpris EUR 20,- pr. voksen fra 18 år, EUR 16,- pr. barn fra 14-17 år og EUR 12,- pr. barn fra 4-13 år. Børn op til 4 år gratis). Klimahaus Bremerhaven ligger i byen Bremerhaven i delstaten. Bremen (afstand fra hotellet: 91 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din feriebooking.

Ankomst
Landgut Stemmen

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Grosse Strasse 12
D-27389 Stemmen
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Her bor I i rolige og hyggelige omgivelser i udkanten af den lille landsby Stemmen, hvor jeres hotel blev bygget i 1999 og siden er blevet løbende renoveret. Hotellet ligger centralt for oplevelserne i Nordtyskland med en placering midt mellem Hamburg og Bremen, og det er nemt at ankomme hertil fra motorvej A1, som har fra- og tilkørsel i Sittensen (10 km).

Hotellet er familieejet og indrettet med hyggelig, rustik krostue med bar samt Restaurant Schultens (mulighed for bordreservation), der serverer klassiske tyske retter og har udeservering under parasollerne på den store solterrasse i haven, når vejret tillader det. Hotellet er røgfrit og tilbyder desuden elevator, gratis Wi-Fi, cykeludlejning (både almindelige og el-cykler), legerum og indendørs keglebane. OBS: Keglebanen er ofte optaget af lokale kegleklubber og konkurrencer, så der kan være begrænset adgang til den - men forhør jer gerne i receptionen.

I den lille wellnessafdeling er der fri adgang til finsk sauna, oplevelsesbruser, fodbade, ruheraum med liggestole samt fitnessrum. Bemærk, at saunaen er ”tekstilfri” (standardpraksis i tysk wellnesstradition). Dvs. at det kræves, at man benytter saunafaciliteterne uden tøj/badetøj for at minimere risikoen for bakterier (rent håndklæde og morgenkåbe er tilladt).

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet samt 2 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser er 20 m² og indrettet med eget badeværelse, føntørrer, skrivebord og stol, safetyboks, radio, fladskærms-TV og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 17.30-20.30.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Opholdet inkluderer en velkomstdrink, som serveres i restauranten på ankomstdagen.
OBS: Hotellets restaurant er aftenlukket om søndagen i perioden fra november t.o.m. april. I denne periode vil søndagens middag bestå af 2 retter: Suppe samt en tapastallerken med tyske specialiteter.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 12,50,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Asparges og grønkål – Niedersachsens delikatesser

  • Intet sted elsker de asparges mere end i Niedersachsen, hvor der i 1999 blev oprettet en decideret temarute - Niedersächsische Spargelstraße. Den går fra Bremen i vest til Braunschweig i øst med en afstikker til Lüneburg i Nord, men asparges spiller en vigtig rolle i hele Niedersachsen, hvor 20 % af landets asparges dyrkes. I højsæsonen fra april til juni kan man smage asparges i alle former på nordtyske restauranter, og de passer perfekt til et glas tysk hvidvin. På en rundtur i Niedersachsen kan man standse ved gårde med skiltet ”Der Niedersachsenteller”. Her producerer bønderne lokale produkter under mottoet ”Vores land – vores køkken”, og man er velkommen til at kigge ind og se produktionen eller handle i gårdbutikken. Nærmeste by på Asparges-ruten er Schneverdingen: 23 km.
  • Grønkål er en anden regional delikatesse, som også har sit eget kokkemesterskab. Verdensmesterskabet for bedste grønkålskokke foregår i grønkålens hovedstad, Oldenburg, hvor grønkål af arten Oldenburger Palme har en helt særlig status. Grønkålssæsonen varer fra oktober til marts, og kålens kultstatus og fejringen af sæsonen i Oldenburg siges at modsvare øllets til oktoberfest i Bayern: 109 km.
Elben, Altes Land og Hansestadshistorier

  • Nærmeste golfbane er Golf Club Königshof i Sittensen: 9 km.
  • Altes Land er et 180 km² stort område lige syd for Elben, som kaldes Tysklands frugthave, og med sine 18 millioner frugttræer er det Nordeuropas største område med frugtplantager. Det er oplagt at have cyklen med og tage turen gennem det flade og frodige marskland, hvor træerne blomstrer om foråret og står tunge af frugt om efteråret - og det kan anbefales at besøge en af de mange gårdbutikker, der byder på specialiteter lavet af sprøde æbler og aromatiske kirsebær fra Altes Land. Her er 1.000 km afmærkede cykelstier, hvor man også kan cykle på digerne langs Elben - og besøge Buxtehude, som er gammel hansestad med fine bindingsværkshuse. Buxtehudes havn ser stort set ud, som da den blev anlagt for mere end 700 år siden: 35 km.
  • Stade ved Elben går for at være Nordtysklands ældste by grundlagt for mere end 3.000 år siden. Den samlede desuden store rigdomme i middelalderen som hansestad, og i dag er den gamle havn med fiskemarkedet og masser af restauranter og cafeer et hyggeligt besøg: 51 km.
  • Hamburg – her handler det om at vælge sine favoritter for at nå det hele, men kendte klassikere er St. Pauli og Reeperbahn, en musicaloplevelse, havnerundfarten i byens enorme containerhavn, Miniatur Wunderland og den historiske bydel Speicherstadt, der i 2015 kom på UNESCOs liste over verdensarv: 55 km.
  • Centrum af den gamle hansestad Bremen, hvor rådhuset fra 1400-tallet er på UNESCOs liste over verdensarv og går for at være et af Europas betydeligste bygningsværker fra gotikken og Weserrenæssancen. Men også figurerne Bremer Stadtmusikanten fra Grimms eventyr og en spadseretur på flodpromenaden Schlachte er populær hos turisterne: 65 km.
  • Glückstadt er grundlagt af vores egen geskæftige byggekonge Christian IV i 1616 som fæstningsby og konkurrent til Hamburg. Den oprindelige byplanlægning samt flere senrenæssance-huse står stadig og pynter i byen sammen med en hyggelig havnefront. Vil man undgå køreturen gennem Hamburg - og har tid til en køretur på de mindre veje - kan man sejle over Elben her på færgeruten Glückstadt-Wischhafen (korteste rute til hotellet - afgang dagligt hver halve time): 80 km.
  • Svævefærgen Osten-Hemmoor er Tysklands ældste. Den blev bygget i 1909 over Oste, der er biflod til Elben. I dag er svævefærgen et ingeniørteknisk, historisk monument: 81 km.
  • Det var til slottet i Celle, at Dronning Caroline Mathilde blev forvist efter sin fatale affære med kongens livlæge Struense, og hun døde på slottet kun 24 år gammel i 1775. Caroline Mathildes sarkofag kan ses i Stadtkirche i centrum, og man kan spadsere gennem slotsparken til Celles Altstadt, der er helt enestående velbevaret med nogle af Tysklands største og ældste bindingsværkshuse - mere end 500 i alt, som mirakuløst slap uskadte gennem Anden Verdenskrigs bombardementer. Byens rådhus menes f.eks. at være opført helt tilbage ved byens grundlæggelse i 1292: 85 km.
  • Bunkeren Valentin står som et velbevaret monument over nazismens prestigeprojekter. Det enorme betonmonstrum ved bredden af floden Weser skulle efter planen være bombesikkert og producere en ubåd hver anden dag til den tyske krigsmaskine. Mindst 1.100 tvangsarbejdere og krigsfanger mistede livet under opførelsen i årene 1935-1945, men ikke en eneste u-båd blev nogensinde søsat, før krigen sluttede og satte en stopper for nazismen: 89 km.
  • En af verdens største sluser ligger i Brunsbüttel, hvor et utal af skibe fra hele verden dagligt passerer via Kielerkanalen til floden Elben. Afstand hertil via færgen over floden ved Wischhafen: 106 km
Lüneburger Heide og oplevelserne omkring heden

  • Heidegarten i Schneverdingen - her er der garanti for at se blomstrende lyng 365 dage om året. Parken er tilplantet med 130 arter hedelyng i et smukt anlæg, som passes og plejes, så I som besøgende kan opleve lyngen og variationerne af den urgamle hedeplante året rundt: 23 km.
  • Lüneburger Heide er Tysklands ældste naturpark - et enestående landskab af lyngklædte bakker, der strækker sig over 107.000 hektar med mere end 700 km vandre- og cykelruter. I sommerperioden kan man gratis tage en tur med Heide-Shuttle, som kører i perioden 15.7.-15.10. og passerer områdets største seværdigheder. Tag cyklerne med og stå af et sted på vejen. Nærmeste busstop er i Schneverdingen, hvor der er fem daglige afgange fra kl. 8 til kl. 17 - og bussen kører herfra runderne Heide-Shuttle-Ring 1 og 4: 23 km.
  • En stor del af Lüneburger Heide er bilfri og kan kun tilgås til fods, på cykel eller med hestevogn. I kan følge en af Tysklands mest populære vandreruter, Heidschnuckenweg, der består af 13 etaper, hvoraf etape 4 mellem Undeloh og Niederhaverbeck regnes for de smukkeste 14 km på turen, hvor I bl.a. rammer hedens højeste punkt ved Wilsede. Parker ved Undeloh midt inde på heden og tag vandreturen ind til højdepunktet 169 m.o.h. Wilseder Berg (4 km), hvor man på en klar dag kan se hele vejen til Hamburg og Lüneburg. Gå også turen til den overnaturligt smukke dal; Totengrund (4,6 km), der går for at være et af hedens allersmukkeste områder på trods af det lidt morbide navn. Afstand med bil til Undeloh: 34 km.
  • Forlystelsesparken Heide Park ved Soltau (åben april-oktober) er med et areal på 850.000m² Nordtysklands største oplevelsespark. Her kan besøgende vælge mellem mere end 40 seværdigheder og shows, men Heide Park er især et slaraffenland for fans af rutsjebaner med en af verdens stejleste trærutsjebaner med en topfart på 110 km/t foruden seks andre konstruktioner - udfordringen er at prøve "The Big 7" - Heide Parks "trofæ-tur" for adrenalin-junkies. For de mindste har Gurli Gris sit helt eget land i Heide Park: 35 km.
  • Gør en god handel i Designer Outlet Soltau – og besøg byens badeland Soltau Therme, der tilbyder et væld af kurbade, saunagus og dampbade samt 36 grader varme bassiner udendørs såvel som indendørs, der fyldes af jod- og saltholdigt vand fra kilderne 200 meter under jordoverfladen: 40 km.
  • Byen Bispingen byder på flere seværdigheder – herunder Snow Dome Bispingen – kæmpemæssigt alpincenter, hvor man kan stå på ski og snowboard året rundt, Ralf Schumachers Motodrom – som er en gokartbane, hvor hele familiens kør-selv-færdigheder bliver udfordret på centerets indendørs- eller udendørsbane samt Das verrückte Haus – huset hvor alting står på hovedet: 42 km.
  • Trætopstien Heidehimmel Baumwipfelpfad er en ny attraktion på Lüneburger Heide, hvor I kan nyde udsigten fra 23 meters højde, når I færdes på de 700 meter træbroer i metal og lærketræ. For enden af stien kan I klatre endnu 20 meter op i udsigtstårnet (som også har elevator), hvor der fra udsigtsplatformen er panorama - i godt vejr så langt som til havnen i Hamburg. Direkte under den høje gangbro ligger desuden dyreparken Wildpark Lüneburger Heides indhegninger, som giver jer et spændende blik ned til parkens 1.200 beboere; herunder losser, vaskebjørne, dådyr og ulve. Trætopstien er åben året rundt, åbningstiderne er knyttet til dyreparkens åbningstider, og man kan købe både kombi-billet og billet kun til trætopstien: 45 km.
  • Verdens største fuglepark, Weltvogelpark Walsrode (åben april-oktober) har mere end 4.000 fugle fordelt på 675 fuglearter samt en stor blomsterpark med bl.a. 5.000 rhododendronbuske, som blomstrer i foråret på det 36 hektar store område: 49 km.
  • Serengeti Safaripark i Hodenhagen (åben april-oktober) tager jer igennem forskellige verdensdele og deres dyr. Man kører gennem parken i bil og kan spotte leoparder, giraffer, tigere, løver, næsehorn, elefanter, men også zebraer, aber, kameler og antiloper: 67 km.
  • Lüneburg var takket være sin placering ovenpå en enorm, underjordisk salthorst en af middelalderens mægtigste byer. Byen blomstrede i 1200-tallet, hvor den blev abnormt rig pga. salget af salt – det hvide guld – og man byggede masser af pragtfulde gotiske murstensbygninger i centrum af byen, som er bevaret. Kig ind på Deutsches Salzmuseum i byens tidligere saltudvindingsanlæg på Sülfmeisterstrasse 1, hvor I får hele historien om saltet fra middelalderen og frem til i dag. Besøg også byens populære badeland og kurbad, SaLü Salztherme, hvor saltet har fået en genfødsel – blandt andet i de varme kurbade, hvor det sundhedsfremmende kurvand kommer fra byens egen saltkilde: 71 km.

Blogindlæg relateret til Landgut Stemmen

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Ugens tilbud: Romantisk miniferie i Nordtyskland
251021093043_der seehof 26
Kort

Radius omkring hotel:


Landgut Stemmen
Grosse Strasse 12
D-27389 Stemmen
Tyskland

E 009° 33.183'
N 53° 13.312'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

På tur over Lüneburger Heide i Nordtyskland

På tur over Lüneburger Heide i Nordtyskland

Oplev den disede, lyngklædte landskabspragt i Tysklands ældste naturpark, hvor mere end 700 km afmærkede stier hvert år lokker vandrere og cyklister på opdagelse.

Nordtysklands største forlystelsespark

Nordtysklands største forlystelsespark

Kom med på en rundtur i Heide Park ved Soltau: Her kan I udfordre G-kræfterne, møde lyslevende pirater, finde små oaser for de mindste - og det hele ligger blot et par timers kørsel syd for Danmark.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.8 af 5  
Baseret på 15 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.1 af 5
Værelse/lejlighed
3.7 af 5
Faciliteter
3.7 af 5
Morgenmad
4 af 5
Aftensmad
3.1 af 5
Beliggenhed
3.8 af 5

Landgut Stemmen

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.349,-

Kroophold i Nordtyskland inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag/buffet
  • Velkomstdrink inden middagen på ankomstdagen
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entrebilletter til Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven
  • 10 % rabat på entrebilletter til Klimahaus Bremerhaven
;