Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Ein smuttur

Ein smuttur med Happydays
Blog oprettet: 22-10-2018 Blogindlæg i alt: 14 Antal kommentarer: 201 Antal følgere: 3 Følg denne blog

Kaffen kommer fra Bremen

Sidst opdateret: 07-08-2023
Dette indlæg er læst 4999 gange
Oprettet: 23-10-2018

Tysklands første kaffehus åbnede i Bremen i 1673

Bremen dufter af kaffe! Og det er ikke tilfældigt, for Bremen har en lang tradition inden for kafferistning. I 1673 åbnede Tysklands første kaffehus i byen, og siden da har kaffe været en del af Bremens sjæl. I dag kommer hver anden kop kaffe, der skænkes i Tyskland, fra Bremen. Bremen er nemlig hovedsæde for kendte kaffeproducenter som Jacobs, Onko, Tchibo, HAG, Melitta og Azul.

Koffeinfri Kaffe fra Bremen
I kaffebyen Bremen kan kaffeelskere opleve og få indblik i kaffens historie, kafferistning og ikke mindst smage på kaffe fra hele verdenen. Koffeinfri kaffe har sin oprindelse i Bremen, og kaffegrossisten, der opfandt denne præger stadig byen. For mere end 100 år siden lykkedes det kaffegrossisten Ludwig Roselius fra Bremen at trække koffeinen ud af kaffen og samtidig bevare den gode smag. Under mærket HAG indtog hans koffeinfri kaffe i starten af 1900-tallet verden. I dag produceres den koffeinfri kaffe stadig i den gamle fabrik i Bremens bydel Überseestadt.

Ludwig Roselius marmorsal
HAG´s historie kan opleves i den fredede marmorsal i Bremer Holzhafen, som Ludwig Roselius fik opført i 1914. Den imponerende marmorsal i hvidt carrara-marmor, der er fredet, hører i dag til kafferisteriet Lloyd Caffee. På rundvisninger kan besøgende opleve den imponerende sal, og gennem de smukke montrer i Art Nouveau-stil opleve HAG´s historie i form af originale emballage, gamle skilte og porcelæn.

Håndristet kaffe fra Lloyd Caffee
Kafferisteriet Lloyd Caffee har igennem de seneste 85 år lavede håndristet specialkaffe. Det gør Lloyd Caffee til Bremens ældste risteri, hvor der stadig ristes kaffe på traditionelvis. Lloyd Caffees kafferister Christian Ritschel tilbyder kurser i kafferistning, hvor han afslører hemligheden bag rigtig god kaffe.

Besøg Kaffeerösterei Münchhausen
Traditionel kafferistning kan også opleves i risteriet Münchhausen i Bremens bydel Stephaniviertel. Når man bevæger sig rundt i bydelen, dufter man tydeligt om Münchhausens kafferister er på arbejde. Kafferisteriet Münchhausens historie begyndte i 1935, da grundlæggeren August Münchhausen begyndte at sælge kaffe og te per postordre.  Der gik dog ikke lang tid, før han selv begyndte at riste. I dag kan kafferisteriets besøgende både smage risteriets kaffe og få indblik i produktion og ristning af kaffen.

Bremen er således uden sammenligning Tysklands kaffeby nummer ét!

Find hotel i Bremen og indtag Tysklands førende kaffeby >

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Bremen #Einsmuttur
;