Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Tilde Jensens Rejseblog

Tilde Jensen
Blog oprettet: 31-03-2017 Blogindlæg i alt: 25 Antal kommentarer: 54 Antal følgere: 14 Følg denne blog

Naturoplevelser og nandu'er - dag 3

Sidst opdateret: 23-11-2021
Dette indlæg er læst 721 gange
Oprettet: 22-09-2014

Vi var som sædvanlig de første til morgenbuffetten… men kaffen var dog klar! Og igen alt meget lækkert.

Nandu'er, traner og havørn
Med bunden lagt begav vi os ud på dagens ekspedition. Hjemmefra havde vi hørt, at der lige et par kilometer nord for Ratzeburg skulle befinde sig nogle meget sjældne strudse-fugle: Nandu’er. Disse er efterkommere af undslupne fangenskabsfugle, men denne sydamerikanske strudseart har trivedes så godt, at der nu er en frit levende bestand på ca. 200 stk., der færdes i familieflokke. Vi var så heldige at se 2 flokke! Og det var rent held… vi kørte af smukke smalle landeveje fra Bäk over Kalkhütte mod Utecht og pludselig var de der på de nyhøstede marker. I tilgift fik vi set en stor flok traner, en havørn og nogle musvåger.

Fantastisk udsigt over Ratzeburger See
Området er højt beliggende og med fantastiske udsigtspunkter over Ratzeburger See og domkirken. Sidstnævnte skulle vi kigge nærmere på på hjemturen, men det var så det eneste tidspunkt på vores ferie, at det styrtregnede, så gik let hen over den. Men kirken ligger flot placeret i hyggeligt bymiljø lige ud til søområdet, og bestemt et besøg værd, vi var dog lidt trætte og valgte et cafébesøg og derpå afslapning på hotellet. Skulle samle kræfter til aftenens 4 retters menu!

Aftensmad med 2 x dessert
Man må sige opholdet blev afsluttet med manér. Vi konverterede middagen til aftenens buffét og blev ikke skuffede. Længe siden vi har været så mætte – på den gode måde uden at være ”tunge”. Må dog tilstå at vi gik 2 gange til desserten: creme brüle og tiramisu samt diverse frugt.

Efter en stille stund alene i ”kurvestol med tag” og kig til et par lappedykkere er vi nu klar til at takke af i morgen tidlig – og giver Der Seehof vores varmeste anbefalinger. Ønsker at rigtig mange Happydays vil gøre brug af tilbuddet om dejlige dage i Ratzeburg og omegn! Vi vender gerne tilbage!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
25-09-2014 06:36skrev Tilde
åh hvor dejligt med ros, tak Tenna - skønt med en fanskare, lille med stærk!!
24-09-2014 16:57skrevTenna Student
Tilde- du skriver bare så godt. Det er så spændende at læse dine blogs. Jeg er nu medlem pga dig og dine indlæg.
22-09-2014 15:24skrevUlla Børre Eriksen
Hej Tilde.
Dejligt at høre nyt fra din Rejseblog :-)
Hilsen Ulla
;