The flamingo timmendorfer strand
The flamingo timmendorfer strand
The flamingo timmendorfer strand
The flamingo timmendorfer strand
The flamingo timmendorfer strand
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Moderne hotel 50 meter fra Østersøen
  • Centralt i ferieparadiset Timmendorfer Strand
  • Indendørs swimmingpool, sauna og døgnåben fitnesszone
cd top arrow

Funky strandhotel ved Timmendorfer Strand

3 dages kør selv-ferie på hotel i Timmendorfer Strand, Nordtyskland

The Flamingo Timmendorfer Strand er et hotel, der skal ses med egne øjne. For her er alting lige så skørt, som det er af høj kvalitet, når I tjekker ind blandt lyserøde vægge, sjove citater og neonskilte i hjertet af ferieparadiset Timmendorfer Strand – også kaldet ”Nordens Nice”. Stik fødderne ned i strandsandet, mens I nyder den endeløse udsigt over Østersøen. Den berømte sandstrand ligger nemlig lige uden for jeres hoteldør og giver sydlandske fornemmelser med det klare vand, fine sand og summende ferieliv. Fra hotellet kan I let spadsere ind til byens centrum med restauranter, caféer og masser af shoppingmuligheder blandt eksklusive butikker.  

Når I ikke er ude at suge Timmendorfer Strands skønne feriestemning til jer, kan I nyde faciliteterne på jeres hotel. I starter hver dag ud med en god morgenbuffet fra hotellets restaurant, som anvender de bedste råvarer som særlig ferieforkælelse. I kan også købe aftenmåltider her, hvis I ønsker at blive kræset om, når dagen går på hæld. Nyd også forfriskende drinks i hotellets hyggelige bar eller udendørs til blide rytmer i den stemningsfulde strandbar. I kan desuden frit benytte hotellets wellnessafdeling med indendørs swimmingpool, sauna og døgnåben fitnesszone, når I trænger til stunder med fokus på ro og velvære.

Året rundt er der talrige seværdigheder og ting at lave i Timmendorfer Strand, uanset om I ønsker en ferie i lavt gear eller en masse aktiviteter på programmet. På overskyede dage kan I besøge Ostsee-Therme, der ligger blot 900 meter fra hotellet og byder på vandaktiviteter og wellness på mere end 14.000 m². Er I mere til action, kan I prøve surfing, kitesurfing og SUP ved stranden eller tage til Nordeuropas største oplevelses- og forlystelsespark, Hansa-Park, med kæmpekarruseller og vandrutsjebaner (13 km). Livet er bare lidt bedre ved stranden. Mærk det selv på jeres næste miniferie.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entre (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrerabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 71 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (66 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
The Flamingo Timmendorfer Strand

Faciliteter

  • Aircondition
  • Balkon/terrasse
  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Strandalle 60
23669 Timmendorfer Strand
Tyskland

Hotelbeskrivelse

The Flamingo Timmendorfer Strand er et moderne hotel, renoveret i 2022, der byder feriegæster på gode faciliteter og Miami Beach-stemning. Hotellet ligger i det populære ferieområde Timmendorfer Strand – kun 50 meter fra stranden og i gåafstand fra byens centrum med restauranter, caféer og gode shoppingmuligheder. Hotellet har 50 værelser, reception, elevator, restauranten SIX ZERO & Bar, som serverer friske råvarer af den bedste kvalitet (åben onsdag-mandag fra kl. 17.00) samt Flamingo Bar, hvor der også kræses om drikkevarerne (åben dagligt fra kl. 17.00). Udendørs finder I hotellets stemningsfulde Beachbar med mad og drikkevarer (åben onsdag-mandag kl. 13.00-22.00, mad fra 13.00-17.00) samt en udendørs legeplads. På hotellet kan I desuden leje elcykler og cykelhjelme mod gebyr.

Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets Spa & Sportszone med indendørs swimmingpool (åben kl. 8.00-22.00), sauna (åben kl. 16.00-22.00 og mulighed for at arrangere særlige saunaåbningstider i receptionen) samt døgnåben fitnesszone. Her kan I også tilkøbe massage- og kosmetikbehandlinger (skal bookes i forvejen).

Der er mulighed for parkering i hotellets parkeringskælder mod gebyr EUR 25,- pr. døgn eller på hotellets parkeringsplads mod gebyr EUR 20,- pr. døgn.

Indkvartering

Alle dobbeltværelser er indrettet i en moderne og ungdommelig stil. De har eget badeværelse med føntørrer, Nespresso maskine og teudvalg, køleskab, sofa, telefon, safebox, TV, aircondition, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og balkon.

Ankomst

Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-11.00.

Bemærk venligst, at hotellets restaurant er lukket på tirsdage.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 30,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Oplevelser nær jeres hotel i Timmendorfer Strand

  • Timmendorfer Strand er en populær strandstrækning ved Lübeckerbugten, der i sommersæsonen er fyldt med de særlige tyske strandstole og perfekte bademuligheder – og som på alle tider af året byder på frisk luft ad libitum på en vandretur langs brusende bølger. Det er også her, man kan besøge havakvariet SEA LIFE og en hel verden under overfladen. Afstand til stranden: 50 m.
  • Wellness- og vandlandsparadiset Ostsee-Therme i Scharbeutz byder på afslapning og badesjov for store og små i swimmingpoolen med rutsjebaner, vandfald, springvand og boblebade samt saunaverden, spa og fitness: 900 m.
  • I bor nær fiskerbyen Niendorf, som er en skjult perle i Timmendorfer Strand. Oplev den maleriske lille by med den seværdige havn og en af områdets ældste kirker: 4,5 km.
  • Vogelpark Niendorf på adressen An der Aalbeek ved Timmendorfer Strand har mere end 1.000 forskellige fugle af omkring 250 fuglearter. Især uglesamlingen er værd at se, da det er den største samling i verden, og herudover kan I opleve sjældne fugle som næsehornsfugle, goliathejrer, rødkronede traner og kroneduer: 4,5 km.
  • Oplev det fortryllende naturlandskab omkring Hemmelsdorfer-søen. Vandrestien, der fører rundt om søen, anbefales for cyklister, vandrere og naturelskere: 4 km.
  • Badebyen Travemünde er meget mere end toldfri handel og gennemfartsby. Som indsejlingssted til hovedbyen Lübeck har det Tysklands ældste fyrtårn fra 1539, som stadig kan besøges. Og så er Travemünde en af Tysklands ældste badebyer med gamle, bedagede badehoteller langs den brede strandpromenade og en nostalgisk stemning af i går: 11 km.
  • Hansa-Park ved Sierksdorf er Nordeuropas største oplevelses- og forlystelsespark for hele familien med alt fra kæmpekarruseller og vandrutsjebaner til 4D-biograf og indendørs legeland (åbent april-oktober): 13 km.
  • Lübecks Altstadt kom i 1987 på UNESCOs liste over verdens kulturarv og er en af Tysklands største, historiske attraktioner. Her strømmer turister til for at se Holstentor – Lübecks skæve vartegn og den helt officielle indgangsport til Altstadt, Buddenbrookhaus – verdensberømt fra Thomas Manns Nobelprisbelønnede roman fra 1901, den enorme katedral Marienkirche – der stod færdig i år 1350 og måler 38,5 meter fra gulv til loft samt Café Niederegger – marcipanens hovedsæde, hvor man kan købe ALT i marcipan og få servering under lysekronerne i den gamle Marcipansalon: 27 km.
  • Slottet og slotsparken i det historiske Eutin. Eutin har sit eget, yndige slot og en malerisk rådhusplads fra middelalderen, og så har byen foruden store kulturpersonligheder – som Goethe-maleren Tischbein og komponisten Carl Maria V. Weber – opfostret et væld af rosensorter, som præger byen sommeren over med strålende farver og søde dufte: 23 km.
Har I lyst til et spil golf?

  • I og i umiddelbar nærhed af Timmendorfer Strand er der masser af golfbaner, hvis I ønsker et slag golf på ferien.
  • Golfanlage Seeschlösschen Timmendorfer Strand er en 18-hullers par 72 og 18-hullers par 61-bane i hjertet af Lübeck-bugten. Her er golfoplevelser for alle niveauer og gode træningsfaciliteter: 2,8 km.
  • Mellem Timmendorfer Strand og Travemünde ligger Maritim Golfpark Ostsee indlejret i et fortryllende naturlandskab omkring Hemmelsdorf-søen. Her kan passionerede golfspillere, nybegyndere som erfarne, spille 27 huller: 9 km.
  • Lübeck-Travemünder Golf-Klub: Skovsektioner, bunkers og vandhazarder gør et spil golf her spændende og varieret for ethvert handicap. Her er 27 huller samt udsigt til Østersøen, og begyndere kan få en forsmag på den populære sport på driving rangen: 11 km.
  • På Golf-Club Curau e.V. får I et blødt, kuperet terræn med 23-hullersbane: 16 km.
  • Golf Club Brodauer Mühle har en flot banearkitektur, landlig idyl og en unik panoramaudsigt over Holstenske Schweiz’ landskab. Det bakkede kystlandskab giver et spændende 18-hullers spil golf fuld af udfordringer: 23 km.
  • Blot et par minutter fra centrum af byen Grömitz ligger 18-hullers golfklubben Ostseebad Grömitz. Banens høje beliggenhed skaber en fantastisk udsigt over Østersøen: 30 km.
  • Besøg Golfclub Segeberg Gut Wensin – en 100 hektar stor golfbane med 18 huller med parkkarakter og spændende designede baner med vandhazarder og kuperet terræn: 31 km.
  • Golfplatz Plöner See er smukt beliggende i det holstenske bakkelandskab, hvor I kan nyde en fantastisk udsigt over Plön og Eutin, mens I spiller de 9 eller 18 huller: 32 km.
  • Golfclub Gut Waldshagen i hjertet af Holsten inviterer både begyndere og erfarne spillere til golf, hvor vand og natur er integreret, hvilket giver et særligt spændende og varieret spil på 18-hullersbanen: 35 km.
  • Golfclub Reinfeld er en smuk 9-hullersbane i Binnenkamp. Beliggende idyllisk omkring en tidligere gård byder banen på et varieret spil med forskellige sværhedsgrader: 35 km.
Lidt længere udflugter på ferien

  • Tag en sejltur fra badebroen i Grömitz (ca. marts til oktober): 31 km.
  • Plön er omkranset af ikke færre end fem søer, hvor byens renæssanceslot fra 1600-tallet tårner sig op over søriget. Det privatejede slot er Schleswig-Holsteins største, og her kan man både komme med rundt på en guidet tur eller besøge det offentlige museum – nogle af de mange slotssale er nemlig åbne for publikum. Fra Plön kan I også tage på bådudflugter og nyde de idylliske udsigter fra et tilbagelænet perspektiv: 36 km.
  • Røgeriet Schinkenräucherei Braasch i Harmsdorf har mere end 330 års tradition for fremstilling af gode røgvarer: 32 km.
  • Cismar er en lille, atmosfærefyldt klosterby fra middelalderen, hvor benediktinermunke i 1230 blev forvist til det øde område yderst ved østersøkysten pga. utugt. I 1245 opførte munkene det store kloster, som er blevet udvidet flere gange siden og endelig lukkede ned med reformationen. Her er stadig en egen ro og rum for fordybelse i den gamle, velbevarede klosterkirke – samt mulighed for at besøge udstillinger og klostercafe (åbent fra påsken til oktober): 39 km.
  • Midt i Bad Segeberg ligger Kalkberg, hvor klipperne former et stort amfiteater, der benyttes som imponerende kulisser til de meget populære sommerfestspil bygget på den tyske bestsellerforfatter Karl Mays indianereventyr. Systemet af huler under bjerget er desuden tilflugtssted for mere end 20.000 flagermus, som man kan møde under et fascinerende besøg i hulen eller på flagermus-centeret Noctalis: 41 km.
  • Kurbyen Bad Oldesloe, der også byder på hjemstavnsmuseum: 42 km.
  • Dahmeshöved, hvor det gamle fyrtårn markerer indsejlingen til Lübeckerbugten. Selvom det ikke bliver brugt mere, er der jo stadig en formidabel udsigt heroppefra: 48 km.
  • Ratzeburg ligger på en ø i Ratzeburger See og i naturparken Lauenburgische Seen og er en del af saltvejen: 49 km.
  • Besøg det store outletcenter McAthurGlen Designer Outlet Neumünster med 120 mærkevarebutikker, hvor I kan shoppe tøj med op til 70 %: 66 km.
  • Femern er en omdiskuteret ø pga. polemikken omkring broforbindelsen til Danmark – men først og fremmest er det Tysklands solskinsø med endeløse, romantiske naturstrande, barske klinter, rigt fugleliv og et meget mildt klima med et højt antal solskinstimer langs den 78 km lange kyststrækning: 70 km.
  • Dyreparken Tierpark Neumünster har i alt 700 forskellige dyr på et over 24 hektar stort naturområde: 71 km.
  • I Kiel centrum (70 km) er bl.a. skibsfartsmuseet i den gamle fiskeriauktionshal, shopping i gågaderne samt det levende havnemiljø med store sejlskibe fra hele verden blandt de store attraktioner. Men tag evt. en afstikker ud til Holtenau, der er et godt sted til shipspotting i suset fra de syv verdenshave. Her kan man følge indslusningen af de enorme fartøjer til den 98 km lange Kielerkanal, der blev indviet i 1895 og er en af verdens mest benyttede kunstige kanaler. Da Kielerkanalen blev gravet ud, blev Jylland med ét geografisk adskilt fra det europæiske kontinent. Afstand til Holtenau: 77 km.
  • Tag på storbytur til Hamburg, hvor hovedstrøgene omkring det pompøse rådhus i centrum slås med flere andre seværdigheder om populariteten. Hamburgs kæmpestore containerhavn og suset fra de syv verdenshave opleves helt unikt på en havnerundfart – start fra Landungsbrücken. Den historiske bydel Speicherstadt er verdens største sammenhængende kompleks af gamle pakhuse, der hviler på tusindvis af egestolper i de små kanaler, og atmosfæren er helt unik mellem de stadig fungerende pakhuse, kafferisterier og museer – og i 2015 kom Speicherstadt på UNESCOs liste over verdensarv. I 2017 blev modeljernbaneudstillingen Miniatur Wunderland stemt ind på en suveræn førsteplads på listen over Tysklands 100 bedste attraktioner hos German National Tourist Board. Med sine 1.500 m2 modelbaner og en samlet sporlængde på 15 km er det verdens største modelbane og en helt fascinerende, livagtig miniputverden. Jo, Hamburg er fyldt med alverdens oplevelser: 81 km.
  • Ernst Barlach museet – en udstilling af den tyske kunstners værker: 90 km.
  • Syd for Slesvig by er to kendte, historiske seværdigheder kommet på UNESCOs liste over verdensarv i 2018 – Hedeby og Danevirke. Danevirke Museum (119 km) er det største arkæologiske monument og oldtidsfund i Nordeuropa. Her kan man se den oprindelige hovedvold fra ca. år 650 ved landsbyen Dannewerk; den gamle "Port til Norden". I samme område ligger vikingemuseet Hedeby (Haithabu), der er åbnet efter en stor renovering ved fjorden Slien på det samme sted som Nordens største og vigtigste handelsby i vikingetiden: 119 km.
  • Gottorp Slot ved Slesvig by har fået genetableret sin smukke, gamle barokhave, som hertug Friedrich III anlagde i 1637 sammen Globushuset med kæmpeglobussen. Den enorme globus blev bortført af Zar Peter den Store, da Gottorp tabte Store Nordiske Krig i 1713, og den nye globus er en kopi af den oprindelige fra 1650. Det er også på Gottorp Slot, man kan se det berømte vikingeskib Nydambåden. OBS: Gottorp Slot (selve slottet) er midlertidigt lukket t.o.m. ca. 2029 pga. et omfattende renoveringsarbejde. Det er stadig muligt at besøge Museumsøen omkring slottet samt Globushuset og barokhaven: 121 km.
  • Slesvig by opstod ved bunden af fjorden Slien, da vikingehandelspladsen Hedeby blev opløst. Det er således en by med lange aner, og den var dansk indtil 1864. Slesvigs største seværdighed er den 5-skibede domkirke Sankt Petri opført i perioden fra 1100 til 1400, hvor man kan beundre Hans Brüggemanns pragtfulde altertavle, Bordesholmalteret, som oprindeligt hørte hjemme i klostret i Bordesholm, samt gravmælet over Kong Frederik I: 128 km.

Blogindlæg relateret til The Flamingo Timmendorfer Strand

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Ugens tilbud: Romantisk miniferie i Nordtyskland
251021093043_der seehof 26
Kort

Radius omkring hotel:


The Flamingo Timmendorfer Strand
Strandalle 60
23669 Timmendorfer Strand
Tyskland

E 010° 46.628'
N 54° 0.130'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Lübecks verdensarv

Lübecks verdensarv

Få en forsmag på, hvad der venter jer, når I træder inden for i 1000 års levende historie i Lübecks gamle bydel, der siden 1987 har været på UNESCOs liste over verdensarv.

Lübeckerbugtens charme

Lübeckerbugtens charme

Sejlskibene, solens glitren, hav og høj himmel lokker badegæster til den nordtyske østersøkyst - og her er Travemünde ved indsejlingen til Lübeck blot én af de charmerende gamle badebyer.

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.

©ostseefjordschlei.de

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.6 af 5  
Baseret på 5 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.7 af 5
Service
4.7 af 5
Værelse/lejlighed
4.3 af 5
Faciliteter
5 af 5
Morgenmad
5 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
5 af 5

The Flamingo Timmendorfer Strand

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 2.149,-

Miniferie i Nordtyskland inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • Fri adgang til Spa & Sport med swimmingpool, sauna og fitness
  • 1 x rabatkupon pr. person til Flamingo Bar (værdi EUR 10,-)
  • Værelse med aircondition og balkon
  • Sen check-out kl. 12
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrebilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;