En svimlende udsigt over Vadehavet
Lad dig fortrylle af synet af det spiralformede Marsk Tower, som er inspireret af den menneskelige DNA og har form som en dobbelt-helix. Ud over den pragtfulde arkitektur venter det bedste jer til sidst: Når I har forceret tårnets 146 trin, står I 36 meter over havets overflade og har en fantastisk udsigt over det flade marskland og det verdensarvslistede Vadehav, som er kendt for sit spektakulære dyre-og fugleliv. Vadehavet er af UNESCO kåret til verdensarv grundet biodiversiteten og det helt specielle økosystem, og samtidig er det verdens største sammenhængende tidevandsområde, som strækker sig langs kysten i Danmark, Tyskland og Holland.
Sønderjylland er ikke bare et spændende rejsemål for alle naturelskere; det er lidt af et historisk skattekammer med gamle byer, slotte, kirker og masser af museer. For eksempel landets ældste by Ribe. Det er også her, I finder 3 af de i alt 7 verdensarvslistede steder, vi har her i Danmark; Jellingstenene, Christiansfeld - Europas smukkeste Brødremenighedsby - og så altså Vadehavet. Ved Vadehavet – måske endda fra Marsktårnet? – kan I for- og efterår opleve det unikke naturfænomen Sort Sol, når stære i hundredetusindevis danser deres himmelballet. Fra toppen af udsigtstårnet har I 360 graders udsigt, og i klart vejr kan I se mange af områdets øvrige udflugtsmål som eksempelvis Vadehavsøerne Rømø og Mandø, Ribe, Esbjerg og den tyske ø Sild.
Fakta om Marsktårnet
Indviet: 22. juli 2021.
Adresse: Marsktårnet ligger ved Marsk Camp i Hjemsted ved Skærbæk i Sønderjylland.
Åbningstider: Marsktårnet er åbent fra kl. 9.00 til solnedgang alle ugens dage – åbningstiderne kan variere efter sæson.
Arkitekter: Bjarke Ingels og Jakob Lange fra det danske arkitektfirma BIG.
Højde: Tårnet er 25 meter højt og ligger 36 meter over havet.
Trin: 146 op og 131 ned, trapperne er snoede, således at man går én vej op og en anden vej ned.
Cirkelslag: 7 stk.
Materiale: Fundamentet er støbt i beton og vejer 250 ton. Selve tårnkonstruktionen består af 300 ton cortenstål.
Diameter: 6,2 m længst nede i bunden og 12,7 m i toppen.
Faciliteter: Reception med billetsalg (køb billet online på www.marskcamp.dk/tower for at være sikker på at få billet til den ønskede dag). I sommersæsonen findes desuden ishus, cafe, restaurant og 18 hullers turneringsgodkendt minigolfbane. I for- og efterår kan man booke guidede Sort Sol-udflugter, og i sommersæsonen østersture og vadehavsture med traktor.
Handicapvenligt: Der vil blive monteret elevator (dato endnu ikke offentliggjort 2021).
Hent mere ferieinspiration blandt alle vores hoteller i området her
Jeres kør selv-ferieekspert ønsker jer en dejlig ferie!