Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Smagsløgene – Happydays’ opskriftsblog

Happydays' opskrifter
Blog oprettet: 16-01-2013 Blogindlæg i alt: 76 Antal kommentarer: 60 Antal følgere: 61 Følg denne blog

Prisma: Parfait - honningkage og granatæblekerner

Sidst opdateret: 21-11-2021
Dette indlæg er læst 430 gange
Oprettet: 20-03-2012

BW Hotel Prisma anbefaler:

Parfait med honningkage og granatæblekerner

Til 6 personer - tilberedning ca. 40 min. og hviletid mindst 5 timer

• 250 g. honningkage
• 2 spsk. rom (eller efter behag)
• 4 past. æggeblommer
• 150 g sukker
• 500 g piskefløde
• 1 tsk. honningkagekrydderi
• 2 granatæbler
• 1 tsk. vanillesukker
• 1 stænk citronsaft
Flormelis til pynt
Sådan gør du:

Honningkagerne smuldres i fine små stykker og blandes med rom. Trækker i 20 minutter.

Kom sukker i en gryde sammen med 50 ml vand og kog det godt igennem til en sirup. Tag gryden af komfuret og lad det afkøle ca. 1 min. Æggeblommerne piskes skummende.

Hæld den afkølede sirupsblanding i en tynd stråle i æggeblommerne. Tag håndmikseren, og pisk ved højeste hastighed i ca. 7 min., til konsistensen bliver cremet.

Pisk fløden, til den får en cremet konsistens. Rør honningkageblandingen sammen med krydderierne. Tilsæt blandingen sammen med den piskede fløde i æggemassen.

Alt kommes i en brødform og opbevares i fryseren i mindst 5 timer, men gerne en hel dag inden servering.

Vanillesukker smages til med citronsaft, og kernerne tages ud af granatæblerne.

Parfaiten skæres i portionsanretninger og garneres med granatæblekerner og vanillesukkerblandingen.

Til sidst drysses med lidt flormelis.

God appetit!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
25-05-2015 15:12skrevlene e jensen
Ønsker opskriften på honningkagen, der bruges til desserten, for at få den rigtige smag frem i desserten. vh Lene

Tags på indlægget

#Gastronomi & gourmet #Hyggestunder #Luksus
;