Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 245 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Rejsetip fra vores franske indkøber

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 1597 gange
Oprettet: 25-03-2013

Alsace er en af de mindste regioner i Frankrig og er i høj grad kendt for den 170 km lange vinrute, der snor sig gennem vinmarker og små idylliske landsbyer. Men tager man bilen og kører de cirka. 60 km op gennem bjergene, bliver man beriget med en storslået udsigt over den smukke sø ved byen Gerardmer.

Gerardmer – oplevelser en masse
Området er imponerende smukt, og her er god mulighed for f.eks. at vandre eller cykle på de mere end 300 km markerede ruter, som går gennem nåleskov, grønne dale, forbi vandfald og op på toppen af bjergene.
Er man mere til afslapning kan man med fordel nyde et besøg i en af blomsterhaverne - Jardin de Berchigrangers eller de fire Jardins de Callunes, hvor et væld af blomster sender tusind forskellige dufte ud i området. Desuden kan man fiske, sejle og bade i søen – og har man børn med, er det oplagt at besøge de mindre dyre- og forlystelsesparker.

Kayserberg - Albert Schweitzers fødeby
Det kan også varmt anbefales, at man på turen lægger vejen forbi Kayserberg, der er en af de absolut smukkeste middelalderbyer på vinruten. Siden det 16. århundrede, hvor de første vine blev bragt til området fra Ungarn, har området været kendt som et af de fineste vinområder i Alsace.

Bon voyage!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Alsace #Aktivitet & action #Badeglæde #Dig & mig #Gastronomi & gourmet #Familiehygge #Hyggestunder #God hoteloplevelse #Kulturperler #Romantik #Vinens verden
;