Vi er ikke længere i tvivl om, hvorfor gæsterne synes så godt om vores britisk inspirerede kro på Lolland.
The Cottage ligger i udkanten af den lille by Nysted, som er en idyllisk, hyggeligt kuperet by ved Nysted Fjord. På den anden side af vandet kan man se det imponerende Ålholm Slot – en af Danmarks få bevarede middelalderborge. Her skaber de tætliggende bygninger, vandet og udsigten til borgen fra 1300-tallet en helt specielt stemning, der er værd at skrive hjem om.
Men for at sætte prikken over i'et på middelalderstemningen, skal der naturligvis også være en kro – og her skuffer The Cottage ikke i det historiske bymiljø. For få hundrede meter fra byen ligger kroen, der med sit hvide stakit, sine bindingsværksmure, pejsen og de små vinduer giver lovning på nogle feriedage med en indkvartering, der matcher Nysteds unikke karakter.
Faktisk ligger kroen lige på tangen mellem Nysted Fjord og havet; et oplagt område til gåture – selv her i efteråret, hvor vi lagde vores vej forbi kroen. For det er noget helt særligt at vende tilbage til krostuens varme bag de tykke bindingsværksmure til de mørke træpaneler, pejsen og en kop kaffe eller et godt glas øl eller vin.
Tak for at vi måtte kigge ind i de varme stuer – vi håber ikke, at det er sidste gang, vi ses!
Med venlig hilsen
alle os i Happydays