Claus Bergs Gade 7
5000
Odense C
Danmark
Comwell H.C. Andersen vandt prisen for Bedste hotel på Sjælland, Fyn og øerne ved Danish Travel Awards i 2024.
Hotellet ligger centralt placeret i det hyggelige og rolige H.C. Andersen-kvarter få minutters gang fra Odense Banegård (1 km), og her er I nabo til H.C. Andersen-museet, byens kulturcenter; ODEON samt Odense Koncerthus.
Hotellet er en del af et større kompleks med et casino i underetagen, hvor I har gratis entre som gæster på Comwell H.C. Andersen. Hotellet har døgnåben reception og store lobbyarealer der er hyggeligt indrettet med bl.a. bar, pejs, opholdsmøbler og siddegrupper. Hotellet har desuden elevator, aflåst bagagerum, brætspil og poolbord i underetagen, gratis Wi-Fi samt fitnessrum.
Restaurant Hans Christian er netop blevet indrettet med nyt, nordisk design i varme farver og en hyggelig atmosfære, og hotellets køkken forsyner sig af friske, fynske råvarer med vægten lagt på økologi og dyrevelfærd.
Hotellet har udendørs parkering på parkeringspladsen Q-Park Comwell H.C. Andersen (45,- pr. påbegyndt time, max 150,- pr. døgn). Hotellet råder over 90 parkeringspladser med forbehold for ledighed. Det er ikke muligt at forhåndsreserve. Vær opmærksom på, at afslutte og betale for parkering ved hver udkørsel.
Hotellet tilbyder Clever ladestandere til elbiler (mod gebyr).
Hotellet har disse miljømærker:
Green Key-mærket: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og økologiske råvarer.
REFOOD-mærket: Hotellet gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
Det økologiske Spisemærke: Hotellet har Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder, at 30-60 % af indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.
Alle værelser er store og rummelige (24-28 m²) og netop istandsatte med nye, komfortable møbler og moderne look. Her er badeværelse, føntørrer, safetyboks, stol og bord, strygebræt, TV og gratis Wi-Fi.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmaden serveres kl. 6.30–10.00 på hverdage og kl. 7.30-11.00 i weekender og på helligdage.
Aftensmaden serveres kl. 17.30–20.30.
Den inkluderede middag serveres på opholdets første aften.
Bemærk: Restauranten er lukket på søndage – undtagen i juli måned, hvor den er åben alle dage.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 250,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Midt i Danmark, tæt på det hele og perfekt til at opleve alle seværdighederne i Jylland og på Fyn.
På havnen i Svendborg er der indrettet et Kulinarisk Velkomstcenter, hvor man kan gå ombord i de bedste, lokale specialiteter, som egnen og øerne har at byde på!