Blog oprettet:16-01-2013Blogindlæg i alt:76Antal kommentarer:60Antal følgere:62Følg denne blog
Ærtesuppe med tigerrejer og chili/bacon krymmel
Sidst opdateret: 24-11-2021
Dette indlæg er læst 1100 gange
Oprettet: 14-08-2013
Til 4 personer er der brugt:
400 gram ærter (frosne)
2 løg
2 fed hvidløg
½ spsk. hvedemel
1 liter grønsagsfond
1/4 liter madlavningsfløde
salt/peber
1 pakke bacon i skiver
Chiliflager
Tigerrejer på spyd
Start med at sautere fintsnittede løg og hvidløg i en gryde til de er gennemsigtige. Tilsæt ærter og fond, og lad det simre 15 minutter.
Blend suppen grundigt. Hvis du har meget tid, kan du si suppen efterfølgende, så er der ikke så meget bundfald. Pisk mel og fløde sammen. Tilsæt fløden og varm igennem under omrøring. Smag til med salt og peber. Så er suppen sådan set klar.
Chili/bacon krymmel:
Læg et stykke køkkenrulle på en tallerken og placer baconskiverne oven på. Drys med rigelig chiliflager. Læg herefter et stykke køkkenrulle over det hele og sæt tallerken i mikroovnen i 4 minutter.
Resultat: Sprød bacon og køkkenrulle med fedt.
Lad baconen blive kold og blend det til krymmel.
Tigerrejerne marieres i chili, brunfarin og citron – gerne i mindst en time - og sæt dem på spyd. De steges herefter i 3 minutter på hver side.
Placer spyddet i midten af tallerknen, hæld suppe omkring og drys med chili/bacon.
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.