Ferie da mor var dreng

I min barndom tog vi hver sommer på 5 ugers ferie nordpå i vores elskede folkevognsrugbrød. Rugbrødet havde mine forældre købt som bus, men min far fjernede de ekstra sæder og byggede selv møbler: senge, skabe, bænke og bord af krydsfiner. Mor syede hynder og gardiner, og så var rammerne skabt til mine barndoms ferier. Dette køretøj bliver det tætteste jeg nogensinde kommer på at elske en bil!

I 1978 startede ferien som altid med, at vi kørte til Frederikshavn og tog færgen til Göteborg. Bussens boksermotor sang, alle lys og blinklys virkede, og der var luft i dækkene. - Bussen var i topform!

MEN: Om det var rystelserne fra færgen eller den svenske luft, der var årsagen er endnu uvist: Da hjulene trillede ud på på svensk jord begyndte vores - ellers så trofaste - rugbrød at opføre sig højst besynderligt: Den DYTTEDE simpelthen. Men KUN, når vi drejede til venstre!

Med en lettere befippet chauffør (far) bag rettet, så lykkedes det os at komme ud af Göteborg med et par undskyldende fagter og vink til undrende billister og fodgængere. På landevejen glemte vi (næsten), at rugbrødet havde fået nykker, men kun til vi tidligt på aftenen drejede til venstre for at slå os ned på en svensk campingplads: Her blev vi igen mindet om problemet - igen udstødte bussen et forkølet DYYYT...

Den traditionelle arbejdsfordeling blev taget i brug: Mor varmede dåsebøfferne på gasblusset, og far kravlede ned under bussen for at lokalisere de spontane DYT. Ind imellem blev lyden fra gasblusset og børnene på campingpladsen afbrudt af et pludseligt DYT, men min far - som er en vedholdende mand - gav ikke sådan op! Heller ikke da vi havde spist, og min mor, søster og jeg spillede scrabble (det her er fra før wordfeud) gav min far op. Han lå stadig under bussen, da roen sænkede sig over pladsen, og de eneste lyde, man hørte var svenske myg og folks stille hvisken. Ja, og så et DYT i ny og næ...

Meget, meget sent om aftenen kunne min far så stolt meddele at NU virkede bussens båthorn igen - og KUN når det skulle... og i forlængelse heraf konstaterede han, at vi nok skulle rykke teltpælene op tidligt næste morgen, for vores nye, midlertidige naboer virkede ikke særligt venlige!! Og det gjorde vi så - stod tidligt op og pakkede sammen. Og så smuttede vi helt diskret og uden at sige farvel...

NU kunne ferien begynde...! Vi sang højt til kassettebåndet med Boney M og med kursen nordpå drejede vi ind i en rundkørsel: Og så sagde bussen s... den der lyd heeeeeeele vejen rundt i rundkørslen. DYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYT sagde det!!!!!

Se det er jo vældig sjovt 34 år efter, men lige den gang var det altså ikke!!! Far endte med at udskifte bilens originale båthorn med en vippekontakt, og den kørte vi så rundt med i folkevognsrugbrøddet indtil det blev solgt 10 år efter.