Der seehof
Der seehof
Der seehof
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Elegant hotel i New England-stil
  • Beliggende direkte ved søbredden
  • Velrenommeret restaurant med søudsigt
NYHED
cd top arrow

Nytårsaften all inclusive på Der Seehof i Nordtyskland

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Ratzeburg, Schleswig-Holstein

Her er alle sejl og den smukke søudsigt sat til for at byde jer velkommen til en festlig og flot afslutning på året: Der Seehof er et luksuriøst hotel indrettet i New England-stil – og her har man ikke sparet på de stilfulde detaljer. Så nytårsaften bliver ingen undtagelse, når hotellets velrenommerede køkken kræser for retterne til gallabuffeten, og personalet står på stikkerne for at gøre årets sidste aften til en festlig oplevelse. Ind imellem retterne kan I trække frisk luft under stjernerne på terrassen direkte ud til søbredden – for et af de største plusser ved Der Seehof er alligevel den fantastiske beliggenhed. Det elegante hotel ligger nemlig på et næs mellem fastlandet og middelalderbyen Ratzeburg (500 m), der troner på sin egen lille ø – forbundet med næsset via en bro. En placering, der også giver masser af muligheder for at tage på en lille udflugt i dagene op til nytårsaften – og i øvrigt giver perfekt udsyn over nytårsfyrværkeriet, der lyser op over sølandskabet, når 2026 bliver til 2027.

I befinder jer i sølandskabet Naturpark Lauenburgische Seen i Schleswig-Holstein, hvor I bor på den historiske Alte Saltstrasse. Langs denne vej fragtede man i middelalderen det dengang meget kostbare salt fra Lüneburg (67 km) via bl.a. Ratzeburg til den førende hansestad Lübeck (23 km). Og Lübeck er på alle måder et flagskib blandt seværdighederne i denne del af Nordtyskland. Tag en tur i historiens vingesus, få varmen over en kop hed chokolade og et stykke marcipanlagkage i byens berømte marcipansalon eller stig til vejrs i et af den gamle hansestads enorme, gotiske kirketårne. Her får I serveret en fænomenal udsigt over den gamle bydel og havnen, der i sin tid skabte de enorme rigdomme under middelalderens sildefiskeri. Til og med 30. december kan I endda lige nå at få julemarkedet med i Lübecks verdensberømte Altstadt.

Trænger I til lidt frisk luft for at få tankerne på plads efter endnu et år, der går mod sin afslutning, kan I også trave turen fra Der Seehof langs søpromenaden, der fører hele vejen rundt om søen og ind til stemningsfulde Ratzeburg – som gemmer på flere seværdigheder. Oplev f.eks. kunstneren Ernst Barlachs museum og den smukke domkirke fra 1100-tallet. Er I fulde af energi og nysgerrighed, kan Hamburg (62 km), Mölln (15 km), Wismar (67 km) og Schwerin (47 km) med det eventyrlige Torneroseslot også anbefales. Tilbage på hotellet kan I hvile jer i de behagelige møbler i loungen, mens I nyder, at tiden er jeres egen ovenpå julens stress og jag – eller I kan slænge jer i den lille relax-afdeling med beroligende udsigt over vandet. Jo, på Der Seehof har I en elegant og romantisk ramme om en lille nytårsferie, som kan spækkes med masser af oplevelser alt efter humør. Godt nytår!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entré (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrérabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 85 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (79 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
Der Seehof

Faciliteter

  • Elevator
  • Ladestander til elbil
  • Trådløst internet

Adresse

Lüneburger Damm 1-3
DE-23909 Ratzeburg
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Det flotte hotel ligger idyllisk på en landtunge – omgivet af de 4 søer Ratzeburger See, Domsee, Kleiner Küchensee og Küchensee – i udkanten af middelalderbyen Ratzeburg, som ligger på sin egen lille ø. På hotellets søside finder I den store terrasse med læ og søudsigt, og her stilles om sommeren komfortable havemøbler, parasoller og liggestole frem, ligesom der er udeservering, når vejret tillader det.

Det lyse og elegante hotel er røgfrit og fremstår efter en større renovering meget moderne – indrettet i New England-stil med kvalitetsmøbler og smagfulde detaljer. Den velrenommerede restaurant med søudsigt er åben hele dagen og serverer både eftermiddagskaffe og frokost.

Hotellet har desuden bar og en lille relaxafdeling med sauna, dampbad og udsigt over Küchensee samt mulighed for tilkøb af massage. Opholdet inkluderer udlån af badekåbe, som udleveres ved henvendelse i receptionen.

Der er mulighed for at leje cykler i Ratzeburg (spørg i receptionen), og der er aflåst cykelgarage på hotellet. Man kan låne en robåd eller kano gratis (begrænset antal), som ligger ved hotellets private bådebro. Hotellet har desuden to padelboards til gratis udlån.

Hotellet har et begrænset antal gratis parkeringspladser. Offentlig parkering er dog tilgængelig mod gebyr EUR 8,- pr. døgn. Der er ladestander til el-bil ved hotellet, og her findes desuden en ladestander til el-cykler.

Indkvartering

Alle standarddobbeltværelser ligger mod gadesiden og har badeværelse med føntørrer, kaffe- og tefaciliteter samt telefon, TV, gratis Wi-Fi og minibar (mod gebyr).


Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00–10.30.
Nytårsmorgen serveres morgenmaden kl. 8.00-12.00.
Opholdets 3-retters middag serveres kl. 18.00-20.30 på en aften, som aftales nærmere med hotellet ved ankomst.
.
Nytårsaften 31.12.2026
Nytårsarrangementet begynder kl. 19.00, hvor der serveres en aperitif til velkomst. Herefter placeres I ved runde 6-8-mandsborde i hotellets festlokaler, hvorfra I har nem adgang til gallabuffeten med masser af kolde og varme retter. I kan hele aftenen forsyne jer med drikkevarer ad libitum, der består af en udvalg af rød- og hvidvine, øl, spiritus, longdrinks samt vand og sodavand.
Senere på aftenen åbner DJ’en dansegulvet og spiller op til dans indtil kl. 02.00, hvor festen slutter.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Ratzeburg, gøglerbyen Mölln og Lübecks verdensarv

  • Med en beliggenhed ved de 4 søer Ratzerburger See, Domsee, Kleiner Küchensee og Küchensee er der mange fine vandrestier i området. I kan gå langs promenaden ved Küchensee direkte ind til Ratzeburg centrum med de brostensbelagte gader, den smukke domkirke fra 1100-tallet og andre arkitektoniske perler fra middelalderen: 500 m.
  • Besøg den tyske multikunstner Ernst Barlachs fødehjem og se udstillingen af hans værker: 700 m.
  • Middelalderbyen Mölln har også en skøn beliggenhed ud til søer og er blandt andet kendt for at være gøgleren Till Eulenspiegels hjemby samt for sin velbevarede pragtarkitektur: 15 km.
  • Snup også en udflugt til hansestaden Lübeck, hvor seværdighederne ligger på stribe. Se for eksempel byens vartegn, byporten Holstentor, som er porten til den UNESCO-listede Altstadt. Her finder I masser af butikker, caféer og restauranter, mens den gode stemning summer omkring jer. Besøg også Café Niederegger, hvis marcipanbutik bugner af lækkerier, Günter Grass’ hus, Burgkloster og St. Marienkirche, eller tag på kanalrundfart og hør byens interessante historie. Lübecks julemarked har åbent t.o.m. 30. december med et væld af boder: 23 km.
  • Oplev også havne- og badebyen Travemünde med den knap 100 meter lange træbro og det gamle fyrtårn fra år 1539: 44 km.
Torneroseslottet i Schwerin og hansestadspragt i Hamburg og Lüneburg

  • Det pragtfulde Torneroseslot i Schwerin hører til Nordtysklands største turistattraktioner – og det er her, vores egen dronning Margrethes farmor, dronning Alexandrine, er født: 47 km.
  • Oplev Tysklands næststørste by, Hamburg. Her kan I blandt andet se verdens største modeltogbane, Miniatur Wunderland, besøge toldmuseet, prøve kræfter med rædselskabinettet Hamburg Dungeon eller slentre rundt på shopping og sightseeing i populære bydele som HafenCity og Altona-Alststadt: 62 km.
  • Hansestaden Wismar ved Østersøkysten var fra 1632-1803 under svensk styre. Byen er i dag på UNESCOs liste over verdenskulturarv med sin unikke Altstadt fra middelalderen. Besøg for eksempel værtshuset Der Alte Schwede fra 1380: 67 km.
  • Lüneburg ligger ovenpå en kæmpemæssig underjordisk salthorst ved udkanten af det store hedeområde Lüneburger Heide – og gennem byen flyder den idylliske å Ilmenau, der var byens forbindelsesled til andre vigtige hansestæder i middelalderen. Besøg den velbevarede bykerne og se rådhuset, brostensgaderne og bindingsværkshusene fra middelalderen, hvor Lüneburg oplevede sin guldalder og trak enorme rigdomme til byen som leverandør af salt til sildesaltning: 67 km.

Blogindlæg relateret til Der Seehof

Nyhed
Berchtesgaden – oplevelser mellem bjergtoppe og smaragdgrønne søer
260831013957_1 0001 031 final herbst berchtesgaden print
Miljømærke til elbil i Europa: Få styr på den grønne og blå mærkat
260807111805_miljomaerker elbil
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Kort

Radius omkring hotel:


Der Seehof
Lüneburger Damm 1-3
DE-23909 Ratzeburg
Tyskland

E 010° 45.850'
N 53° 41.943'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Studiebesøg på Der Seehof

Studiebesøg på Der Seehof

Vi besøgte Der Seehof på vores studietur til Schleswig-Holstein.

Der Seehof - Perlen ved søen

Der Seehof - Perlen ved søen

Få et indtryk af din kommende feriebase på det elegante hotel Der Seehof. Et rigtigt forkælelseshotel ved vandet med restaurant, relax-område, badebro og søterrasse.

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.

©ostseefjordschlei.de

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.5 af 5  
Baseret på 656 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.6 af 5
Service
4.6 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.6 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
4.7 af 5

Der Seehof

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 3.549,-

Nytårsophold i Schleswig-Holstein inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag
  • Nytårsfest inkl. aperitif, gallabuffet, øl, vin, vand, spiritus og longdrinks ad libitum samt musik og dans ved DJ til kl. 02.00
  • Fri adgang til sauna inkl. udlån af badekåbe
  • Nytårsbrunch 1. januar til kl. 12.00
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrébilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;