Pressemeddelelse 16.9.2022
Nordjysk rejsevirksomhed vil have danskerne til Nordtyskland
Happydays, som sælger kør selv-ferier, vil have flere danskere til at få øjnene op for de mange unikke seværdigheder, Nordtyskland har at byde på. Det sker på et totalt udsolgt VIP-event på kursuscenter Severin i Middelfart.
Den nordjyske virksomhed arrangerer eventen i samarbejde med Tysklands Turist Information i Danmark tirsdag d. 27. september 2022 kl. 17-19, hvor formålet er at vise, hvor oplagt et sted Nordtyskland er at holde ferie.
”Med stigende forbrugspriser har flere danskere et mindre rådighedsbeløb at bruge på ferier og fornøjelser. Derfor vil vi gerne vise, hvor fantastisk et sted Nordtyskland er at holde ferie”, udtaler Happydays’ Salgs- og Marketingchef Britt Reese.
”Der er begrænsede transportudgifter i at komme til Nordtyskland, og selvom det er lige over grænsen, er det et helt andet rejseland. ”
Alle disse unikke oplevelser er lige præcis, hvad Happydays vil præsentere for deres medlemsklub til dette arrangement. Der kommer til at være inspirationsoplæg fra forskellige oplægsholdere, bl.a. bagedystvinderen Annemette Voss. Derudover vil det også være muligt at få smagsprøver på nogle af Nordtysklands mange specialiteter.
”Vi gentager succesen fra sidste år”, udtaler Britt Reese. ”Sidste år holdt vi et lignende event i Frederikshavn, som også var fyldt helt op på trods af de mange corona-usikkerheder, der var på daværende tidspunkt.”
”Vi er glade for, at interessen er stor og kan lokke så mange med, at vi endnu engang har måtte lukke for tilmeldingen til årets gratis VIP-event.”
For yderligere information
Britt Reese
Salgs- og Marketingchef
Happydays A/S
E-mail:
br@happydays.nu
Læs mere om eventen:
https://happydays.nu/dk/vip-arrangement2022