Hotel arlau schleuse
Hotel arlau schleuse
Hotel arlau schleuse
Hotel arlau schleuse
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Stråtækt hotel ved det yderste dige
  • Hyggelig, original indretning med kaminstue
  • En dags lån af cykel
cd top arrow

Kroophold på Vadehavskysten

3 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Nordtyskland

Området langs Vadehavskysten fra Ejderen op til den danske grænse kaldes for Nordfriesland. Landskabet her præges af marsk, afvandede enge og diger, hvor fårene græsser, og fuglene leger i vinden. Lige ud til det yderste dige ligger det charmerende, stråtækte Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse med et væld af naturoplevelser lige uden for døren. Der er lagt op til en herlig ferie i idylliske og helt unikke rammer på dette hyggelige hotel, som nås på under en times kørsel fra den danske grænse.

Her er I landet helt derude, hvor verdens larm forstummer, og naturen tager over - en oase af fred og afslapning, hvor mennesket bliver lille i sammenligning med det mægtige hav. De små veje og cykelruter indbyder til at gå på opdagelse i det helt særlige landskab, som kan være både mildt og idyllisk, barskt og blæsende – men altid utroligt smukt, uanset årstid. Her bringer naturen nye overraskelser hver dag, og i foråret og efteråret får I ikke bedre muligheder for at opleve stærenes enorme samling, også kaldet Sort Sol. Men I finder også mange andre udflugtsmuligheder som f.eks. Husum (14 km) med det smukke renæssanceslot og den populære havnepromenade eller kanalbyen Friedrichstadt, også kaldet ”Lille Amsterdam” med de karakteristiske hollænderhuse (32 km). Gå heller ikke glip af en tur med tog eller biltog til den frodige ferieø Sylt, som kan nås fra Niebüll (35 km).

Tilbage på hotellet efter dagens oplevelser kan I sætte jer til bords i den populære restaurant, hvor både lokale og turister forventningsfuldt ser frem til aftenens middag. Og kommer I her til forår, efterår eller vinter, er der tændt op i den gamle kamin i restauranten – endnu en detalje, som er med til at skabe en unik ferieoplevelse på denne historiske kro helt ude på digerne ved Vadehavet.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entré (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrérabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 105 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (112 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når du fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Hattstedter Koog 43
D-25856 Hattstedtermarsch
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Midt i Nationalpark Vadehavet og helt ude ved det yderste dige ligger Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse – en stråtækt kro og et populært, lokalt spisested, som er hyggeligt og originalt indrettet. Især Restaurant Deichgraf gør sig bemærket med sine smukke, gamle møbler og den originale kamin, hvor der er tændt op i årets kølige måneder.

Hotellet er indrettet i det gamle, stråtækte slusevogterhus fra 1833, som ligger lige ud til kanalen Arlau. Her kan I på lune dage også nyde udsigten og udeserveringen på solterrassen ud til kanalen og sidde hyggeligt i haven. Hotellet har desuden legeplads samt sauna og er røgfrit.

Der er mulighed for gratis parkering direkte ved hotellet. Her er der desuden ladestander til elbiler samt motorcykelparkering.

Indkvartering

Alle superiorværelser er 20 m² og har eget badeværelse med bruser samt føntørrer, kaffemaskine, TV, safetybox, gratis Wi-Fi og udgang til egen balkon eller terrasse med strandstol.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 17.30-21.00.

Kæledyr

NB: Det er ikke tilladt at have hund med på superiorværelser.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder ved Vadehavskysten

  • Oplev sort sol ved Vadehavet i Sønderjylland og Nordtyskland fra sidst i marts til medio april og igen fra medio september til midt i oktober.
  • Husum Slot - Husums vartegn bygget i 1500-tallet af den slesvigske hertug Adolf von Gottorp. Åbent marts til oktober: 14 km.
  • Husum - Nordfrieslands charmerende hovedstad ved Vadehavet. Følg gågaden Schlossgang til den historiske markedsplads med byens rådhus: 15 km.
  • Husum har en populær strandstrækning med badebro, iskiosker og cafeer m.m., Badestrand Dockkoogspitze, hvor folk bader om sommeren og går ture på alle tider af året langs strandpromenaden: 15 km.
  • Nærmeste golfbane er Golf Club Husumer Bucht: 15 km.
  • Skibsfartsmuseet Nordfriesland i Husum: 16 km.
  • Det populære naturfænomen Hamburger Hallig - en hallig i Vadehavet med ca. 250 indbyggere og fuglereservat: 17 km.
  • Den nærmeste nordfrisiske marskgård, som er så karakteristisk for området med nærmest pyramideform, er Der Rote Haubarg ved Witzwort, som også rummer både restaurant og museum: 22 km.
  • Den nærmest pyramideformede gård Der Rote Haubarg ved Witzwort med restaurant og museum: 29 km.
  • Dagebüll med færge til øerne Föhr og Amrum: 29 km.
  • Kanalbyen Friedrichstadt kaldes også "lille Amsterdam" og er kendt for de karakteristiske hollænderhuse opført af hollandske købmænd i årene 1870-1890 - f.eks. Det femgavlede Hus på Am Fürstenburgwall 11. Selvom huset ved en ombygning mistede en gavl og i dag har fire, har man valgt at bevare det unikke navn. Læg også mærke til alle de spektakulære husmærker: I stedet for numre er husene forsynede med tegn og ikoner, som for eksempel religiøse symboler og dyr: 32 km.
  • Fra påske til oktober kan man også nyde Friedrichstadt fra vandsiden. Turbådene på kanalen sejler hver halve time. Nærmere information fås på turistbureauet i Friedrichstadt: 33 km.
På udflugt i Schleswig-Holstein

  • Tag med biltoget til den populære tyske ferieø Sylt. Turen tager ca. en halv time. Afgang fra Niebüll: 35 km.
  • Multimar Wattforum (Vadehavscentret) i Tönning er nationalparkens informationscentrum. Her kan I opleve udstillingen med temaet ”Vadehavet”, flere akvarier, et tidevandsbassin og det 17,5 meter lange skelet af en kaskelothval, som strandede på Rømø i år 1997: 39 km.
  • Købmandsmuseet Haus Peters i Tetenbüll: 47 km.
  • Naturzentrum Katinger Watt er et af Ditmarskens mange områder med et rigt fugleliv. Vær f.eks. tilskuer til det imponerende naturfænomen Sort Sol, som opstår, når stærene samles i store flokke over marsken fra slutningen af marts til midten af april samt hele september og oktober måned: 49 km.
  • Det ikoniske fyrtårn Leuchtturm Westerheversand på halvøen Eisterstedt er indbegrebet af Vadehavsidyl, omgivet af diger, græssende får og det store hav: 50 km.
  • Emil Nolde kunstmuseet i Seebüll – her findes også et smukt haveanlæg. Åbent marts til november: 50 km.
  • Gottorp Slot ved Slesvig by har fået genetableret sin smukke, gamle barokhave, som hertug Friedrich III anlagde i 1637 sammen Globushuset med kæmpeglobussen. Den enorme globus blev bortført af Zar Peter den store, da Gottorp tabte Store Nordiske Krig i 1713, og den nye globus er en kopi af den oprindelige fra 1650. Det er også på Gottorp Slot, man kan se det berømte vikingeskib Nydambåden. OBS: Gottorp Slot (selve slottet) er midlertidigt lukket t.o.m. ca. 2029 pga. et omfattende renoveringsarbejde. Det er stadig muligt at besøge Museumsøen omkring slottet samt Globushuset og barokhaven: 51 km.
  • Ejderdæmningen er både udflugtsmål og praktisk sikring mod stormfloder med sine sluser. Byggeriet fra 1973 er det hidtil største tyske kystsikringsprojekt og regulerer samtidig vandstanden i hele Ejderen. Milliarder af kubikmeter vand flytter sig to gange dagligt, og synet tiltrækker masser af turister, som samtidig nyder de grønne diger med græssende får og stråtækte huse. Ren naturromantik, der er perfekt til en cykeltur – når det ikke stormer: 52 km.
  • Flensborg er er et rigtigt handelscentrum med livlige gågader, hyggelige beværtninger i byens krogede gyder og traditionsrige mikrobryggerier ned mod den gamle havn. I det bakkede område omkring byen er der en fabelagtig udsigt over byen og havnen med fjorden, og heroppe kan man besøge det flotte, gamle kunstmuseum Museumsberg opført i 1876: 58 km.

Blogindlæg relateret til Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse

Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Ugens tilbud: Romantisk miniferie i Nordtyskland
251021093043_der seehof 26
Kort

Radius omkring hotel:


Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse
Hattstedter Koog 43
D-25856 Hattstedtermarsch
Tyskland

E 008° 56.233'
N 54° 33.088'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

På det yderste dige ved Vadehavet

På det yderste dige ved Vadehavet

Kom med på en lille overflyvning ved Vadehavet og få beviset: Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse ligger helt derude, hvor himmel og hav mødes.

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.

©ostseefjordschlei.de

Kulturferie i Schleswig-Holstein

Kulturferie i Schleswig-Holstein

Der findes et væld af kulturelle seværdigheder i det nordlige Schleswig-Holstein. Oplev for eksempel Valdemarsmuren og Dannevirke i det gamle danske land eller besøg den hyggelige by Frederiksstad. Find selv inspiration til ferieoplevelser her.

Se videoen om Schleswig-Holstein og få inspiration til din ferie.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 647 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.1 af 5
Faciliteter
4 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
4.4 af 5

Nordsee-Hotel Arlau-Schleuse

Pris pr. person i superiorværelse
DKK 1.849,-

Miniferie i Nordtyskland inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag/buffet
  • Velkomstdrink (øl eller vin)
  • Værelse med balkon/terrasse
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrebilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;