Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 245 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Oktoberfesten i Bremen – en urgammel festtradition

Sidst opdateret: 02-09-2024
Dette indlæg er læst 5208 gange
Oprettet: 21-08-2019

Du har sikkert hørt om Oktoberfesten i München
… som løber af stablen hvert år i slutningen fra september frem til begyndelsen af oktober. Traditionen har levet siden 1810, og oprindeligt fejrede man brylluppet mellem tronfølgeren Ludvig I af Bayern og prinsessen Therese af Sachsen-Hildburghausen. Brylluppet blev fejret med et stort, offentligt hestevæddeløb, og den store folkefest var et hit. Med årene ændrede fornøjelsesudvalget sig fra de traditionelle væddeløb til attraktioner som keglebaner, klatrestativer og dansegulve. I dag morer folk sig kosteligt mellem pariserhjul, madboder og store øltelte, som kan rumme op mod titusind gæster, og hvor der lystigt langes specialbryg over disken i litervis.

Den berømte oktoberfest i München

  • Besøges af ca. 6 millioner mennesker hvert år
  • Serverer hvert år 6 millioner liter øl på festivalområdet
  • Omsætter for ca. 1 milliard euro på øl, mad og hotelværelser
  • Serverer en liter øl, en såkaldt Mass, til en pris på ca. 80 kroner
  • Beskæftiger ca. 10.000 personer.


Men har du hørt om Tysklands ældste Oktoberfest – Bremer Freimarkt?
Denne fest finder sted i oktober hvert år – og har svimlende aner helt tilbage fra år 1035! Hvert år ankommer omkring 3,5 millioner glade gæster fra hele verden for at få en tur i det store pariserhjul, lade sig rive med af den livsbekræftende musik og nyde traditionelle lækkerier som f.eks. lune æbleskiver, krydret lakrids og røget ål – og selvfølgelig for at drikke en masse øl!

Hovedindslaget er det enorme øltelt på festpladsen Burgerweid, hvor stemningen er ligeså høj som de overdimensionerede glas, der vel nærmest er en form for kander. Her gælder det om at slække lidt på selvkontrollen og give sig hen til den boblende atmosfære, der er berømt for at opsluge alle i nærheden. Under folkefesten kan I også opleve det historiske marked på torvet ved Liebfrauenkirche i centrum af Bremen. Her står kunsthåndværkere i autentiske klæder og demonstrerer deres håndværk, som også er er til salg i de mange boder.

Søde servitricer med stærke arme
Man bliver imponeret, når man ser hvor mange liter øl, servitricerne i de traditionsrige dirndl-kjoler kan balancere med – og imens står mændene ved siden af og tramper i takt til den folkelige oompah-musik iført lederhosen og hvide knæstrømper. Det er helt umuligt at blive andet end glad, når de tyske festligheder folder sig ud, og hvis du skal deltage i Oktoberfesten i år, så ved vi, at du får en fantastisk oplevelse!

I 2024 løber Bremer Freimarkt af stablen fra den 18. oktober. - den 3. november. Du kan læse mere om begivenheden på www.freimarkt.de.

Bo på hotel i Bremen eller Bremerhaven under Oktoberfesten

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
15-08-2023 15:06skrevAktuelt - små historier fra Happydays
Hej Bjarne,

Tak for din kommentar og tak, fordi du læser med. I 2023 afholdes Bremer Freimarkt fra den 13.-30. oktober. Du kan læse mere her: https://www.freimarkt.de/en/ God dag til dig, og god tur til Bremen, hvis du skal til Oktoberfest i år!
15-08-2023 10:58skrevBjarne Kristensen
Hvorfor skriver I ikke hvornår det finder sted?
30-08-2019 08:49skrevHappydays
Hej, Torben

Tak for din kommentar. Vi har ikke noget samarbejde med oktoberfesten og kan derfor desværre ikke være behjælpelige med billetter. Men står du og skal afsted til det kulørte ølparadis, så ønsker vi dig en fantastisk tur!
29-08-2019 12:36skrevTorben Lodberg
Kan Happy Days være behjælpelig med at skaffe billetter til det store øltelt på festpladsen????

Tags på indlægget

#Bremen #Hyggestunder #Kvalitetstid
;