Schleswig-Holstein ligger lige syd for den danske grænse og er perfekt til en kort ferie med hyggelige byer, strande og oplevelser ved både Østersøen og Nordsøen.
Oplysningerne er senest kontrolleret i august 2026.
Kørsel i Nordtyskland
Der kræves ikke motorvejsmærkat for almindelige personbiler i Tyskland.
Fartgrænserne er som hovedregel 50 km/t i byerne og 100 km/t på landevejene. På dele af Autobahn er der ingen fast fartgrænse, men den anbefalede hastighed er 130 km/t.
Ved kø skal der dannes en redningskorridor – en såkaldt Rettungsgasse – mellem den yderste venstre vejbane og banen ved siden af.
Skal bilen have miljømærke?
Du skal ikke automatisk have et grønt miljømærke, blot fordi turen går til Schleswig-Holstein. Mærket kræves kun, hvis du kører ind i en skiltet tysk miljøzone.
Fortsætter ferien til andre tyske storbyer, bør du kontrollere ruten inden afgang.
Læs vores samlede guide med praktiske råd til kør selv-ferie i Tyskland.
Godt at vide
Butikker er som hovedregel lukkede om søndagen, selv om der kan være undtagelser i turistområder. Skal I besøge øer eller sejle med færge, er det en god idé at kontrollere tider og bestille plads på forhånd.
Find jeres ferie i Schleswig-Holstein.