Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 261 Antal kommentarer: 2836 Antal følgere: 32 Følg denne blog

Det sker i Sauerland i efteråret – med ekstra mange oplevelser i uge 42

Sidst opdateret: 09-09-2026
Dette indlæg er læst 13 gange
Oprettet: 09-09-2026

Uge 42 er en af efterårets bedste ferieuger i Sauerland. Her falder den danske efterårsferie sammen med Winterberger Wanderwoche, hvor der arrangeres guidede ture med forskellige længder og sværhedsgrader.

Her kan I kombinere naturen med en dag i Panorama-Park eller FORT FUN, mens besøgsminen i Ramsbeck og Galileo-Park er gode muligheder, hvis vejret bliver vådt.

Uge

Det kan I opleve

Uge 39–41

Oplev kronhjortenes brunsttid i blandt andet Wildwald Vosswinkel. Tag også på vandreture omkring Winterberg, Rothaarsteig og Kahler Asten, mens efterårsfarverne begynder at brede sig.

Uge 41

FORT FUN skyder sin Halloween-sæson i gang med KidsOween for familier. Panorama-Park har åbent på udvalgte dage med dyr, legepladser og aktiviteter i naturen.

Uge 42

Ugens store begivenhed er Winterberger Wanderwoche med forskellige guidede ture omkring Winterberg hver dag. Der er blandt andet ture til Langenberg, Kahler Asten, Altastenberg og Rothaarsteig samt en særlig solnedgangstur i brunsttiden. Ugen afsluttes med både KidsOween og den mere uhyggelige FORT FEAR i FORT FUN.

Uge 43

Halloween-stemningen fortsætter med KidsOween for familier og FORT FEAR for større teenagere og voksne. Panorama-Park har flere åbningsdage i forbindelse med den tyske efterårsferie.

Uge 44

FORT FUN afslutter Halloween-sæsonen med FORT FEAR og et særligt Hallow Eve-arrangement. Det er også sidste chance for flere af områdets udendørs sæsonaktiviteter.

Hele efteråret

Tag med minetoget under jorden i besøgsminen Ramsbeck, gå på opdagelse i Galileo-Parks pyramider, oplev Atta-grotten, besøg Sauerlands søer eller nyd efterårslandskabet fra Skywalk Willingen.


Efteråret er oplevelsernes tid i Sauerland

Efteråret klæder Sauerland. Så er I klar til at udforske et nyt område, hvor kalenderen er fyldt med oplevelser for både børn og voksne. 

Uge 42 byder på særligt mange aktiviteter, men uanset hvornår efterårsferien falder, er der masser at glæde sig til. 

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Sauerland
;