Blog oprettet:04-07-2012Blogindlæg i alt:17Antal kommentarer:16Antal følgere:6Følg denne blog
7. dag Fünf Linden
Sidst opdateret: 16-11-2021
Dette indlæg er læst 539 gange
Oprettet: 15-07-2012
Så er vores sidste dag oprundet og i morgen går det igen hjemad.
Men først vil jeg gerne fortælle at vi fandt den Alternative Bjørnepark i Worbis. Og vi må sige at selvom regnen silede ned da vi var der syntes vi begge at det var en god oplevelse at se hvordan gamle Cirkusbjørne, bjørne der har optrådt på gader og stræder og andre bjørne der har brug for retræte har fået en rigtig god plads til det her på denne grønne plet i Sydharzen.
Ulvene havde trukket sig tilbage i regnen så dem så vi desværre ikke noget til.
Parken har også mindre dyr som Vaskebjørne, Aber, Marsvin, Høns, Ænder af forskellig art og Skildpadder. Og masser af forskellige fugle. Der er oplevelser for børnene undervejs på turen rundt i form af forskellige opgaver om dyrene og deres liv.
Det gode ved denne park er at det er os mennesker der går i bure rundt i parken og dyrenen går frit ude i naturen. Så vi må bare vente til de lægger vejen forbi hvis vi vil se dem. Dejligt.
Vi aflagde også Kyffhäuserdenkmal i Bad Frankenhausen et besøg da vi havde fået fortalt at det skulle være en storslået oplevelse. Men ak den var pakket ind på grund af reparation og det fandt vi først ud af da vi havde "besteget bjerget" det ligger på. Men stort var det og vi vender tilbage en anden gang efter 2013 når det er færdigt.
Ærgerligt men så kunne vi lige nå retur til Fünf Linden og indtage eftermiddagsteen med skøn kage til og det lige midt i solen på Terressen.
Her ender så vores tur for denne gang. Vi siger tusinde tak fordi du læste med.
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
20-07-2012 11:42skrev Inge
Hej Anders
Ja det syntes jeg bestemt du skal besøge næste gang du er i området. Det er en rar fornemmelse at se hvordan det kan hjælpe dyrene når de får deres frihed tilbage. Tankevækkende.
God tur
20-07-2012 10:22skrevAnders A.
Dyreparken lyder som en spændende oplevelse - det kunne jeg godt have lyst til at opleve