Julevejret var i den grad med Dorthe og Svend Erik, da de tog til julemarked i Kiel og boede på Happydays hotel. De var nemlig så heldige at vinde lige netop det julemarkedsophold, de ønskede sig, i vores Facebookkonkurrence - og samtidig fik de valgt sig en weekend, hvor sneen dalede smukt ned over Kiel. Læs den søde julehilsen, som de har sendt os fra en stemningsfuld oplevelse i det nordtyske - fuld af julesne, klokkespil og lune julegodter fra boderne i byens gader. J
- Hej Happydays
Først vil vi endnu engang sige Jubii og tak fordi vi var så heldige at vinde i jeres konkurrence.
En tur til Kiel for at besøge deres julemarkeder kan klart anbefales.
Vi ankom fredag eftermiddag ved kl. 15:00 i snevejr, hvilket var ideelt til at indramme at vi jo er i julemåneden, og den kommende højtid nærmer sig.
Samtidig gjorde snevejret selvfølgelig sit til stemningen, og da jo Kiel er fantastisk flot uanset, så var sneen kun med til at gøre tingene endnu flottere. Køreturen var selvfølgelig lidt mere udfordrende, da der var nogle veje der var utilgængelige, og generelt gik turen meget stille, så vi var droslet ned i tempo inden ankomsten til hotellet.
Et tip til køreturen kunne være, kør fra motorvejen ved Flensburg og kør ad den gamle hovedvej L317/B76, så går turen fra Flensburg, gennem Sankelmark, forbi Gottorp Slot ved Schleswig videre gennem Egernförde, en meget flottere tur end turen på Autobahn, og kortere.
Vi havde hjemmefra besluttet at vi ville ind i byen med det samme. Vi tog bilen ind i byen og parkerede tæt på Rådhuset, og gik en tur på det store julemarked foran det gamle rådhus. En fornøjelse at se hvordan den tyske kultur er så meget anderledes end den danske, hvordan vores naboer, er super gode til at mødes på en måde, som slet ikke har fundet indpas i den danske kultur endnu, men der er jo håb J
Hvad der særligt kan fremhæves fra dagen på markedet må være, at man på en succesfuld måde formår at finde en god sammenhæng, mellem et marked for børn og barnlige sjæle, et marked hvor der er plads til at alle kan færdes sikkert, komme rundt og se, smage og nyde de lækkerier de mange forskellige boder disker op med, alt sammen til priser der bestemt ikke afskrækker os nordboer.
Virkeligt et besøg værd
Lørdag stod vi tidligt op, og gjorde klar til endnu en dag i Kiels bymidte.
Vi gik en tur gennem Sophienhof, et af Kiels største indkøbscenter med ca. 120 butikker, butikkerne i centret tilbyder alt hvad hjertet kan begære, der er tillige muligheder nok for at få lidt at spise hvis man skulle blive sulten hvor man i den ene ende kan tage rulletrappen direkte ned til gågaden.
Når man kommer ned af rulletrappen havner man med det samme, på et af de store julemarkeder. Her fald bydes alt fra kager, æbleskiver, glühwein i alle afskygninger og med alle mulige slags ekstra schuss, samt ikke at glemme schmalzkuchen en lille lækker sag, som nok mest minder om en lille kogt kage af klejne dej, dem får man i et kræmmerhus, med flormelis på. Noget mange børn sætter stor pris på.
Et hyggeligt julemarked, hvor der godt kan være lidt crowded i den ende hvor folk kommer ned af trappen. Kiels gågade er seværdig og der er mange butikker, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne shopper, så der er rig mulighed for at få et stop fra julemarkedet, og gøre et par gode kup undervejs. Altid et besøg værd er DerHeimathafen i gågaden, en lidt anderledes vin og spiritus forretning med masser af gaveartikler, lidt gamle vinylplader, hvor man kan være heldig med sin yndlingskunstner, eller måske lige kan finde sin deutsche schlager-favorit i en god udgave, det er ligeledes også her der arrangeres vin og rom smagning, er koncerter og underholdning, på udvalgte aftener.
Bevæger man sig længere ned i byen, kan man kikke ind i den gamle St. Nikolai Kirke, der kan dateres tilbage til år1242, hvor opførelsen blev igangsat. En flot og kirke med en interessant altertavle, der netop nu gennemgår en renovering, så også de næste mange generationer kan nyde den.
Går man til venstre ved kirken fortsætter 50 meter, og ned af trappen der går til højre kommer man til den gamle markedsplads, nu er der restauranter og udeservering. Går man yderligere 200 meter kommer man til Franziskanerklostret, som nu fungerer som museum, og hvor der er udstillinger af forskellig art. Er man så heldig at være i Kiel den første lørdag i måneden, så gå en tur hen til klostret. Den første lørdag hver måned gives der koncert Carillon-Konzerter, manuelt spillede koncerter på klostrets klokkespil, en flot og smuk oplevelse. Da vi var der, varede koncerten ca. 20-30 minutter, bestående af første vers af en lang række kendte julesange og salmer.
Vi gik rundt på de forskellige julemarkeder, kikkede, handlede, spiste lidt, lod os drosle ned i et helt andet tempo, end det vi normalt kører i. Det er lige netop det julemarkeder kan, her får man lov til at gøre ingenting. For os er det befriende bare at gå rundt, uden plan, uden noget at skulle. Vi havde selvfølgelig et par idéer til hvad vi gerne ville se, udover markederne og den flot pyntede gågade, vejret var dog en modspiller hvad det angik, så det blev endnu mere ren afslapning end først planlagt.
Vi spiste aftensmad på en fantastisk restaurant, inden vi tog bussen hjem til hotellet. Endnu et kapitel kan skrives om mange gode restauranter i Kiel, valget faldt på den italienske Casa al Portohvor deres pasta klart kan anbefales, ligeledes er deres Bøf Wellington, er meget lækkert tilberedt.
Søndag stod vi op til at stivfrossent landskab, og et veldækket morgenbord på hotellet. Pakkede bilen, turen gik atter mod Danmark og igen ad de små veje mod Flensburg.
Kiel, vi kommer igen J
Hilsen
Dorthe og Svend Erik Beblein