Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Happydays' rejseambassadør

Hanna Schrøder
Blog oprettet: 07-10-2015 Blogindlæg i alt: 9 Antal kommentarer: 21 Antal følgere: 11 Følg denne blog

Onsdag: Vandfald, wellness og Vangelis

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 1864 gange
Oprettet: 24-10-2012
Ved morgenmaden skal man vælge mellem tre retter til aftensmad. Der var ikke mange overnattende hotelgæster her på hotellets 43 værelser, ca. 4-6 andre par som os. Vi har i dag været på Stubnerkogel banen i Bad Gastein, dvs. med en sejlbane der kører 2230 m op i to etaper, og her gik vi på den 140 m lange hængebro, der er spændt op over en kløft fra toppen af Stubnerkogelbahn til toppen af Senderbahn. Man kan med en selvudløser tage et foto af sig selv på hængebroen. Se mere på stedets hjemmeside
Her er også et nyt udsigtspunkt, hvorfra man skulle kunne se mange alper, bla. Grossglockner, men pga. tåge kunne vi ikke se mere end en meter.

Vi hyggede os trods regnvejret. Vi har i dag også set Bad Gasteins store, flotte vandfald og bagefter været i Alpentherme her i byen, det er et kur-og vandland. Det ligger i her i Bad Hofgastein i nærheden af hotellet og er en oplevelse, man ikke kan være foruden.

Jeg deltog i vandzumba, og det var fantastisk sjovt. Vi svømmede i det 33 grader varme vand både udenfor og indefor. Når vi svømmede udenfor, havde vi et stort smukt udsyn over alperne, det var lækkert og meget meget storslået. Der er også et kæmpe sauna- og wellnessområde i kælderetagen, hvor det er forbudt for børn og badetøj. Der var direkte et skilt med billede: ”Betreten in Badebekleidung verboten", en bademester sad (i tøj) ved indgangen og så til, at alt gik rigtig for sig. En vandbar er midt i Sauna world Alpen Therme Gastein.

Om aftenen skulle vi til koncert i Kurhuset i Bad Hofgastein, men først skulle vi have den 4 retters menu overstået. Vi valgte af gode grunde lammeretten fra, og min mand valgte pølser og pommes frites retten og jeg grøntsagsfyldt kartoffelretten, til dessert fik vi yoghurt med dåsefrugt.

Koncerten i Kurhuset var fuldkommen uventet enestående. Både tysk orkester og byens kvindekor ”Thaddäus Chor”, men også bjergredningsholdets mandlige kor, sang. Det var et gratis arrangement og helt unikt. Gæsterne fik straks tilbudt en snaps ved ankomsten til byens Kurhus, dvs. det var kun mændene der blev budt, kvinderne blev tilbudt chokolade. Så snart man var placeret, og salen var fyldt, blev man guidet igennem den flere timer lange men spændende og varierende koncert. Men alle blev først budt velkommen, og de mest fornemme gæster nævnt ved navn skulle rejse sig op, fx borgmesteren ol.

Det mest betagende højdepunkt var en ung gut på 15 år, der spillede xylofon solo. Det var helt utroligt. Men også bjergredningsmandskabets kor, der kom gående ind i salen og sang, bjergtog det os alle. Jeg blev også meget berørt og imponeret, da kvindekoret sang Vangelis: ”ConQuest of Paradise”, det lød bare hårrejsende smukt.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
27-10-2012 13:27skrevHanna
Hej Christina. Ang. koncerten, hed orkesteret helt præcist: "Bad Hofgarsteins Kameradschaftskapelle"og bestod af knap 50 medlemmer og det var et fantastisk koncertarrangement, som imponerende os, selvom det ikke lige er den slags musik vi plejer at hører. - Vi kunne også her mærke de stolte traditioner og at bjergredningsarbejdet var en meget højtagtet og alvorlig men også en stolt del, af Garsteinbeboernes hverdag. Se fx http://www.youtube.com/watch?v=zvjGEQKa-KY&feature=relmfu
24-10-2012 17:58skrev Christina
Det lyder da som en helt fantastisk koncert jeg gerne ville have være med til...

Tags på indlægget

#Østrig #Salzburgerland #Aktivitet & action #Dig & mig #Hyggestunder #Naturens glæder #Wellness
;