Det skønneste alternativ til slik - tager ikke ret lang tid at lave den snack, og kan vildt anbefales.
Jeg har ikke den store erfaring i at bruge dadler i madlavning, men ærligt - så er det bestemt ikke sidste gang, og man kan nemt selv justere i opskriften - så giv det en chance :)
Dadelmasse:
150 g friske dadler
50 g soltørrede abrikoser
50 g valnødder
70 g mandler
2 spsk. havregryn
1 spsk. kokosolie eller peanutbutter
En knivspids salt
Overtræk:
Ca 50 g mørk chokolade 70 %
25 g pistacienødder
Udsten dadlerne, og hak dadler, abrikoser groft.
Kom valnødder, mandler, havregryn, kokosolie og salt i en foodprocessor eller minihakker, og blend det hele sammen.
Vend det hele sammen og læg husholdningsfilm i en lille firkantet beholder, og tryk daddelmassen ud i bunden af beholderen i et jævnt lag, som er 1½ cm tyk.
Glat overfladen med en ske, og sæt beholderen på køl i mindst 1 time, gerne længere.
Overtræk:
Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Hak pistacienødderne groft. Smør den smeltede chokolade ud på toppen af den kolde daddelmasse i et jævnt lag, og drys med pistacienødderne. Sæt den på køl, indtil chokoladen er størknet.
Skær den herefter ud i aflange barer.
VELBEKOMME :)
Britt fra Happydays