Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Marias Rejseblog

Maria Kajgaard
Blog oprettet: 25-05-2012 Blogindlæg i alt: 2 Antal kommentarer: 4 Antal følgere: 2 Følg denne blog

Gratis glæder - Rubjerg Knude

Sidst opdateret: 14-11-2021
Dette indlæg er læst 632 gange
Oprettet: 19-06-2012
Vi har rigtig længe snakket om, at vi godt kunne tænke os at "bestige" Rubjerg Knude ved Vesterhavet. Når vi har kørt mellem Hjørring og Løkken har den lagt der som en lysende plet imellem alt det grønne. I påsken kom vi så afsted på madpakketur - vejret var rimeligt og ungerne glade, så vi var klar. Turen fra parkeringspladsen og op til selve sandbakken er lang, rigtig lang. Og her opdager man ikke rigtigt hvor blæsende der er ved Vesterhavet, for stien er godt beskyttet af klitter til hver side. Men vi havde bestemt os for at spise madpakkerne på knuden, selvom sulten ret hurtig meldte sig. Madpakkerne blev fortæret lige inden selve sandbakken i blæsende sandstorm, med meget knasende sandwich. Med maverne fulde og humøret højt begyndte vi opstigningen af knuden og sikke en storm der mødte os. Det var imponerende, at se hvordan blæsten kan forme og ændre naturen. Turen endte med rutchetur ned ad de stejle klitter inden den lange tur ned til parkeringspladsen. Tror helt sikkert vi skal derop igen :) Eneste tip til turen: Du skal huske solbriller! Du kan læse mere om Rubjerg Knude her: http://www.rubjergknude.dk/
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
20-06-2012 12:03skrevKarin Sørensen
Enig. Det er et pragtfuldt og helt unikt sted! I alt slags vejr. Har oplevet alt fra stormvejr (MEGET sand mellem tænderne) over blodrøde solnedgange til buldrende uvejr med lyn og sorte skyer deroppefra.
20-06-2012 06:58skrev Benjamin Linus
Det er også en af mine yndlingsknuder!
20-06-2012 06:14skrevLars Hansen
Bor selv i nordjylland, men har - sjovt nok - aldrig været på Rubjerg knude. Det skal må prøves :-)
;