Thermalbadstrasse 15-17
D-94086
Bad Griesbach
Tyskland
Hotel Resort Birkenhof ligger lige syd for centrum af kurbyen Bad Griesbach (4 km) i den idylliske Rottal-dal; blot en halv times kørsel fra Passau (32 km). Den bayerske kurby er kendt for sine varme kilder, spacentre og golfbaner.
Hotellet er holdt i klassisk, rustik stil og har reception med låne-PC og gratis trådløst internet (Wi-Fi), restaurant, terrasse (udeservering i sommersæsonen), cocktail- og dansebar (åben torsdag og lørdag kl. 19.30-23.00 med livemusik og mulighed for dans), elevator, TV-stue, kaminværelse, fitnessrum, bordtennis og mulighed for lån af Nordic Walking-stave (begrænset antal).
I har fri adgang til hotellets udendørs swimmingpool (børn kun i selskab med voksne) med 29°C varmt kildevand. Poolen er åben i sommersæsonen (ca. fra juni til og med august), og poolområdet byder på både liggestole og parasoller. I har ligeledes fri adgang (fra 14 år) til hotellets spa-afdeling Poseidon-Therme (åben året rundt kl. 7.00-18.00), som er 1.600 m² stor og har indendørs swimmingpool med 36°C varmt kildevand, dampgrotte, Kneippbad, infrarød kabine, relaxområde med liggestole, jacuzzi, drikkefontæne med kildevand, vandgymnastik samt mulighed for tilkøb af diverse helsebehandlinger (I får 10 % rabat) og leje af håndklæder. Adgangen til Poseidon-Therime har en værdi af EUR 20,- pr. dag. Wellnessområdet er tekstilfrit område (standard i tysk wellnesstradition), hvilket vil sige, at man af hygiejniske årsager anvender saunaområdet uden badetøj (rent håndklæde og badekåbe er tilladt).
Der er mulighed for at parkere i en af hotellets to parkeringsgarager: Ét beliggende direkte under hotellet (EUR 5,50 pr. døgn) eller ét ved siden af hotellet med komfortparkeringspladser (EUR 7,- pr. døgn). Der er desuden mulighed for at parkere i offentlig parkeringsgarage (EUR 5,50 pr. døgn) i gåafstand fra hotellet (300 m).
Alle komfortværelser er ca. 32 m² store og er indrettet i moderne, landlig stil med dobbeltseng. De har eget badeværelse, føntørrer, minibar (mod gebyr), safe, radio, telefon, TV, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og balkon.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 17.00-20.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-16.00.
Eftermiddagskaffe serveres ikke på ankomstdagen. Eftermiddagskaffen inkluderer ikke bagværk.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Den fri adgang til hotellets spa-afdeling med indendørs swimmingpool gælder kun for personer over 14 år. Der er ingen aldersbegrænsning på entre til hotellets udendørs swimmingpool (børn dog kun i selskab med voksne).
Hotellet er generelt ikke handicapvenligt og ikke udstyret til gæster med nedsat mobilitet. Bygningens egen underjordiske parkeringskælder er kun tilgængelig via trapper, mens den fælles underjordiske parkeringskælder kan nås i stueetagen fra bygning 1, dog med en længere gangrute.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.
Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.
Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.
Det er let at forelske sig i Romantische Strasse: Natur, kunst, kultur, mad og gæstfrihed er siden 1950'erne kendetegnet for Tysklands mest kendte og elskede ferierute, som strækker sig knap 400 km. På ruten byder landskabet på alt fra floddale, enge og skove til mægtige bjerglandskaber. Du kommer også forbi billedskønne middelalderbyer som Rothenburg ob der Tauber og det kongelige palads, eventyrslotte Neuschwanstein.