Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Inge Ekelunds Rejseblog

Inge Ekelund
Blog oprettet: 04-07-2012 Blogindlæg i alt: 17 Antal kommentarer: 16 Antal følgere: 6 Følg denne blog

Eventyret fortsætter på Frauenmark

Sidst opdateret: 06-11-2021
Dette indlæg er læst 778 gange
Oprettet: 16-10-2012
Vi har sovet fantastisk i Baronens seng her på Schloss Frauenmark. Morgenmaden var meget delikat anrettet og smukt serveret på bordene i baren da vi kun var få der skulle have morgenmad i dag. Vi indtog et passende måltid at nybagt brød, æg, honning, syltetøj, ost, cornflakes og så videre....Der var alt hvad man kunne ønske sig. Da vi jo ikke har de store planer for vores feriedage satte vi os ud i bilen og besluttede at køre til den gamle by Parchim. Det var et godt valg. Det er en gammel østby undere genopbygning men der er sjæl og varme hos de handlende og i Teater Cafeen vi aflagde et besøg. Der er faktisk en lille tribune i den ene ende hvor man spillede teater. Atmosfærden var som i en gammel Berliner Cafe. Det er hyggeligt at gå en tur mellem alle de gamle huse og officielle bygninger, man kan mærke vingesuset fra fortiden, hele tiden er der noget nyt og anderledes at se på. Efter forskellige indkøb gik turen så videre til Ludwigslust for at se slottet der gjorde at byen på et tidspunkt var hvoedebyen i området i stedet for Schwerin. Det er en lang og spændende historie som man kan have stor glæde af at læse. På hjemturen oplevede vi at landskabet mellem Neustadt Glewe og Friedrichsmoor er et sjovt, fladt men veldyrket område, totalt øde for gårde og mennesker. Der var mange små kanaler med sluser og køer og heste på græs men ellers intet. Så returnerede vi igen til vores Slot og hygger nu med te på værelset med Sanddorn Likør til (Havtorn) - indkøbt på Ludwigslust Slot.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
17-10-2012 20:49skrevInge Ekelund
Hej Rasmus
Det har du helt ret i og Jeppe kunne heller ikke helt forstå sit held med at være der i sengen - jeg syntes også at det er en fantastisk oplevelse - jeg vidste nemlig heller ikke at der var himmelseng på det værelse jeg havde bestilt. Men skønt er det kan du tro.
17-10-2012 11:25skrevRasmus Visti
Der er lidt Jeppe på Bjerget over det med at vågne i baronenes seng.
;