Holiday inn lubeck
Holiday inn lubeck
Holiday inn lubeck
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Kun 300 meter fra byporten ind til Altstadt
  • Restaurant og stor lounge-bar
  • Wellness med indendørs swimmingpool
cd top arrow

Verdensarven i Lübeck

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Lübeck, Nordtyskland

Det 4-stjernede Holiday Inn kan blive basen for en helt central miniferie i hansestaden Lübeck. Her bor I nemlig få skridt fra broen over til den berømte ø, hvor Lübecks gamle middelalderkerne breder sig, og når I har passeret broen over kanalen, møder I den første af de velbevarede byporte i den imponerende bymur fra middelalderen, der stadig omkranser hansestaden. Holiday Inn er kontrasten til al den historiske kultur med sine moderne, komfortable rammer, hvor I kan benytte jer af både indendørs swimmingpool og afslapning i wellnessafdelingen efter en lang dag på sightseeing.

Lübecks historiske bykerne med 900 fredede bygningsværker har placeret byen på UNESCOs liste over verdenskulturarv og er historiens mest interessante by fra Hansetiden. Her samlede købmændene i det magtfulde hanseforbund eksorbitante rigdomme, som man i dag slet ikke kan fatte – men noget af den rigdom er synlig i arkitekturen, som tæller ikke mindre end fem kirker, heraf en af verdens største gotiske katedraler. Byens link til dansk historie er også en interessant detalje – Lübeck har været under dansk herredømme og blev med beliggenheden ud til Østersøen for 600 år centrum for middelalderens storhandel i Nordeuropa, hvor der blev knyttet tætte bånd til Skandinavien.

I dag strømmer turister hertil for at opleve den fælles kulturarv, de gotiske pragtbygninger og den enestående stemning fra en verden af i går. Det er næsten et must at kigge forbi det skæve vartegn Holstentor, der markerer indgangen til Altstadt som byens vestlige og mest ikoniske byport. Det er også oplagt at sejle på rundfart langs kanalerne og at lægge vejen forbi den 200 år gamle Café Niederegger på Breitestrasse. Det er her, man kan smage den ægte Lübecker-marcipan, der bliver modelleret til fantasifulde frugtopsatser eller bagt ind i alverdens kager. Det kan desuden anbefales at besøge en af Lübecks hyggelige vinkældre og smage på ”Rotspon”, der er en speciallagret Bordeaux-vin, som kun fremstilles i Lübeck. Og er man gammelsulten, venter en anden ægte Lübeckerspecialitet i Kartoffelkeller, en ikonisk restaurant, som er indrettet i kælderen under det gamle Heiligen-Geist-Hospital. Her er som regel propfyldt, men også fantastisk stemningsfuldt i de højloftede kælderrum, hvor massevis af gæster flokkes over enorme ølkrus og store tallerkner med kartoffel- og kødspecialiteter, mens de suger den rustikke og helt originale atmosfære til sig under de 800 år gamle hvælvinger.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entre (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrerabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 69 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (65 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
Holiday Inn Lübeck

Faciliteter

  • Aircondition
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Travemünder Allee 3
D-23568 Lübeck
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Holiday Inn Lübeck er et moderne 4-stjernet hotel, der ligger lige nord for Lübecks historiske centrum. Her bor I kun en kort gåtur (200 meter) fra broen Burgtorbrücke, der fører over kanalen og direkte til en af de berømte byporte i den oprindelige middelalderbymur, som omkranser Lübecks gamle bydel. På fem minutters spadseretur befinder I jer i kernen af Lübecks middelaldercentrum.

Hotellet har restauranten Kochwerk, som serverer både a la carte og buffet, og her får I 10 % gæsterabat på hele menukortet. I hotellets store lobby finder I gæste-PC, flere siddegrupper og et hyggeligt sted at slappe af med en drink i baren. Hotellet har desuden døgnåben reception, elevator, gratis Wi-Fi, solterrasse med udeservering og et legeområde til børn. Hotellet er røgfrit.

Hotellets flotte wellnessafdeling byder på indendørs swimmingpool, sauna og fitnesscenter samt mulighed for at tilkøbe diverse massage- og skønhedsbehandlinger.

Der er gratis parkering på hotellets udendørs p-plads samt i p-garagen mod gebyr – dog med forbehold for optaget (forhåndsreservation er ikke mulig). Husk at informere hotellet, hvis I parkerer jeres bil her.

Indkvartering

Alle værelser er moderne indrettet med eget badeværelse, føntørrer, skrivebord og stol, minibar med gratis vandflaske og kaffe/te-faciliteter samt TV, gratis Wi-Fi og aircondition. Nogle værelser har udsigt mod byens historiske kerne. Der står en flaske vin til jer på værelset som velkomstgave.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.30.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 16,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder og oplevelser i Lübecks historiske Altstadt

  • Lübecks Altstadt kom i 1987 på UNESCOs liste over verdenskulturarv og er en af Tysklands største, historiske attraktioner. Nærmeste byport i den gamle bymur fra middelalderen, der omkranser den UNESCO-listede Altstadt, ligger kun en gåtur fra hotellets dør. Spadser over Burgtorbrücke, der fører over kanalen (200 m), så er I fremme ved byporten på få minutter: 300 m.
  • Mellem Burgtor og Kobergstorvet ligger det gamle dominikanerkloster, Burgkloster. Oprindeligt lå Bucu-slottet her, som blev revet ned i 1226, og klostret blev bygget som et minde om sejren over danskerne i 1227. Det er det største højgotiske klosterkompleks i Nordtyskland og et helligt arkitektonisk monument. Her kan I beundre mosaikgulve, storslåede buer, fresker og malerier: 300 m.
  • Lübecker Kartoffelkeller, som ligger i kælderen under det gamle Helligåndskloster (Heiligen-Geist-Hospital) er en institution blandt Lübecks spisesteder. Her er altid travlt under de højloftede kælderhvælvinger, men stemningen er også helt unik mellem væggene, der står fuldkommen som ved opførelsen i 1200-tallet. Restauranten er drevet af Joachim Berger, der efter en karriere som bl.a. skibskok i fragtskibenes kabysser, plantede sig selv og sin hustru, Christa, i Lübeck med det fortsæt at hylde de regionale, rustikke retter med rødder i den nære Østersøkyst og mormors køkken, og i centrum står kartoflen, denne sunde, næringsrige knold, som tilbydes i flere sorter, også i økologisk kvalitet, og som serveres i utallige variationer, herunder vegetariske: 700 m.
  • I købmandspalæet Behnhaus er der indrettet kunstmuseum i den nyklassicistiske bygning, som desuden er fyldt med interiør designet af den danske arkitekt Joseph Christian Lillie (1760-1827). Museet udstiller foruden møbler fra denne periode også malerier og skulpturer fra perioden og frem med særlig fokus på nazarener-kunsten, da Friedrich Overbeck blev født i Lübeck. Museet er også kendt for sin samling af værker af Edvard Munch: 700 m.
  • Oplev det berømte Buddenbrookhaus, som blev verdensberømt takket være Thomas Manns Nobelprisbelønnede roman fra 1901. Romanen handler om en rig købmandsfamilie i Lübeck. På museet kan I gå rundt i familiens stuer og opleve en historisk epoke og det bedre borgerskabs hverdag i tidligere tider: 1,1 km.
  • Lübecks imponerende rådhus fra 1380 ligger midt i Altstadt. Fra den store rådhusplads kan man beundre rådhuset i gotisk arkitektur med en meget detaljeret facade med karnapper og en renæssancetrappe. 800 år efter, at rådhuset blev bygget, fungerer det stadig som byens administrative sæde, og går man op til hovedindgangen, kan man se flere dørbeslag med portrætter af de syv fyrster, kejseren og en vildmand, som tilsammen symboliserer Lübecks magt og styrke. I kælderen ligger den stemningsfulde Restaurant Ratskeller: 1,2 km.
  • Lübeck er marcipanens hovedsæde; gå ikke glip af et besøg på den legendariske Café Niederegger på Breite Strasse 89; her finder I både marcipanbutik og konditori. Niederegger blev grundlagt i 1806 af konditor Johann Georg Niederegger. Sæt jer i den gamle marcipansalon, og nyd en kop kaffe, eller sæt jer på fortovscafeen, og nyd både mylderet, solskinnet og et stykke kage fra konditoriets lækre udvalg: 1,2 km.
  • Den imponerende katedral Marienkirche stod færdig i år 1350 og er bygget i gotisk stil med inspiration fra franske murstenskirker. Kirken er Tysklands tredjestørste kirke og har to 125 meter høje tårne med en indvendig højde på 38,5 meter fra gulv til loft, hvilket gør dem til nogen af de højeste kirketårne i verden. I kirken kan I f.eks. beundre det 30 meter lange vægmaleri kaldet ”Døden fra Lübeck” samt et af verdens største mekaniske orgler: 1,2 km.
  • Tag med på en guidet byrundtur med Splashtour Lübeck, An d. Untertrave 92. Her bliver bussen pludselig til et skib; en ret sjov oplevelse. Turen varer ca. 1 time: 1,4 km.
  • Se også Petri-kirken, som med sine tre skibe og den gotiske sal måske ligner mange andre middelalderkirker, men den er ikke som andre kirker. Det er en kirke uden menighed, hvor der i stedet afholdes kulturelle arrangementer, udstillinger, foredrag og koncerter. Det er kun lejlighedsvis, at der afholdes særlige gudstjenester i kirken. I kan tage elevatoren op til toppen af det 108 meter høje kirketårn og nyde den storslåede udsigt over både Lübecks Altstadt og Lübeckerbugten: 1,5 km.
  • De fleste turister strømmer til for at se Holstentor – Lübecks skæve vartegn og den helt officielle indgangsport til Altstadt. Besøg også bymuseet, som er indrettet i tårnene: 1,7 km.
  • Salzspeicher-pakhusene – de gamle pakhuse til salt – består af 6 røde murstenshuse, der ligger langs Travefloden. Husene blev bygget i perioden 1579-1745 og står side om side og spejler sig i floden, mens de vidner om en af Lübecks største kilder til rigdom og indflydelse i Hanseforbundet. Dengang var salt det hvide guld og blev primært brugt til at konservere kød og fisk, og Lübeck lå strategisk placeret på den gamle saltrute fra Lüneburg til Skandinavien. I dag er de gamle salttlagre udstillingslokaler for et tekstilvarehus og bestemt et besøg værd: 1,7 km.
  • I det gamle St. Anne Kloster findes i dag St. Anne’s Museum Quarter, som er et stort museum og kunstgalleri. På i alt 9.000 m2 får man et fint indblik i Lübecks historie, fortalt med multimedier og udstillinger af klassisk og moderne kunst: 1,8 km.
  • Domkirken ved Mühlendamm er byens ældste kirke, som blev bygget af byens grundlægger Henrik Lejonet i 1160. Under 2. Verdenskrig blev kirken ødelagt, men den blev restaureret og stod færdig i 1982. I domkirken kan man bl.a. se et 17 meter højt krucifiks fra 1477, og i nordtårnet findes en permanent udstilling, der viser kirkens lange historie: 2,1 km.
Skønne dagsudflugter i Nordtyskland

  • Timmendorfer Strand er en meget populær strandstrækning, og i højsæsonen er her fyldt med de særlige tyske strandstole og perfekte bademuligheder – men på alle tider af året får man frisk luft ad libitum på en vandretur langs de brusende bølger. Det er også ved Timmendorfer Strand, man kan besøge havakvariet Sea Life og få indblik i en hel verden under overfladen: 17 km.
  • Travemünde er meget mere end toldfri handel og gennemfartsby. Som indsejlingssted til hovedbyen Lübeck findes her Tysklands ældste fyrtårn fra 1539, som stadig kan besøges. Og så er Travemünde en af Tysklands ældste badebyer med gamle, bedagede badehoteller langs den brede strandpromenade og en nostalgisk stemning af i går: 19 km.
  • Vogelpark Niendorf er en dejlig naturpark på 70.000 m2, hvor man kan møde 1.000 fugle fordelt på 250 arter fra flamingoer og pelikaner til storke og papegøjer (åbent dagligt): 20 km.
  • Tag på udflugt til den idylliske middelalderby Ratzeburg , som ligger på sin egen lille ø. Her findes en række arkitektoniske perler fra middelalderen, som f.eks. den smukke domkirke fra 1100-tallet: 25 km.
  • Kurbyen Bad Oldesloe er en tidligere handels- og søfartsby med frodige grønne områder og smukke villaer langs floderne Trave og Beste. Besøg også byens hjemstavnsmuseum: 27 km.
  • Hansapark oplevelsespark i Sierksdorf med forlystelser, 4D-biograf og indendørs legeland har åbent i sommersæsonen (april til oktober): 27 km.
  • Wellness- og vandlandsparadiset Ostsee Therme i Scharbeutz: 28 km.
  • Den historiske rosenby Eutin har sit eget, yndige slot og en malerisk rådhusplads fra middelalderen, og så har byen foruden store kulturpersonligheder – som Goethe-maleren Tischbein og komponisten Carl Maria V. Weber – opfostret et væld af rosensorter, som præger byen sommeren over med strålende farver og søde dufte: 34 km.
  • Wismar ved Østersøkysten er på UNESCOs liste over verdenskulturarv for sin helt unikke Altstadt fra middelalderen. Besøg f.eks. huset Der Alte Schwede fra 1380: 64 km.
  • Torneroseslottet i Schwerin – et af de mest interessante slotte i Nordtyskland – og den stemningsfulde, gamle bydel Schelfstadt: 68 km.

Blogindlæg relateret til Holiday Inn Lübeck

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Ugens tilbud: Romantisk miniferie i Nordtyskland
251021093043_der seehof 26
Kort

Radius omkring hotel:


Holiday Inn Lübeck
Travemünder Allee 3
D-23568 Lübeck
Tyskland

E 010° 41.583'
N 53° 52.589'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Det søde liv i Lübeck

Det søde liv i Lübeck

Bagedystvinder Anne Mette Voss har været på en smuttur til Lübeck, der er notorisk berømt for sine søde sager. Følg med i hendes oplevelser – en lille film til inspiration for alle med en sød tand.

Lübecks verdensarv

Lübecks verdensarv

Få en forsmag på, hvad der venter jer, når I træder inden for i 1000 års levende historie i Lübecks gamle bydel, der siden 1987 har været på UNESCOs liste over verdensarv.

Lübeckerbugtens charme

Lübeckerbugtens charme

Sejlskibene, solens glitren, hav og høj himmel lokker badegæster til den nordtyske østersøkyst - og her er Travemünde ved indsejlingen til Lübeck blot én af de charmerende gamle badebyer.

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 21 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.5 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.3 af 5
Aftensmad
3.5 af 5
Beliggenhed
4.5 af 5

Holiday Inn Lübeck

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.899,-

Miniferie i Lübeck inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 flaske vin på værelset ved ankomst
  • 10 % rabat på à la carte-kortet i hotellets Restaurant Kochwerk
  • Fri parkering i hotellets p-garage (begrænset antal)
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrebilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;