Deltag i verdensfesten: 30-året for Berlinmurens Fald

De fleste mennesker over 30 år husker den 9. november 1989: Det var dagen, hvor det berlinske jerntæppe blev revet ned efter at have isoleret den østtyske befolkning i en iltfattig og totalkontrolleret boble i 28 år. Faldet var fredeligt, og jubelscenerne fra Brandenburger Tor er gået over i historien som et billede på frihed og fællesskab.

Sådan fejres 30 års fællesskab

Indtil videre er der gået 30. Og det fejres stort – ikke bare i november, men gennem hele 2019 markeres murens fald, østtyskernes kamp for et reelt demokrati og genforeningen af det tyske folkefærd.
Historien skildres og fællesskabet hyldes i alle kunstens former: Teaterforestillinger, sportsevents, udendørs biografevents, museumsudstillinger, guidede rundvisninger, foredrag, danseforestillinger, standup og markeder fylder Berlins gader og scener. Folk fra hele verden kommer for at deltage – gør du også?

Du kan få det fulde overblik over festlighederne her.

Gå selv på opdagelse

Du kan også gå egenhændigt på opdagelse i de historiske seværdigheder i murens tegn: Det er oplagt at besøge Brandenburger Tor, men kig også forbi Bösebrücke, hvor de første østberlinere gik over grænsen 9. november 1989. I Bernauerstrasse kan du se mindestedet for Berlinmuren og det udendørs galleri East Side Gallery, hvor 1.300 meter af muren er bevaret og udsmykket med værker af kunstnere fra hele verden i 1990.

På museet Berlin-Hohenschönhausen venter en stor historisk oplevelse i lokalerne, der i sin tid udgjorde STASIs varetægtsfængsel: Her er det fortrinsvis tidligere fanger, der står for rundvisningerne i de velbevarede, originale rammer.

Museet ved Checkpoint Charlie – den mest kendte grænseovergang mellem øst og vest – er stedet for dig, der vil høre historien om muren i billeder, film og talrige andre effekter. Slut din temaferie af med et besøg på et af Tysklands mest berømte museer, DDR-museet på Karl Liebknecht-Strasse, der går for at være et af verdens mest interaktive museumsoplevelser. Her kan du på egen krop opleve livet i DDR, som det så ud hos en helt almindelig familie.

Hotellet til din ferie finder du her.

Hvad skete der egentlig?

DDR så dagens lys i 1949. Staten blev oprettet i det østlige Tyskland, som var under Sovjetisk besættelse efter Anden Verdenskrig, mens Vesttyskland blev til staten BRD.
 
Fra begyndelsen var forholdet mellem de to nye tysklande ulige: Sovjet havde drænet Østtyskland for produktionsapparater efter krigen, og løsningen blev at drive staten med en stram planøkonomi, der med tiden styrede direkte mod et økonomisk sammenbrud. I spidsen for det stramme styre stod SED, statens socialistiske parti.

Lave lønninger og en tiltagende knaphed på levnedsmidler fik østtyskerne til at flygte mod det mere velhavende Vesttyskland. Samtidig strammedes det politiske styre i øst kun mere og mere, så ytrings- og religionsfriheden til sidst stod under voldsomt pres.

Det var kun gennem Berlin, de beklemte østtyskere kunne rejse problemfrit til vesten. Og i 1961 havde så mange taget turen gennem flugtkanalen, at den blev endegyldigt blokeret: Det var august, da den østtyske ledelse sendte soldater ud langs den øst-vestlige grænse. Inden året var omme, stod betonmuren som en tonstung kile mellem staterne.

DDR: Fængsel, Utopia og fædreland

Muren skilte ikke bare øst og vest – den skar brutalt ned gennem familier, venner og kærestepar. Bag den levede en østtysk befolkning, der blev kuet af kontrol og afstraffelse: Hvis muren var fængselsvæggen, var STASI de allestedsnærværende – men usynlige – fængselsvagter, der stod klar til indrapportere enhver, der udtrykte sig negativt om statsapparatet.
STASI-agenterne kunne være din kollega, din bedste ven, din nabo. Ingen kunne vide sig sikre, og den eneste måde at undgå arbejdslejr, anholdelse eller endda tortur var derfor at undlade enhver kritik af systemet.

Målet var en autoritetstro stat, der var blottet for kriminalitet, arbejdsløshed og hjemløshed. Et udmærket ideal, men effekten forblev på papiret. Tilbage stod en vakuumpakket befolkning og kastede konstante blikke over skuldrene – så afsondret fra resten af Tyskland, at børn født efter murens opførelse oplevede DDR som et land i sig selv. Et fædreland.
Men et fædreland, der styrtede i november 1989 og blottede en verden, som var ny og ukendt.

Langt fra ovre

At vænne sig til et nyt og større land er svært. At vænne sig til at udtrykke sine holdninger uden frygt for repressalier er også en omvæltning. Og så er der alle dem, der kendte til begge dele før muren, og som i 1989 fik det hele tilbage.

Fælles for begge grupper er de spørgsmål, der melder sig: Hvad vidste STASI om mig? Hvem stak mig i ryggen? For historien er slet ikke slut: STASI-arkivet blev oprettet i 1992, og siden har 3,2 millioner østtyskere anmodet om aktindsigt i deres STASI-filer.

I 2018 søgte over 40.000 østtyskere aktindsigt. Og der er ikke nødvendigvis tale om mennesker, som søger indsigt i egne filer: På tværs af generationer ønsker familiemedlemmer at vide, hvordan og hvorfor skæbnen formede sig, som den gjorde, for deres forfædre. Intet tyder på, at interessen for de gamle optegnelser stilner af foreløbig – ingen ved, hvor lang tid der vil gå, før arret gennem Berlin er helet op.