Camping uden børn

Dette indlæg er læst 1267 gange

For ca. 30 år siden, da vores børn var ca. 8 og 10 år gamle var vi på sejltur i vores båd, men da vejrudsigten lovede storm besluttede vi at sejle hjem og i stedet bruge resten af ferien hjemme. Imidlertid blev begge vores unger inviteret på miniferie hos deres kusine/fætter og vi 2 voksne øjnede chancen til at tage 4 dage på camping i Harzen. Vores telt var lige stort nok til, at vi kunne have 2 luftmadrasser derinde og pyt, vi skulle jo bare bruge teltet, når vi skulle sove. Vores lille folkevogn blev pakket og afsted kørte vi mod Braunlage. Vi fandt en campingplads og blev anvist en plads. Mens vi slog teltet op, kom 2 hollandske børn frem for at se, hvad vi lavede. Da de så størrelsen af vores telt, blev forældrene hentet. De gik hovedrystende tilbage til deres kæmpe campingvogn. Vi havde et lille gasblus og gryder med (fra båden), så middagen blev klaret siddende på luftmadrassen - og efter en dejlig tur rundt i området, krøb vi trætte i soveposerne. Ud på morgenstunden begyndte det at regne. Teltet var vandtæt, så det betød ikke det store, men da vi skulle have morgenmad, kneb det for min mand at sidde oprejst uden at ramme teltdugen, mens han spiste. Vi fandt dog på den løsning, at åbne bagklappen på bilen, så kunne han stå der og spise sin morgenmad. Jeg er ikke så høj, så jeg kunne sidde trygt inde i teltet. Vi skulle jo ud og se omegnen, så mellem bygerne gik vi nogle gode vandreture og middagen blev spist på en lille restaurant. Tilbage på campingpladsen skulle vi endnu en gang sove i teltet, men ak, det var nok ikke så vandtæt, som vi havde troet, så den ene sovepose var blevet temmelig våd. Vi lagde derfor sæderne i bilen ned, så godt det lod sig gøre og tilbragte natten i bilen. Ikke vildt komfortabelt, men det var jo bare for en nat, vejret blev nok bedre dagen efter og vi kunne da også finde et værelse, vi havde kørt forbi mange skilte med teksten "zimmer frie". Det regnede stadig stadig næste morgen, så nu stod vi begge under bagklappen og spiste morgenmad, som jeg siddende på den tørre luftmadras, havde lavet inde i teltet. Vi besluttede at pakke telt mm ned og finde et værelse, men nej - lige pludselig var der ikke nogen skilte at se, så vi kørte tilbage til campingpladsen og fik af "camping-fatter" lov til at tørre madras og sovepose - og den sidste nat sov vi inde i hans opholdsstue. Da vi kom hjem havde vores søde unger haft nogle dejlige dage hos familien og alle grinede meget af vores campingtur. Vi har stadig sejlbåd, men er nok kommet i en alder, hvor en god hotelseng er at foretrække for en luftmadras, så det bliver ikke længere til så megen camping. Det lille telt forærede vi forøvrigt væk og købte i stedet et større med både ståhøjde og sovekabine, som sidste gang var i brug, da vi var hjælpere på landsstævnet i Holbæk, men det er en helt anden historie.