Her til morgen modtog vi en masse flotte billeder fra et af vores medlemmer, der netop er vendt hjem efter et par dage på julemarked i Hamburg. Klik på billederne til højre og kom i julestemning…
”Vi er netop kommet hjem efter nogle virkelig dejlige dage i Hamburg, hvor vi besøgte julemarkederne. Og her forstår de at jule..! Hele centrum er fyldt med forskellige - og fantastisk smukke - julemarkeder ved rådhuspladsen, rundt om kirken, ved havnene og flere andre steder i byen. Det største ligger på rådhuspladsen og overalt lokker boder med alt muligt spiseligt; chokolade, glühvwein, mad-specialiteter – men også med sjovt og flot julepynt og lokalt håndværk. Alle gader er pyntet med masser af lys og juleudsmykninger. Og flere gange oplevede vi juleoptog med dansende nissepiger, julemusik og sågar en snemaskine.
Vi boede på Hotel Norderstedt, der ligger en lille halv times togtur fra centrum. Hotellet er dejligt med store værelser og søde receptionister, og så er det praktisk med parkering lige ved hotellet.
Nu er vi i hvert fald i julestemning!" :)
I Happydays siger vi tak og god jul